Et sted i verden

Etik er det der griber igennem alt. En usynlig kraft alle fornemmer, men ikke entydigt kan definere, men alligevel påvirkes af. Jeg adskiller skarpt mellem moral og etik. Moral er det etik forvandles til når det etiske mainstreames, får fast form og bliver entydigt forklaret.

Moral er; Du må ikke gå over for rødt lys, selvom klokken er 2 om natten og der ikke er nogen biler.

Etik er; Det var da et smukt rødt lys… og hvorfor var det lige jeg ikke måtte gå over vejen? Der er jo ingen biler…

Etikken er stedet inden moralen solideres og derfor kan etik være alt fra politik, smukke fotografier, sorg, malerier, sex, musik og artikler.

Jeg blogger derfor om alt – noget vil være politisk, andet musikalsk. Det er bare et til sted…

Advertisements

10 thoughts on “Et sted i verden

  1. Jeg går ind på din blog ved et tilfælde og falder som det første over en distinktion, som jeg også altid har holdt for meget vigtig:

    Moral er dogmatiseret etik. Godt set.

  2. Hej Jakob

    Tak tak

    Det er da også en fin blog du har (om Paria-konservatisme og Inhumaniora). Grænsende til det sprogligt poetiske – hvilket jeg altid synes er en fornøjelse at læse 🙂

  3. Hej Søren

    Det bliver vi nok ikke enige om 😉

    “…etik er de ideer eller principper, der ligger til grund for moralske valg”

    Moral har aldrig manglet i vores kultur og har ofte været bundet sammen med et religiøst doktrin. Etik er overvejelserne inden, efter og i forhold til en given moral. Moral er ikke en iboende kvalitet – det er et udefrakommende tilvalg eller påvalg. Moral forandres konstans – er en flydende entitet, som varierer fra land til land; politisk, kulturelt, kunstnerisk, juridisk og socialt.

    Hvis moralen ikke anfægtes, blandt andet ud fra et etisk princip, så har moralen ingen værdi i sig selv.

    Men det er jo en af de ældste diskussioner… hvad kom først; Hønen eller ægget 😉

  4. Hej

    Jeg kan nikke genkende til den Store Afvisning fra politikere, presse, kvinder og mænd, når det kommer til, at få fokus på mænds vilkår. Jeg har skrevet stolpe op og stolpe ned, vitterligt gjort alt for, at råbe systemet op, og det tromler bare videre, som om, at der ingen mænd er. Som, at mænds problemer, ikke eksistere, som om, at mænds problemer, ikke har behov for, at løses. Der er en skrigende forskel, på den måde, man behandler mænd og kvinder, i alle niveauer af samfundet, også i skolerne, i uddannelsesinstitutionerne, på arbejdspladserne. Alle vegne. Jeg følte, at der ville ske noget, da Manu Sareen begyndte, at tale mænds vilkår, da forældreansvarsloven kom, men det er som om, at det bevidst bliver skruet tilbage. Jeg forstår ikke rigtig hvorfor. Sidste år blev der brugt 100 millioner kr til kvinder i krise, det samme tal for mænd var 10 millioner kr. Og, mænds forhold i det 2100 bliver ikke afdækket, man ved mere om kvinders forhold, end man ved, om hvorfor drenge bliver problembørn, begår selvmord og bliver hjemløse. Det er som om, der kun er et køn! At, ligestilling kun drejer sig om kvinder! Og, vi bryster os af, at være et ligestillingsland? Selvmord, mord, vold, voldsofre, mordere, fanger, kriminelle, hjemløse, narkomaner, trafik ofre, arbejdsulykker, arbejdsulykker er mænd, men det drejer sig om, at kvinder er mest tilbøjeligt til, at komme til skade i hjemmet?

    Alkoholikere, ufaglærte, arbejdsløse, mindste middellevetid, mindste repræsentation på videregående uddannelse og alting handler om ligeløn, bestyrelsesmedlemmer og professorer?

    Jeg prøvede også, at lave “Aktioner”, jeg skrev artikler og spreder debat indlæg efter debat indlæg, og alle ignorere dette, selv mændene?

    Selv argumentet, at det er kvindernes egne børn, der bliver mænd, køber de ikke.

    Jeg er virkelig total uforstående over for, den totale ignorance man fra politisk hold har over for de problemer, den SKRIGENDE forskel imellem kvinder og mænd.

    Man nævner kvinders køn i alskens artikler, når det er hjemløse, eller unge hjemløse, nævnes det aldrig, at flest mænd er hjemløse. Det er som om, der bevidst bliver censureret!

    Har du en ide om, hvordan vi kan råbe politikerne op?

    Jeg har skrevet disse artikler og, det er mig på billedet i Modkraft :

    http://www.information.dk/268745

    http://politiken.dk/debat/ECE1409398/hva-med-os-tabermaend/

    http://modkraft.dk/artikel/angriber-feminister-med-%C3%A6g-og-romerlys

    1. Jeg blev selv meget skuffet over Manu Sareen. Den første mandlige ligestillingsminister og noget af det første han gør er at nedlægge Mandepanellet og udelukkende kun snakke om kvinder indenfor ligestilling.

      Jeg får altid en bitter smag i munden når jeg ser, læser eller hører fra særligt Dansk Kvindesamfund eller Kvinfo. Ikke at jeg som sådan har noget personligt imod dem, men jeg har noget imod deres retorik omkring mænd, som enten er direkte hostil eller ignorant, men de har ret i at der f.eks. skal forskes mere i kultur omkring ligestilling, men de tager fuldstændigt fejl når de mener, at det kun gælder kvinder.

      Vi hænger sammen – mand som kvinde og at adskille på den måde som de gør skader mere end det gavner – de graver grøfter i stedet for at bygge broer.

      På den anden side er jeg lige så vred på mandegrupperne – for de gør præcist det samme; behandler det modsatte køn som fjenden eller “underdanig” i deres egen desperat “kamp” efter en eller anden form for maskulin identitet. At mange af dem åbenbart “tror”, at “man” bliver mere maskulin ved at fremmedgøre billedet af kvinder er lige så tåbeligt som det Kvinfo og Dansk Kvindesamfund har gang i.

      Så hvad gør “man” for at råbe politikerne op? Man starter med sine egne, Johannes. Hvis du vil have at politikerne skal tage mænd og mænds vilkår seriøst, så frem og støt ligestillingen for begge køn – og gå imod enhver kamp som adskiller mænd og kvinder. Kvinder kæmper også med alvorlige ligestillingsproblemer – ligesom mændene, men på hver deres måde. Ligestilling kræver at begge sider giver sig på hver deres måde og finder løsninger.

      Og ja – jeg ved godt, hvor mange penge kvindeorganisationer får i Danmark – og det er godt. Jeg ved også hvor meget mandeorganisationer får i Danmark – og det er en katastrofe og har frygtelige konsekvenser for vores mænd. Det der rammer vores mænd, rammer vores kvinder for vi er et… men så længe organisationerne har mere travlt med at pleje deres egen små “egoer” og gøre det modsatte køn til syndebuk, så slipper politikerne for at tage egentligt stilling til noget som helst og gør ikke noget for hverken mændene eller kvinderne. Det at organisationerne kæmper imod hinanden – gør at politikerne ikke tvinges til at handle. Det her er IKKE et spørgsmål om, at der skal tages penge fra kvindeorganisationerne – det er et spørgsmål om, at der skal give lige så meget til mændene som til kvinderne; ligestilling!

      … men organistionerne opfører sig som om de kæmper om et fast beløb, som er fastsat og at hvis mændene skulle have noget – så skal kvinderne miste noget… hvilket er noget forbandet sludder – især når det hele kun handler om, at politikerne SKAL finde flere penge til både kvinder SÅVEL som mændene.

      Og ja, de stærke mænd hjælper ikke de udsatte mænd – og det er også et af de mest alvorlige problemer… for så længe de ikke engang “gider” hjælpe deres egne… hvorfor skulle andre så gøre det?

      Kvindeorganisationerne som f.eks. Kvinfo og Dansk Kvindesamfund blev i sin tid skabt og støttet af mange stærke kvinder i samfundet – og derfor blev der lyttet til dem. Der er stort set ingen af de stærke mænd der støtter mande-sagerne.. og på mange måder, kan jeg godt forstå dem. De fleste jeg har mødt indenfor det mandemiljø er mere optaget af deres personlige had overfor kvinder og rydder heller ikke godt nok op blandt deres egne end at samarbejde effektivt og netværke hen imod løsninger.

  5. Jeg er enig. Etik taler til vores samvittighed; det bør jeg gøre / det bør jeg ikke gøre. Og moral er funderet på etikken i imperativer; Gør det / gør det ikke. Jeg læste engang et fint lille værk om samvittigheden og dens historie, og ifl. værket opstod begrebet om samvittigheden og dermed også dens virkelighed udi moralske imperativer, engang 300 fkr. hvor en splittelse mellem verden og jeget opstod. Mennesket blev indadskuende og det gamle kosmos, hvor alt var ordnet og alle blot fulgte kosmos´ orden forsvandt og ideen om jeget eller det enkelte menneske som individ med en samvittighed opstod. Nietzsches tanker om moral og overmennesket hviler på denne splittelse mellem omverden og jeget, og det han egentlig mener med overmennesket er, at den enkelte og menneskeheden skal “tilbage” til kosmos, hvor etikken er naturlig funderet i mennesket. Der er ikke langt fra Nietzsches tanker til hindustisk filosofi og andre mystikeres erfaringer, hvor det enkelte menneske på en spirituel rejse vil møde sig selv som del af det store hele og som forbundet med alt levende; alle mennesker, alle dyr – og ja, for nogle også planter. Heri vil den enkelte finde sig selv og også møde den etik der naturligt følger med og som er en naturlig del af det mennesket; Du bør ikke slå ihjel, etc. Etik er derfor – i mine øjne – ikke ren teori. Det er en helt naturlig del af os mennesker, at vi tænker og handler etisk. Moral er kulturelt funderet, men etik er mere bred og favner bredere på tværs af kulturer.

    En fin blog du har!

    Venligst en gammel veninde, der lever livet i mit nye hood; Nørrebro 🙂

    Kh. Laila.

    1. Hej Laila

      Jeg har savnet dig og dine overvejelser på Facebook i et stykke tid 🙂

      Tak for dine ord – de er savnet.

      Kram – og jeg håber at du har det godt på Nørrebro og at vi snart ses igen 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s