Sociale medier; Synlighedens TidsAlder og den pris det har…

De fleste der arbejder med Sociale Medier snakker konstans om likes, delinger, enragement – hvor nødvendigt det er for virksomheder, at være på sociale medier, hvilket også er rigtigt nok, men de snakker stort set aldrig om den personlige pris det har haft med personlige sociale medier. En enkelt gang eller to finder medierne en eller anden “ekspert”, som udtaler sig om alle “problemerne”, men de har knap nok den tekniske forståelse om internettet, som den slags faktisk kræver.

Det er fænomenet der bedst kan beskrives som; “Ikke at kunne se skoven for bare træer”.

Sociale medier hedder Sociale medier fordi det altid først og fremmest er socialt. Fordi det altid først og fremmest handler om mennesker før noget andet. Smarte reklamer er ikke socialt, det er allerhøjest en smule underholdende i tre minutter – lige indtil vi finder noget andet online.

Med sociale medier kom bruddet mellem det sociale og det offentlige på en måde, som vi aldrig har set det før og det har sat en social bevægelse i gang, som er af gigantiske proportioner og har en massiv indvirkning på os som mennesker samt vores personlige relationer… og vi er stadig kun i starten af det og har knap nok set dets fulde omfang eller påvirkning, men vi ved allerede nu, at nogen har været væsentligt bedre til at håndtere det end andre 😉

En af de indirekte, men nok mest markante påvirkninger det har haft er; Den personlige og individuelle frihed, som er kommet med Sociale medier. Med den personlige og individuelle frihed mener jeg alt fra individuelle udtryk og personlig branding online samt det at vi alle har opdaget, at der vitterligt eksisterer millioner af mennesker, som vi kan finde sammen med på forskellige måder.

Det er en frihed som vi aldrig har haft før – og den rykker ved det mest basale fundament ved enhver form for magt, som vores samfund indtil videre har været bygget op på. Det har rystet verden, som vi kender den helt i grus.

Ingen af os er længere “bundet” af noget – vi kan finde nye venner, nye kærester, nye sexpartnere, nye familier, nye partier, nye virksomheder som vi har lyst til det, når vi vil det; vi kan skræddersy vores eget personlige liv, som vi vil det og det temmeligt hurtigt med en Facebook profil. Vi er ikke længere bundet af geografi, religion, etnicitet, nationalitet eller køn. Vi kan virkeligt være den vi altid har drømt om og har brug for at være som menneske.

Og ja, fordi vi er mennesker og mennesket er underligt, nuanceret og weird – så er der dem, der har udnyttet det og dem, der er blevet udnyttet – men det ændrer stadig ikke på den massive frihed vi alle har fået og det lille irriterende faktum, som puster alle idioter ned i nakken, nemlig at alt kan data traces og at det derfor vil blive meget synligt meget hurtigt, hvem der udnytter og hvem der bliver udnyttet.

Det betyder også, at mange har fået eller vil få seriøse problemer online f.eks. politiske partier, fordi de ikke har forstået eller vil acceptere konsekvenserne af udviklingen med Sociale Medier. Dem, der ikke vil tilpasse sig, lære eller forstå – de vil blive udskiftet og det lynhurtigt, fordi de vil ikke forstå eller acceptere menneskelig natur og aktivt nægter at tilpasse til det.

Mennesket bliver altid træt af tyranner. Mennesket kæmper altid imod ondskabsfuldhed og egoisme. Mennesket tiltrækkes altid mest af ærlighed, troværdighed og omsorg.

Det kan godt tage lidt tid – ja, men det ændre ikke på den ubestridelige fakta, at mennesket aldrig nogensinde finder sig i mishandling, overgreb eller manipulerede løgne i længden; Hitler tabte krigen, søde venner. Rom blev brændt ned. Hovederne rullede i Frankrig… og perioden efter 2 Verdenskrig kaldes; “Den lange fred” fordi der aldrig tidligere i menneskets historie har været så FÅ krige på verdensplan. Som art vil vi overleve mere end noget andet og vi dræber eller kæmper imod dem der prøver at hindre den overlevelse… før eller siden.

Før Sociale Medier kæmpede vi imod det som en samlet flok, i dag gør vi det individuelt og som altid så har det en pris; de personlige relationer, men vi er ikke længere underlagt “truslen” om isolation eller ensomhed ved at fravælge fællesskabet, hvilket har holdt mange “loyale” over for en sag, en familie, en vennekreds, en livspartner, en fagforening, en virksomhed eller et parti.

Mange skriver tit, at man bliver “ensom” på sociale medier. Ja, der kan være en periode af ensomhed, når man forlader sin “flok” på den ene eller anden måde, men det er en meget kortvarig ensomhed og vi finder hurtigt en ny “flok” og ofte en flok, som i meget højere grad støtter os og gavner os personligt.

Med sociale medier er den personlige frihed kommet ud til alle på en måde som aldrig før… og det vil ændre hvordan vi tænker og handler som mennesker samtidigt med at fårene bliver skilt fra bukkene med en effektivitet og hastighed, som ingen voldelig revolution nogensinde før har kunnet gøre det i menneskets historie.

Velkommen til det 21. århundrede; Alt er synligt og intet kan undertrykkes eller skjules mere. 

girl with raised hands and broken chains

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s