Forskning for begyndere

Medier, politikere samt Hr. og Fru Danmark har en tydelig tendens til at læse forskning, som fanden læser biblen – om det er i Folketinget eller til noget klik-bait og det bliver meget ofte bliver fulgt op med en eller anden populistisk selverklæret Guru, som lige ser sit snit til at tjene godt på den almene usikkerhed og uvidenhed på det gældende område – om det er indenfor Erhverv, kultur, adfærd eller psykologi – er fuldstændigt ligegyldigt. De popper op som fluesvampe overalt; Stein Bagger, Penkowa og Ninka Bernadette er strålende eksempler på lige netop det fænomen… og ja, der er væsentligt flere af dem end de tre nævnte og de bliver meget ofte promoveret lystigt frem af medierne i en sådan grad, at jeg ikke kan lade være med at tænke, at der vistnok er nogen, der kender hinanden lidt for godt internt – siden den form for vås kan slippe igennem og ud til den almene befolkning.

Og ja, det giver meget alvorlige problemer, at misinformering er en så lukrativ forretning for så mange skruppelløse mennesker og det kan være decideret farligt; økonomisk, sociologisk såvel som psykologisk. Anti-vaccinationbevægelsen, som desværre også har spredt sig til Danmark er et temmeligt godt eksempel på lige netop faren og de meget alvorlige problemstillinger ved misinformering.

Så hvordan forebygger man på spredningen af idioti, løgn og vrøvl, hvis eneste formål det tydeligvis er, at sælge et eller andet til godtroende mennesker, som ikke helt kan gennemskue tingene…

Lad os starte med at slå helt entydigt fast; Hvis det ser for godt ud – så er det fordi det ER for godt til at være sandt. Der findes ikke EN magisk pille eller EN entydig sandhed her i livet. Du kan IKKE fixe dit liv eller andres med den rette madopskrift eller 20 minutters motion om dagen. Du kan IKKE ændre genetik eller biologi med en kål-smoothie hver dag. Det tager millioner af år at ændre genetik (læs nu bare videre). Du kan allerhøjst få dig en meget grim smagsoplevelse, mens du muligvis bilder dig selv ind, at du nu er et særligt magisk overskudsagtigt menneske. Og ja, det er godt med en sund kost og motion, men der er altså også en fin grænse mellem at leve nogenlunde fornuftigt også kamuflere en spiseforstyrrelse eller et næsten sygeligt behov for kontrol ud i de mest perfide former.

Så lad mig introducere en basis manual til at forstå forskning, så du kan blive bedre til at genkende skidt fra kanel.

For det første – der er ekstrem stor forskel på forskning og på kvaliteten af det. Hvis der kommer noget fra University of Oxford, så er det det ækvivalente med en 3 stjernet Michelin restaurant og hvis det kommer fra University of Iowa, så er det omtrent lige så sundt og nærende for dit hoved, som McDonalds mad er for din krop.

Hvorfor?

Fordi hvert universitet er baseret på egne etniske forskningsprincipper, som kan variere utroligt meget alt efter økonomi, politisk struktur, religion samt nationalitet og ja, især i USA har de rigtigt mange “privat sponsorerede” universiteter, som skal sørge for at holde deres investorer “glade”. Sådan er det f.eks. ikke i Danmark, hvor vi har et af de højeste antal universiteter pr. indbyggertal i verden og hvor der er meget stramme og nationalt ensartede principper inden for forskning samtidigt med at der har været en økonomisk sund balance mellem universitet, stat og det private i mange år, hvilket vi kombinerer med en social baseret flad infrastruktur og SU – så rigtigt mange har mulighed for at læse på universitet – uanset deres baggrund… og det er helt konkret grunden til, at et lille snollet land med knap 6 millioner mennesker kan konkurrere med nogle af de største lande i verden inden for forskning.

Vi har simpelthen nogle af verdens bedste forskere og mest solide, objektive forskningsresultater – især set i lyset af Danmarks størrelse og indbyggertal. Vi har især markeret os indenfor medicinsk forskning og nej, det er ikke “betalt” af de “onde virksomheder”. Det er lige netop baseret på ekstremt solid forskning og meget høje etiske krav indenfor forskningsmiljøerne – og ja, vi har et eksempel som Penkowa, men det er ekstremt sjældent i Danmark – hvilket det ikke er i lande som f.eks. USA – der hænger sådan nogle som Penkowa nærmest på træerne.

For det andet – så findes der forskellige typer for forskning. Der er kvantitativ forskning også er der kvalitativ forskning og de har hvert deres formål. Kvantitativ forskning er overordnet orienteret og har derfor et meget hypotetisk element over sig. Det er højt kvalificeret gætteri, hvor der meget tit udelades rigtigt mange vigtige elementer – for ellers er det ikke muligt at forske ordentligt på de valgte områder. Det kan defineres som “fugleperspektivet“, hvor man ser alt ovenfra og ned indenfor forskning. Så er der kvalitativ forskning – og ja, det er “frøperspektivet“, som helt konkret fokusere på rigtigt mange små detaljer og bevægelser. Kvalitativ forskning er meget specifikt orienteret og har derfor et mere individuelt baseret element over sig.

Det er ekstremt vigtigt, at vi har både kvalitativ såvel som kvantitativ forskning, men det er også utroligt vigtigt, at holde de forskellige former for forskning adskilt eller i det mindste forstå hvad de forskellige former kan og IKKE kan – for det er to vidt forskellige tilgange. De kan blive inspireret af hinanden, men det er IKKE det samme. Kvantitativ forskning fører meget ofte ret meget kvalitativ forskning med sig og kvalitativ forskning kan meget ofte modbevise lige netop kvantitative hypoteser. Det er en form for kædereaktion, som hele tiden presser forskning videre og de to former kan ikke undvære hinanden. De er hinandens yin og yang.

Og ja, det er helt præcist der hvor det normalt går mest galt for politikere, medier – selv akademikere; de kan ikke se forskel på god forskning og elendig forskning eller adskiller mellem kvantitativ forskning og kvalitativ forskning.

Og sidst men ikke mindst, så findes der “sjov forskning” og den virkeligt “kedelige forskning”.

“Kedelig” forskning er grundforskning, som gerne tager en små 20 års tid og ja – det er så her, at alle de billeder af ekstremt nørdede forskere passer fint ind; Forskere på grundforskning er, selv på universiteterne, virkeligt… virkeligt… nørdede. Der går rygter om, at der engang blev ført en bare nogenlunde almindelig samtale med en grundforsker, men det er ikke blevet bekræftet endnu. En grundforsker kan kendetegnes ved at de har en Doktorgrad, som er den højeste akademiske titel man kan få indenfor forskning. Det er toppen af poppen og det tager mindst 12 år at få sig en doktorgrad.

“Sjov” forskning er normalt baseret på grundforskning, men på den noget mere medgørlige og letfordøjelige måde. Det er kandidaterne – som er “light” versionen – det tager kun min. fem år og der er en vis “bøjelighed” og “fleksibilitet” over deres afgangsprojekter, så kommer Phd.erne, som er de lidt tungere akademikere af slagsen (det er dem, der får lov til at undervise kandidaterne) og hvor det kan begynde at blive vagt udfordrende at føre en normal samtale med dem. Det er mest kandidater og phd.ere, som den almene befolkning høre mest om og kommer mest i direkte kontakt med. Det skal i ikke være hverken paranoide eller bekymrede over; grundforskere er virkeligt bare ikke særligt spændende fat høre på for særligt mange mennesker, andet end  de meget få, som rent faktisk har en levende chance for at fatte hvad helved de snakker om hver gang de åbner munden.

Personligt hader jeg at læse grundforskning (det kan være nødvendigt i perioder, men JESUS, hvor er det kedsommeligt) – det tager sgu nærmest en uge i sig selv bare at læse 3 sider, hvorimod det går væsentligt hurtigere med phd.ere og de fleste kandidater kan læses på et par aftener.

Så næste gang en eller anden snakker om forskning af en slags, i medier, politikere eller hos et eller andet selverklæret geni, som knap nok nogensinde har sat sine ben på et universitet, så stil dig selv tre spørgsmål;

  1. Hvilket universitet kommer det fra?
  2. Er det kvalitativt eller kvantitativt baseret?
  3. Hvad er “sværhedsgraden” på forskningen?

Og husk så lige en forbandet vigtig ting; Forskning er IKKE en form for sandhed. Det er en midlertidig tilstand af accepteret fakta og data, som bare venter på at blive revet i tusind stykker af andre forskere. Og ja, forskere er OGSÅ bare mennesker. Der sker fejl – der sker bare ekstremt få af dem og det skal de andre forskere sgu nok tage sig af og de er ret ligeglade med hr. og fru tilfældig uden nogen som helst form for akademisk viden eller træning, som lige har en mening om det… for den betyder virkeligt ikke en skid. Det er omtrent lige så “indsigtsfuldt”, som når den overvægtige nabo, der ikke har spillet fodbold i 15 år sidder og råber “gode råd” til fodbolddommeren til et WM.

Og nej – en google sofaforsker er ikke en rigtig forsker.

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s