Sociale medier; Synlighedens TidsAlder og den pris det har…

De fleste der arbejder med Sociale Medier snakker konstans om likes, delinger, enragement – hvor nødvendigt det er for virksomheder, at være på sociale medier, hvilket også er rigtigt nok, men de snakker stort set aldrig om den personlige pris det har haft med personlige sociale medier. En enkelt gang eller to finder medierne en eller anden “ekspert”, som udtaler sig om alle “problemerne”, men de har knap nok den tekniske forståelse om internettet, som den slags faktisk kræver.

Det er fænomenet der bedst kan beskrives som; “Ikke at kunne se skoven for bare træer”.

Sociale medier hedder Sociale medier fordi det altid først og fremmest er socialt. Fordi det altid først og fremmest handler om mennesker før noget andet. Smarte reklamer er ikke socialt, det er allerhøjest en smule underholdende i tre minutter – lige indtil vi finder noget andet online.

Med sociale medier kom bruddet mellem det sociale og det offentlige på en måde, som vi aldrig har set det før og det har sat en social bevægelse i gang, som er af gigantiske proportioner og har en massiv indvirkning på os som mennesker samt vores personlige relationer… og vi er stadig kun i starten af det og har knap nok set dets fulde omfang eller påvirkning, men vi ved allerede nu, at nogen har været væsentligt bedre til at håndtere det end andre 😉

En af de indirekte, men nok mest markante påvirkninger det har haft er; Den personlige og individuelle frihed, som er kommet med Sociale medier. Med den personlige og individuelle frihed mener jeg alt fra individuelle udtryk og personlig branding online samt det at vi alle har opdaget, at der vitterligt eksisterer millioner af mennesker, som vi kan finde sammen med på forskellige måder.

Det er en frihed som vi aldrig har haft før – og den rykker ved det mest basale fundament ved enhver form for magt, som vores samfund indtil videre har været bygget op på. Det har rystet verden, som vi kender den helt i grus.

Ingen af os er længere “bundet” af noget – vi kan finde nye venner, nye kærester, nye sexpartnere, nye familier, nye partier, nye virksomheder som vi har lyst til det, når vi vil det; vi kan skræddersy vores eget personlige liv, som vi vil det og det temmeligt hurtigt med en Facebook profil. Vi er ikke længere bundet af geografi, religion, etnicitet, nationalitet eller køn. Vi kan virkeligt være den vi altid har drømt om og har brug for at være som menneske.

Og ja, fordi vi er mennesker og mennesket er underligt, nuanceret og weird – så er der dem, der har udnyttet det og dem, der er blevet udnyttet – men det ændrer stadig ikke på den massive frihed vi alle har fået og det lille irriterende faktum, som puster alle idioter ned i nakken, nemlig at alt kan data traces og at det derfor vil blive meget synligt meget hurtigt, hvem der udnytter og hvem der bliver udnyttet.

Det betyder også, at mange har fået eller vil få seriøse problemer online f.eks. politiske partier, fordi de ikke har forstået eller vil acceptere konsekvenserne af udviklingen med Sociale Medier. Dem, der ikke vil tilpasse sig, lære eller forstå – de vil blive udskiftet og det lynhurtigt, fordi de vil ikke forstå eller acceptere menneskelig natur og aktivt nægter at tilpasse til det.

Mennesket bliver altid træt af tyranner. Mennesket kæmper altid imod ondskabsfuldhed og egoisme. Mennesket tiltrækkes altid mest af ærlighed, troværdighed og omsorg.

Det kan godt tage lidt tid – ja, men det ændre ikke på den ubestridelige fakta, at mennesket aldrig nogensinde finder sig i mishandling, overgreb eller manipulerede løgne i længden; Hitler tabte krigen, søde venner. Rom blev brændt ned. Hovederne rullede i Frankrig… og perioden efter 2 Verdenskrig kaldes; “Den lange fred” fordi der aldrig tidligere i menneskets historie har været så FÅ krige på verdensplan. Som art vil vi overleve mere end noget andet og vi dræber eller kæmper imod dem der prøver at hindre den overlevelse… før eller siden.

Før Sociale Medier kæmpede vi imod det som en samlet flok, i dag gør vi det individuelt og som altid så har det en pris; de personlige relationer, men vi er ikke længere underlagt “truslen” om isolation eller ensomhed ved at fravælge fællesskabet, hvilket har holdt mange “loyale” over for en sag, en familie, en vennekreds, en livspartner, en fagforening, en virksomhed eller et parti.

Mange skriver tit, at man bliver “ensom” på sociale medier. Ja, der kan være en periode af ensomhed, når man forlader sin “flok” på den ene eller anden måde, men det er en meget kortvarig ensomhed og vi finder hurtigt en ny “flok” og ofte en flok, som i meget højere grad støtter os og gavner os personligt.

Med sociale medier er den personlige frihed kommet ud til alle på en måde som aldrig før… og det vil ændre hvordan vi tænker og handler som mennesker samtidigt med at fårene bliver skilt fra bukkene med en effektivitet og hastighed, som ingen voldelig revolution nogensinde før har kunnet gøre det i menneskets historie.

Velkommen til det 21. århundrede; Alt er synligt og intet kan undertrykkes eller skjules mere. 

girl with raised hands and broken chains

Facebook Romantik – “Overvågning” på den søde måde

“Overvågning”, “Big Brother”, “Big Data”, “Online stalking” – ord, de fleste har hørt og efterhånden forbinder i større eller mindre grad med Sociale Medier.

Jeg blir faktisk lidt træt af alt det paranoia, weltsmertz og angst hele tiden, så her er et bud på hvordan du kan “overvåge” hende du kan lide, hende du elsker… eller hende du gerne vil imponere lidt… om det er din kone, kæreste eller hende du lige har været på date med.

Og ja, kvinder, tøser og piger… alle andre – i skal da ikke føle jer snydt og skal da være meget velkomne til at lade jer inspirere 😀

Alt sammen i kærlighedens navn.

cupid368

Mænd brokker sig jo traditionelt over, at de ikke helt fatter de der kvinder (ja, well – jeg fatter så heller ikke altid jer, kære mænd) – så læs nu med her, kære mænd. I har, på grund af især Facebook, fået jeres helt egen Cupido, som giver jer direkte adgang til hvordan i kan få den der helt særlige kvinde i jeres liv til at smile helt forfjamsket.

For ser i… kvinder og mænd opføre sig lidt anderledes online og på sociale medier – så her har du en liste over “What to do” med damerne… Du skal ikke gøre det hele på en gang, men øv dig lidt og se hende smile glad. Det skal ikke være perfekt. Du skal ikke gøre det hele – men gør nu bare et eller andet…

  1. Like det hun skriver og gør – bare en gang imellem. Like det du værdsætter at hun skriver, det billede du synes er bedst… for ja, tro mig… hun lægger mærke til det ;-). Og ja, prøv at bruge mere end bare “like” – prøv en “griner” eller … for at være helt vild her; et “hjerte”. Lad være med at ignorer hende totalt – det er IKKE cool og hun bliver ked af det, hvis hun føler at du ignorere hende totalt, MEN lad være med at sidde og vold-like ALT – så virker du som en klam stalker eller en umoden lille dreng, der sidder og skriger på opmærksomhed… især hvis i kun har kendt hinanden kort.
  2. Ja… kvinder chatter virkeligt meget. Det gør de. Om alt muligt… Lev med det… du behøver IKKE reagere på alt hvad hun skriver (det forventer hun faktisk heller ikke), men sørg for at du som et minimum giver hende fornemmelsen af, at du lytter, rent faktisk læser og husker bare noget af det hun skriver. Og hvis du ikke har tid; Så skriv det på den søde måde. Spørg ind til ting, send hende en smiley på det rigtige tidspunkt… og prøv nu for gud skyld også selv bare engang imellem at tage initiativet til at skrive til hende, så hun ikke føler, at hun sidder og kører en lang monolog. Hun skriver til dig fordi hun tænker på dig – og det kan du faktisk rigtigt godt lide; Godt… vis at du værdsætter det. Hun forventer ikke en lang afhandling. Det eneste hun håber lidt på – er at du lytter efter, svare en gang imellem og skriver noget sødt til hende. Alle kan lide at man siger søde ting til dem (bare engang imellem) at de er smukke, søde, dejlige og at man savner dem.
  3. Følg nu bare lidt med i hvad hun laver online; Hvad hun liker, hvilke konkurrencer hun er med i (for ja, kvinder ELSKER konkurrencer online… og ja, det er en hentydning med en vognstang, kammerat!)… og ja, mange kvinder er mere impulsive, så de liker tøj, chokolade, wellness på livet løs… Og JA, hun ville elske det, hvis du faktisk så at hun lige havde været med i en konkurrence om en bluse… og hun så kom hjem en dag og så at … sørme så, om du ikke har købt den til hende. Tro mig – du ville blive ÅRETS mand… Vis hende, at du faktisk interessere dig for det – som hun interessere dig for og gerne vil glæde hende. Det vil også give lidt sommerfugle i maven – for det kan jo være, at hun så en dag liker noget særligt sexet undertøj… bare for at se om du nu også følger godt med og fatter den hentydning 😉
  4. Grupper, bøger og musik; Se hvilke grupper hun er med i – og ja, husk at nogen stadig bliver meldt ind i grupper imod deres vilje, men tjek det alligevel ud; Hvis hun går vildt meget op i økologisk alt muligt = jamen, så lav en lækker økologisk middag til hende, sørg for at købe den økologisk vin. Tjek ud hvad for noget musik hun lytter til og ja, lav en spilleliste til hende. Har hun lige læst den sidste nye Jussi Adler-Olsen, så køb en ny krimi til hende…. behøver jeg forklare det mere detaljeret?
  5. Det her råd gælder KUN, hvis i kender hinanden ret godt – og i er et par; Behandl hende som din dame online, men styr dig. Medmindre du virkeligt er en førstegangsforelsket 16 årig, så er det IKKE sexet at opføre sig som en. Læg en sang op på hendes facebook side, et billede, eller en sød besked, men ikke for tit og kun noget du ved, at hun vil værdsætte – det kan meget hurtigt blive for meget… og virke som om du “praler” af din “præmie” eller er ekstremt besidderisk og dominerende, men du kender din dame… Et billede af en rose kan altså gøre underværker for humøret, især hvis du gør det en dag, hvor du ved at hun er lidt trist i forvejen eller måske har lidt stress – og ja, veninderne vil sidde og sige; “Ejjjj— ihhhhh… altså….”, mens de sender deres mand; “Blikket”… ja, mænd – i ved godt hvad det er for et blik jeg snakker om; Det er det der blik, der siger – at NU må du sgu godt liiige tage dig lidt mere sammen, tak.
  6. Ja, det er faktisk okay, at skrive en kærlighedserklæring til kvinden i dit liv offentligt. Det er også helt okay, at tagge hende eller pinge hende, mens du fortæller hvad du føler for hende eller tydeligt viser, at du værdsætter hende for det hun gør. Du SKAL ikke gøre det – og nu er vi Nordfolk jo lidt “kolde” anlagte, så du skal selvfølgelig kun gøre det, hvis du er helt sikker på, at din dame kan lide den slags og på en måde, som du ved hun kan lide. Nogle kvinder er til humor, andre er til store romantiske armbevægelser. Nogle vil have et digt, andre vil elske et småfrækt billede, med en saftig kommentar om weekenden. Og ja, selv efter 14 års ægteskab, så vil hun stadig værdsætte at du gør en indsats. Ikke for tit – det er trælst for andre at se på og kan blive lidt pinligt (især hvis man er kommet op over en vis alder)… men ja… gør det nu bare engang imellem.
  7. Kommenter – ja… søde ven… du er hendes mand/kæreste/date. Kommentar på noget af det hun skriver. Selvfølgelig kun det du vil, men gør det nu bare. Vær tilstede i hendes liv – også online. Igen – styr det – ikke på den der stalker-agtige, dominante måde – men kommenter lidt mere end hos kammeraterne, tak. Hun er kvinden i dit liv. Det er okay, at hun også kan mærke det (medmindre hun selvfølgelig har bedt dig om at lade være – du kan jo altid starte med at spørge hende pænt, om det er okay og hvordan hun vil have det med det).
  8. Ja, en smule jalousi er faktisk okay… Hvis der er en mand, som interagere virkeligt meget med din udkårne online – så ja, er det faktisk okay, at skrive en lille sjov kommentar eller lige spørge hende om hvad han er for en fisk. Ikke til ham, men i forhold til situationen og med hende. Det er okay lige at “minde” andre om, at hun er din… uden at det skal eskalere ud i det vilde jalousi drama. Ja, hun vil lægge mærke til det… og ja, det er der rigtigt mange kvinder, som godt kan lide – selvom det ikke er så pænt at sige højt. Altså ikke “slagsmålet” som i; MIN!, men det “galante”; læg armen omkring hende og kys hende diskret på kinden.

Grooming af piger online

I cannot take this anymore
I’m saying everything I’ve said before
All these words they make no sense
I find bliss in ignorance

Begrebet ”grooming” omfatter tilfælde, hvor en voksen opbygger et tillidsforhold til et barn, typisk via internet-chat eller mobiltelefoni, med henblik på senere at begå overgreb mod barnet.

Mød barnet; Hun var 12 år, da hun via Skype blev kontaktet af en voksen mand, som forsøgte at afpresse hende til nøgenbilleder.

Politiet hentede den bærbare, som det var sket på – og da de afleverede den igen så det ud som om den var blevet åbnet med en skruetrækker aka – den var blevet smadret af politiet selv da de åbnede den.

Det tog politiet hele to år at nå frem til dette geniale resultat;

blogindlaeg

Og inden nogen får den “gode” ide at skælde forældrene ud – så minder jeg lige om her – at pædofile der “groomer” online lige netop er specialiserede i at etablere et tillidsforhold til børn kombineret med at rigtigt mange forældre her i landet ikke har det tekniske fornødne viden og meget ofte knap nok forstår den teknologiske udvikling fuldt ud.

Vi snakker her om en voksen mand, der to år igennem sidder og manipulere en 12 årig til hun er 14 år. Politiet der smadrer den bærbare, som er beviset også efter to års efterforskning henlægger sagen fordi de ikke kan identificere brugeren.

Og nu smider jeg så denne artikel, som tydeligt viser hvor let det faktisk er at finde krænkere online -for ser i … de fleste af dem, er præcist lige så uvidende om teknologi, som alle andre også er det.

Det er faktisk temmeligt nemt, at afkode andre online på deres adfærd og finde dem. Det kræver at folk har et temmeligt avanceret kendskab til teknologi før de kan slette deres spor online -og det kræver også nogle ret omstændige og til tider – ret dyrer foranstaltninger. Og det mest vanvittige er, at vi allerede har de fagfolk, som kan spore den slags online… der er åbenbart bare ikke nogen af dem hos politiet.

… og alligevel så kunne politiet ikke finde vedkommende der havde groomet en lille pige i to år og de smadrede tilmed hendes bærbare oveni.

Det her er ikke en tilsvining af politiet. Det her er en tilsvining af politikerne her i landet, som IKKE giver vores politi ordentlige uddannelser, ressourcer ELLER beføjelser til at kunne handle ordentligt i den slags sager.

Og ja, det er jeres ansvar som borgere, at begynde at stemme på nogle ordentlige politikere, også kommunalt, som rent faktisk prioritere beskyttelsen af jeres børn.

 

 

Kvinder i IT, gaming og digitalisering…

 

“Makes me that much stronger
Makes me work a little bit harder
It makes me that much wiser
So thanks for making me a fighter
Made me learn a little bit faster
Made my skin a little bit thicker
Makes me that much smarter
So thanks for making me a fighter”

Det er så hyggeligt her i Danmark. Vi er ligestillede næsten ud i fingerspidserne, men underligt nok, så er der stort set ingen kvinder i IT, gaming eller i forhold til digitalisering… faktisk har jeg et tydeligt indtryk af, at der er færre kvinder nu end da jeg i sin tid læste IT/Engelsk på CBS og i det hele taget begyndte at interessere mig for IT for over 20 år siden.

Vidste du f.eks. at der stort set ikke findes et eneste IT projekt her i landet, som er blevet lavet af en kvinde, som bliver støttet?

Og det er faktisk et alvorligt problem af gigantiske proportioner… og det er det fordi vi;

Alle (med fem minutters rotation på øverste etage vel og mærket) ved, at mono-miljøer er en forbandet dårlig ide – uanset om det er indenfor religion, uddannelse eller brancher. Det er mentalt fordummende indavl… og vi ved jo godt alle sammen hvad der sker, hvis man har lidt for mange fætter-kusine brylluper… – Det er præcist det samme med hovedet, som med kroppen. Hvis man aldrig får lidt friske “gener” ind, så ender man med …

inbreeding

Mangfoldighed styrker og forbedre konkurrenceevnen fordi det sikre, at “man” får afdækket mange forskellige vinkler på en gang. Det findes der SÅ mange undersøgelser der bekræfter på alle måder.

Vi tænker forskelligt som mænd og kvinder fordi vi er opdraget forskelligt og det er en styrke… og det gælder ikke kun mænd og kvinder – det gælder også kultur, religion, nationalitet… men det er så ikke det vi ser indenfor IT vel? …

Hvad er resultatet af det?

Det betyder konkret, at vores små piger her i landet ikke har nogen tydelige, stærke rollemodeller som inspirere dem… og ja, så holder de sig væk, når de bliver større.

Hvad det betyder? 

Konkurrencen, produkterne, bliver dårligere. Elendige. Indavlet.

Mine personlige erfaringer indenfor IT? 

Der er forskellige typer for mænd indenfor IT –

A. Forkælede drengerøve, der tuder løs det meste af tiden over de mest idiotiske ting.

B. Gulddrengene, der er overbeviste om at de er Guds gave til menneskeheden.

C. De tavse, der nikker bekymret, men aldrig røre en finger for at gøre noget som helst.

Hvad har jeg oplevet? 

At mænd stjæler æren for mit hårde arbejde, uden nogensinde at give mig den mindste form for anerkendelse for det.

At når jeg kommer med en ide til forbedring – så er jeg en bitch, der brokker mig, men når manden ved siden af siger noget der er snotdumt, så er han et lille geni eller bare lidt sjov og pjattet.

At en eller anden idiot forelsker sig i mig, er ekstremt uprofessionel , også er det altid “min skyld” på en eller anden magisk måde – og mig, der skal betale prisen for at han ikke kan styre sin pik.

At jeg skal være 10 gange dygtigere end den bedste mand i lokalet og det er jeg så også.

At forskelsbehandling er sådan noget der kun findes når en af drengene gider snakke om det – og de gider såmænd godt snakke om det, men de har bare aldrig rigtigt tid til at gøre noget virkeligt ved det.

At uanset hvad fanden jeg gør – så er det altid min skyld og jeg gør tingene forkert, hvorimod drengene kan være nogle sexistiske, narcissistiske, racistiske røvhuller på den værst tænkelige måde… og det bliver “overset”.

At yngre, dummere, dårligere uddannet mænd sgu altid får “jobbet” over mig, selvom jeg er dygtigere (kan dokumentere det), mere talentfuld og bedre uddannet. Han har en pik… mere har han sgu ikke rigtigt brug for.

At mænd kan få lov til at være alt fra; Drengerøve, mappedyr, hipstere til “rigtige” mænd, hvorimod jeg skal være en pæn lille pige ellers er jeg “bare for meget”.

At jeg i en alder af 41… er pisseligeglad med det og bare er mig selv. Jeg skal sgu nok klare mig – jeg er blevet gramset på, talt ned til, ignoreret, talt hen over, mobbet, chikaneret… Og ja, “lille skat”, når man har oplevet det jeg har… så får man ikke en lille “nuttet” skolepige ud af det. Man får en kvinde, som kan sparke solidt røv uanset hvad fanden der sker… og som virkeligt bare ikke ligger søvnløs over om hvorvidt hun lige har såret dine sarte små følelser ved at sige tingene lidt for direkte… men jeg kan godt puste lidt på det, hvis du har brug for det 😉

Er jeg en bitter lille nisse? 

Jeg kan godt blive rigtigt ked af det – den dag i dag – for det sker stadig. Faktisk er det knap nok et halvt år siden, at en til lille nar af en mand kostede mig en god stilling fordi HAN forelskede sig i mig, JEG afviste ham (fordi jeg er professionel og jeg kunne aldrig finde på at blande arbejde på den måde) også var det mig der røg… fordi hans sarte små følelser var blevet såret… tsh tsh da… Og ja, der kan man sige en del om “ledelsen” i det firma, ikke sandt… Og jeg ville gerne sige, at det var første gang det var sket – men nej… det er faktisk sket en del gange efterhånden. Længe leve den fornærmede pik…

Men nej, jeg er ikke bitter – det er jeg ikke. Jeg er/var udmærket klar over præmisset – og jeg ved, at jeg bliver stærkere og stærkere af det, hvorimod de bliver mere og mere… indavlede i deres små hoveder… og det bliver bare mere og mere pinligt at se på. Dem om det.

Jeg blir bare ved… og ved… og ved… For jeg har noget de aldrig får – udviklet evnen til at klare mig uanset hvad  – og rent faktisk have det ret så underholdende imens.

Så mens de små puslinger går ned med stress fordi tingene bare ikke er som de vil ha det for de kan bare ikke kan holde til særligt meget – så er jeg allerede danset tre skridt foran og er i gang med tre andre projekter.

Jeg gør det ikke for pengene. Jeg gør det fordi jeg elsker det og derfor bliver jeg ved og kan hele tiden finde på noget nyt.

PS; Jeg er stadig ikke feminist. Jeg er bare heller ikke en fucking hykler.

da436c2743bb189f56faa83580808227

8 mænd ejer det meste i verden… og andet sludder fra danske medier

For kort tid siden løb en artikel online, fra et af de her “fantastisk” dyrt betalte mediehuse til alle de andre… Emnet lød totalt ukritisk i alle store mediehuse i Danmark og der blev stort ikke skrevet en eneste form for indvendelse…

Også lød RAMAskriget… på sociale medier…. for ih guder! 8 mænd ejer det meste af verden!

skriget-lypfi728idxudtul4nm2-q

NED med de onde kapitalister!… og et par partier fulgte temmeligt ukritisk med i hylekoret (herunder mit eget; Alternativet… og ja, jeg sad og krummede tæer).

Godt – lad mig forklare det her kort… så femøren måske falder…

Lige nu – i USA – i staten, demokratisk valgt har vi fået Trump, som er anti-fakta, anti-videnskab, for tortur. Han er sexist, racist og er den største joke på Twitter hver gang han skriver noget. Han er gået ned med flere virksomheder og har ikke betalt skat i årevis, hvilket han er virkeligt stolt af. Han er blevet anklaget for grov sexchikane adskillige gange.

Lige nu – i USA – i det private, har arbejdet sig op fra bunden, har vi Gates, som er pro-menneskerettigheder, pro-videnskab, pro-miljø. Han har personligt sørget for at milliarder af hans formue bliver brugt til at udrydde polio i verden og til at forbedre uddannelser for udsatte piger samt investere i massive forskningsprojekter, som skal forbedre miljøet.

Så staten skal have mere magt og de rige i det private er de onde?

Virkeligt, for du vil gerne begrænse Gates og give Trump mere magt.

Har du drukket af natpotten for nyligt?

Hvordan føles det når dine fantasi fjendebilleder bare ikke hænger sammen med virkelighedens verden?

Er man lidt fakta-resistent? Eller har man bare ikke sat sig godt nok ind i tingene? Stoler du virkeligt stadig på danske medier?

Men så igen – hvorfor dog være kritisk overfor dem, som får over 4,6 milliarder om året i statsstøtte, som du betaler så glædeligt til.

 

Opvarmning til forår. Work it, Baby…

Alle virker så trætte, slidte og sure. Ja ja – Trump blev præsident, krigen i Syrien raser, børnene er syge, arbejdet er for hårdt og krævende. Der er masser af grunde til ikke at gide så meget lige nu… SÅ nu smider jeg selvfølgelig mere i hovedet på dig… for det er virkeligt det du har brug for. Ja, det er det faktisk.

Vidste du, at sex en gang om ugen gør alt muligt lækkert for din krop; immunforsvaret, din hjerne og muskler? Faktisk er sex en fantastisk måde at forebygge stress på… 😉

Har du mærket og følt de begyndende tegn på forår i luften… kan du mærke det syde og boble i kroppen?  Kom nu… mærk ordentligt efter. Det ligger der og bobler. Mærk godt efter.

Det er lige meget om du er mand, kvinde, transkønnet, hetro/homo, gift eller single. Det handler om at mærke foråret i kroppen. Sanse det og nyde det fuldt ud, på den måde som det giver dig mest glæde og… nydelse…

Hvad skal “man” gøre?

Jeg ved ikke hvad “man” skal gøre, men jeg kan fortælle dig hvad jeg gør for at blive “forårsklar” – det betyder ikke, at det samme virker for dig. Det handler det heller ikke om. Det handler om, at du husker hvad der virker for dig – og gør det.

Det er også lige meget om du er i forhold eller ej. Bare kom i sving fætter lagkage. Foråret kalder, lokker og hiver dig op af den røvsyge stol foran fjernsynet.

For mig er en stor del af det selve forberedelsen… alle de små detaljer. Jeg har f.eks. behov for at der er en vis balance mellem det maskuline og feminine. Jeg har med årene fundet ud af, at der er “bestemte” former, der virker væsentligt bedre for mig end andre;

  1. En mands stemme – en helt særlig dybde i tonefaldet, og de små hår rejser sig…
  2. En mands måde at bevæge sig på, og jeg mister fokus i et øjeblik…
  3. En mands hænder, der sætter fantasien i gang…

Det jeg reagere på er altid en form for underspillet maskulinitet. Den slags, hvor man kan mærke at der er så meget mere under overfladen, som sidder og smiler frækt af en.

Det vil sige, jeg begynder f.eks. at øve Tangotrin i stuen og finder de høje hæle frem. Jeg sukker irriteret mens jeg kigger mit tøj igennem, for der er helt klart for mange jeans og for få kjoler, nederdele og alt for få silke BH´er.

Så har vi hele krops ritualet; Blød, ren hud, opstramning af kroppen – jeg enten svømmer eller laver de fem tibetanere – gerne begge dele. Masser af frugt og grønt. Det giver overskud og væske. Mindre kød – kød ligger for tungt i kroppen… og forår er til lethed – Vinter er til de tunge, kødfulde retter.

winkwink

Det kan sagtens tage en måneds tid eller to før jeg selv synes, at jeg er helt klar… visse ting tager nu engang bare den tid den tager og jeg nyder processen i det lige så meget som et muligt resultat af det… og det handler lige så meget om krop såvel som mentalt overskud for mit vedkommende; at være noget andet end “mor”, “veninde”, “datter”… men bare; Kvinde.

man-and-woman-sex

Det er ikke et spørgsmål om, at gøre det for “ham”… det handler om, at gøre det for en selv – for ens kropsfornemmelse, sanselighed og nydelse. Der er heller ikke nogen entydig sandhed eller EN perfekt måde at gøre det på. Det handler virkeligt kun om en selv. At give sig selv lov til at sanse ens, i mit tilfælde, kvindelige energi og det der for mig definere det at være kvinde; Kjoler, høje hæle, dans, musik og sund kost.

… men jeg har i forvejen et absurd forhold til frugt og grønt… jeg vil hellere have en lækker frugtkurv end en buket roser… og helt ærligt – hvorfor fanden er det altid kun alkohol, blomster og chokolade “man” giver til hinanden – det er sgu okay, at bryde lidt med normerne, kammerater.

Nå, men jeg ønsker jer et dejligt forår, lad kroppen syde – og forfør din hustru igennem 30 år fjollet, find dig en skøn elsker eller bare lad det sive igennem kroppen på dig.

Vær nu lidt svedige. Nyd nu livet, folkens. I har kun det ene… og vinteren er SLUT!

Dating side fra en kvinde til kvinder

For godt 14 år siden fandt jeg ham der blev far til mit barn på dating.dk. Det startede faktisk med en joke, som udviklede sig til et kys og vupti, så var der et barn.

Så blev jeg single og har været det nærmest uafbrudt i 10 år nu, på nær to … ekstremt elendige forhold… og det har så sandelig “kølnet” interessen for det med forhold, men en kvinde har jo behov her i livet og… nogle mænd har en virkeligt god røv og et par søde øjne. Men det er svært som enlig mor og single… bare det at finde tiden til det kan være en nærmest umulig opgave.

Og det VAR lettere før i tiden, for der mødte man “manden” via venner, studie, arbejde eller i byen. Jeg er 41 – de venner jeg har – har jeg kendt i årevis … så ja, der er mulighederne udtømte. Jeg gider ikke gå i byen og finde en eller anden tilfældig fuld fætter og blander ikke arbejde med pjatterier. De hobbyer jeg har er solo-hobbyer; Jeg hækler, svømmer, går lange ture. For når jeg dyrker min hobby – så vil jeg gerne vil være selv og ha ro til at fordybe mig i tanker over et eller andet.

Så – hvad gør man som kvinde i det 21. århundrede når man virkeligt bare savner at ligge i armene på en sød mand, men ikke nødvendigvis har så pisse travlt med at lege lille familie og få sig et forhold?

Well – jeg blev trukket nærmest skrigende og hylende med ind på Scor.dk for 3 år siden. Udfordret af en veninde, som himlede løs om alle de lækre mandfolk hun fandt derinde også var hun for øvrigt dødtræt af at høre på mit brokkeri over at jeg bare ALDRIG fik mig noget mand.

Og jeg fandt da også nogle ret lækre mænd og det var da meget hyggeligt og dejligt, men… jeg blev meget hurtigt irriteret over, at for at finde EN mand på scor.dk der IKKE virkede somom han ikke kun var blevet tabt på hovedet gentagne gange som barn, men virkeligt havde taget hele turen ned af trappen på hovedet…Så skulle jeg stå model til klamme uønskede pikbilleder i uendelig mængder, mænd der tydeligvis ikke kan stave og knap nok formulere en hel sætning… den ene mere idiotiske stodder efter den anden og det mest underholdende var så at Scor.dk så også ville have mig til at betale for det… Øh… nej?

Det kom der så også et blog indlæg ud af…

Nå, men nu har jeg så også en baggrund i IT og arbejder med Sociale medier, så mens jeg sad og blev irriteret over al den tid jeg skulle bruge på tøsefornærmede, ego maniacs der bare ikke kan tåle et “nej tak” eller en konstant strøm af fremmed mænd, der har brug for at få deres skolepenge igen – bare for at få mig et nogenlunde fornuftigt knald uden alt for meget bøvl og ballade… så begyndte min hjerne at pille dating-siderne fra hinanden rent teknisk og sætte det sammen med den adfærd som hele strukturen fremprovokerede.

… og jo mere jeg pillede rundt i systemerne – jo mindre interesseret blev jeg faktisk i at date nogen af de her mænd og jo mere gik det op for mig, at de her sider faktisk gør det nærmest umuligt, at finde det man leder efter – fordi de er for primitivt opbyggede rent teknisk og på ingen måder rent faktisk stimulere eller motivere en aktiv positiv oplevelse for brugerne og da mindst af alt noget der minder om en bare nogenlunde normal dating-oplevelse. Heller ikke til dem, der sender pik billeder ud til alle. Faktisk så fremmer de i høj grad negativ adfærd hos brugerne, ikke positiv og det er nærmest umuligt at fremstille sig selv bare nogenlunde almindeligt og uden en gigantisk overfladisk attitude.

… og før jeg havde set mig om – så havde jeg fået mig et nyt lille fritidsprojekt. Jeg begyndte at undersøge alt omkring online dating, fik fat i ansatte hos dating-sider, læste forskning om det, lavede facebook grupper i 7 lande hvor jeg indsamlede erfaringer fra andre kvinder, fik mig et hav af falske profiler på alle mulige dating sider, hvor jeg pillede rundt i maskinen og undersøgte på livet løs… Jeg skrev løs på min facebook side om det jeg kunne (uden at oute mine kilder eller afslører for meget af det jeg fandt) – også meldte en ven sig som programmør til projektet som programmør – for det kan jeg ikke selv mere. Jeg kan lave undersøgelserne, analyserne – men ikke programmere og slet ikke på det niveau, som det kræver. Det kan han 😀

Så jeg var en af dem, der f.eks. ikke blev chorkeret da det viste at der er ansatte på dating-sider, der laver falske kvindeprofiler… faktisk har jeg snakket med ansatte fra to danske dating-sider der fortalte mig, at det var helt normalt hos dem.

Nå, men mens jeg indsamlede data fra alle mulige steder i over halvandet år – så havde jeg så også været ved adskillige mulige investorer og blev konstant mødt af den samme attitude; “Dating sider er der nok af, så nej tak” – og ja, det var mænd hver gang – og ja, mænd som normalt investere i IT-projekter…  for der er en “underlig” mangel på kvindelige investorer til IT… det er meget mystisk, hvordan det mon kan hænge sammen…

Det er så nu jeg siger at, ca. 90% af alle dating sider online – er lavet af mænd, tænkt af mænd, styret af mænd og… til mænd… og de formår tydeligvist ikke at se ud over egen lille pik.

omg-really

Nu er der gået snart 4 år og alt er faktisk så klart som det kan være – på nær det med pengene og en designer, som kan få det hele til at se super lækkert og indbydende ud.

I mellemtiden har jeg været på dates og knaldet et par lækre mænd… og jeg kan sige med sikkerhed, at jeg meget, meget gerne snart vil være færdig med den dating side! Virkeligt… som i; NU… og ja… om ikke andet, så virkeligt bare for min egen skyld.

Jesus, hvor gider jeg ikke spilde tiden på at kysse flere tudser, der sidder og kvækker løs, mens de knap nok kan værdsætte den kvinde, der sidder lige over for dem – find dig en psykolog, kammerat… Jeg er virkeligt bare blevet for gammel til det shit.

Og hvis man ikke kan finde det man vil have… ja, så må man da for helvede selv bygge det… og det har jeg så sandelig også tænkt mig at gøre – uanset hvor lang tid eller bøvlet det måtte være… og jeg har haft det mere sjovt med det end at date eller prøve at finde en eller anden mand, som virker bare nogenlunde normal i hovedet.

Så ja, hvis du har nogle penge liggende – så smid dem efter mig. For jeg kan garantere dig for, at det jeg har designet er 1000 gange bedre end noget andet der findes online og det vigtigeste af alt?

Det er designet af en kvinde til kvinder… og der hvor kvinderne er… kommer mændene…

Fædre, Sønner og Krigens arv

I Danmark diskuteres det konstant hvad vi skal gøre i forhold til situationen i Syrien. Vi snakker, skændes og diskutere om menneskerettigheder. Vi ser krigsfilm som aldrig før og spilindustriens største mest indbringende spil handler alle sammen om krig. Vi har stadig tvungen værnepligt for vores drengebørn. Det er vores mænd og drenge der dræber mest, ender i fængslerne og udsættes mest for vold. Når man ser på vores mest voldelige miljøer; Rockerbander, religiøse fanatikere, politiske ekstremister – er der hovedsageligt kun mænd.

Teorierne flyder overalt med hvorfor; Mænd er mere aggressive. En ægte mand er en kriger. Mænd græder ikke… “Mand dig op“. Det er i de fleste tilfælde mænd, der skriver om sig selv og andre mænd på den måde. Mand er Mands egen værste fjende.

ptsd

Stop det. Smid de lorte teorier ud og tænk. Forstå historien og dens grusomme virkning på vores mænd, vores drenge, vores elskende. Der er intet ordentligt videnskabeligt belæg for, at mænd skulle være mere biologisk disponeret for at være voldelige. Deres hjerner er ikke udstyret med en særlig volds-funktion på nogen som helst måde. Forstå den nådesløse arv vores drenge bærer på deres skuldre. For hvis du ikke forstår det, så kan det ikke ændres.

1 og 2 Verdenskrig er de mest brutale og mest omfattende krige vi har haft i Europa. Alle blev ramt af det, men især vores oldefædre, bedstefædre og fædre betalte prisen for det. I dag ved vi f.eks. at der med al sandsynlighed døde flere mænd under 1 Verdenskrig på grund af forholdene i skyttegravene end af en fjendtlig kugle. Vi ved, at soldater blev henrettet for at være “kujoner” og at de fysiske og psykologiske skader efter krige er så omfattende at de færreste nogensinde virkeligt kommer sig over det igen.

Vi ved alt det her i dag. Det gjorde vi ikke under 1 eller 2 Verdenskrig og selv den dag snakker vi knap nok om hvad det har betydet for vores samfund og vores mænd, at de blev ødelagte under de krige eller hvilken indflydelse det har haft på familierne.

Og det har efterladt nogle dybe ar og en negativ kulturarv, som vi skal have gjort op med. Vi skal have lagt de krige i graven og i fortiden, med alt hvad de bar med sig af rædsler og vi skal forstå, at der er en meget stor sandsynlighed for, at grunden til at vi stadig har så mange krigsfilm, så mange sange og spil om det er – fordi det 6479d49702ae5c87d12c7a79b35f7a8ckreative outlet – projekteringen af krigens rædsler var et af de få muligheder mænd havde for at udtrykke den forfærdelige kulturel arv af krig, som de har båret ensomt på i flere generation og aldrig kunne eller måtte tale om.

Mænd græder ikke… for hvis vores mænd var begyndt at græde under og efter 1 og 2 Verdenskrig… så var de aldrig stoppet igen, for intet menneske kan gennemgå det de gjorde uberørt. Det er et levn fra fortiden, som stadig spøger hos vores mænd i dag og dræner sjælen ud af dem. For ja, så voldsom en effekt har en krig. Så omfattende er konsekvensen. Det ødelægger ikke kun kroppen, men også sindet.

Mænd er ikke mere krigeriske eller aggressive end kvinder, men det er der mange der stadig tror på og bliver bildt ind – for så skal vi aldrig virkeligt se i øjnene hvad vi har gjort og stadig gør ved vores mænd. Så skal vi aldrig stå til ansvar overfor den sorg og den smerte. Vi kan ignorer det og vende blikket bort.

“Think of me, I’ll never break your heart.
Think of me, you’re always in the dark.
I am your light, your light, your light.
Think of me, you’re never in the dark.”

Fortidens krige og rædsler ER flere generationer dybt og der er stadig så mange mænd, der lider på grund af den kulturelle arv som krigene bragte med sig. Vi er nød til at favne rædselen og anerkende konsekvensen. Hvis vi ikke gør det, så vil vores drenge blive ved med at betale prisen for den blindhed.

Det er på tide, at vores mænd ser de rædsler, som deres fædre og bedstefædre bragte med hjem fra krigene, i øjnene.

Det er på tide, at vi passer på vores mænd.

Det er på tide, at vores mænd græder og at vi holder om dem.

hhb449c

Børneopdragelse?! WTF!

For næsten 13 år siden fik jeg mig en lille baby. En lille bitte dreng. Der var han bare… og mit liv blev ændret på en måde som aldrig før. Jeg kan stadig huske min mors ansigtsudtryk, da jeg sagde at jeg var gravid. Hun kunne ikke skjule sit chok eller bekymring – noget hun i forvejen aldrig har været specielt god til … haha, men lige på det her område kunne jeg forstå hende. Jeg levede på ingen måder et liv, som var specielt… børnevenligt og havde aldrig gjort det. Det hang sammen med, at jeg som 17 årig havde fået at vide, at jeg var blevet steril efter en voldtægt. Det var jeg så tydeligvis alligevel ikke 😀

Nå, men der stod jeg med den der lille klump og jeg ændrede mit liv – uden tvivl eller problemer – så det lille nye menneske skulle føle sig så velkommen som muligt her i livet. Jeg anede virkeligt ingenting om babyer, for jeg skulle jo aldrig have haft en, så jeg havde aldrig nogensinde interesseret mig det mindste for noget som helst der var bare det mindste relateret til babyer. Farmand til trolden lærte mig at skifte ble og bade ham.

Problemet var så bare, at den lille trold blev større og større – og med det kom overvejelserne om opdragelse. Der findes ingen bøger eller kursuser på området. Der findes alt muligt om deres kroppe – man kan tilmed komme på et føde-kursus mens man er gravid, men det sekund ungen er kommet ud… så er man totalt overladt til sig selv. Det er ligesom at få et plaster revet af. Der er ingen; “Hvordan opdrager du dit barn til at blive et rart menneske”-kursuser eller “Hvordan sørger du for at han lærer det han skal for at klare sig godt når han bliver voksen”-bøger.

Jeg var da godt klar over de mest basale ting; Ikke slå, ikke råbe af, sig nej men på en ordentlig måde, kys og kram og interesser dig for det lille menneske…. men detaljerne er der ingen der hjælper en med og ens partner famler omtrent lige så meget rundt i mørket som en selv (i mit tilfælde dog lidt mindre end mig).

 

wtf_is_this_shit_Very_Disturbing_Childrens_Book_RE_We_dont_say_ampquotGermanampquot_in_America-s400x297-59009

 

Jeg var altså på herrens mark og det er jeg ikke god til. Jeg hader usikkerheder og ting jeg ikke forstår – og her stod jeg med det vigtigste i mit liv – min lille trold, som kastede al sin betingelsesløse kærlighed lige i roen på mig hele tiden og stirrede på mig som om jeg var Guds gave til menneskeheden…

Så da han var ca. 3 år gammel besluttede jeg mig for at lave en… liste over det jeg mente var nødvendigt for ham at jeg som et minimum fik ham lært igennem årene, så jeg ligesom gjorde mit bedste for at han blev et godt menneske og havde det så rart som muligt med den han er og det han ønsker her i livet.

Det er min mor-opdragelsesliste; de krav jeg har til mig selv og som jeg skal sikre mig, at han har lært og kan i livet, når han engang skal stå på egne ben og flytte hjemmefra. De krav jeg satte til mig selv, at han skal have lært af sin mor.

  1. Han skal være selvstændig; det vil sige, inden han flytter hjemmefra – så skal han have lært at rydde op efter sig selv, skal kunne lave mad, skal kunne holde et budget, vide hvordan de mest basale ting bliver repareret og skal kunne passe sine pligter (skole/arbejde mv.) overfor omverden uden at det er et problem.
  2. Han skal være høflig og rar overfor andre, men også lærer at sige fra. Han skal lære at vælge det der er vigtigt for ham og ture stå ved de interesser og hobbier han har. Have selvtilliden og selvværd til at gøre og vælge det han elsker her i livet. Han må ikke frygte livet, men skal heller ikke være dumdristig og uansvarlig. Han skal lære at stole på andre, men også være i stand til at være kritisk og have modet til at sige fra.

Det vil sige; Jeg har altid opdraget ham til at sige tak, lytte efter og vise respekt for andre. Det var faktisk meget nemt – nok fordi både hans mor og far (og familierne) faktisk aktivt altid selv praktisere høflighed overfor alle… ja faktisk…  Det som det altid kneb lidt med var at han faktisk var for sød, for mild og for eftergivende. Han lod de andre slå på ham i børnehaven.. fordi de var mindre end ham selv og man må ikke slå på dem, der er mindre end en selv… Det havde vi en del små samtaler om – og vi øvede tilmed hvordan han kunne skubbe andre væk (stille og roligt uden vold), som slog ham uden at de kom til skade – men det var meget grænseoverskridende for ham og det er først efter han blev 10, at han langsomt begyndte virkeligt at sige fra andre. Det kom nogenlunde samtidigt med, at han begyndte at blive sig selv… mere og mere. Han fik andre hobbier, som de andre ikke havde i hans klasse og han lagde mere og mere mærke til, at han adskilte sig fra de andre. Det er vist meget normalt for børn i den alder.

Fra han var 5 år begyndte jeg at indføre en ting til hans fødselsdag, som hed; “En frihed, et ansvar”. Hvert år til hans fødselsdag fik han så et nyt område, som han kunne vælge at bestemme over og med det kom så også en pligt, som han skulle gøre. Da han var 5 år, bestod den pligt i at hjælpe mor med rengøringen. Han fik en klud og skulle gå rundt og tørre støv af en gang om ugen… og nej – det var ikke specielt “grundigt” eller “perfekt”. Det handlede ikke om hvor godt han gjorde det – men at han gjorde det og forstod, at med en frihed kommer en pligt. Hans “frihed” bestod så i, at han fik lov til at vælge hvad vi skulle have som aftensmad- en gang om ugen. Jeg kørte det ikke slavisk hver uge. Det skulle passe sammen med hvad der skete i virkeligheden og både mit og hans liv, men det gav ham en fornemmelse af, at hvert år – så måtte han bestemme lidt mere og fik lidt flere pligter i hjemmet… og nej, han fik og får aldrig lommepenge for det – jeg bliver heller ikke betalt for at vaske tøj eller lave mad. Det er sådan noget man bare skal i en familie og det kan ikke diskuteres :-). Det gør man bare og det er hverken urimeligt eller uretfærdigt. Jeg ville lige netop ikke have, at han voksede op med en ide om at det er lave almindelige gøremål var noget “særligt”, som man får “præmier” for på en eller anden måde.

Med årene blev han mere og mere bevidst om hvad det betød at have en frihed og en pligt – og han fik selv lov til at bestemme mere og mere – samt komme med forslag. Det var f.eks. hans eget valg af “frihed”, da han besluttede sig for, at nu ville han ikke længere have at mor skulle følge ham i skole. Han ville selv. Hans pligt blev så at gå ned med affald.

Hvad jeg også “indførte” var latter og tårer. Det at vi kan græde sammen og grine sammen… og at det er okay, at have en dårlig dag – at han ikke “skal” være super glad hver dag, men også at det er vigtigt at huske at … i morgen er der en ny dag og den kan kun blive bedre end den lorte dag vi lige har haft i dag. Det er okay, at være ked af det – og det er okay, at have en virkeligt elendig dag – og når man har det… så er det okay, at gøre de ting man har brug for – for at få det bedre. Kærlighed for mig er ikke kun ord. Det er også handling – herunder også den handling der giver plads til at livet nogengange er noget møg… for det er livet en gang imellem – og ligesom med de gode og perfekte øjeblikke, så skal man kunne stoppe op og tage sig tiden til at være tilstede … også når tingene gør ondt og er virkeligt svære. Det er ikke kun kærligheden vi skal have plads til at føle i livet. Det er også smerten… også det der er svært.

I dag er han 12 og bliver snart 13. Han støvsuger hver uge, går ned med affald, rydder op efter sig selv og er blevet rigtig god til at lave sine lektier uden brok eller diskussion. Han kan lave fire forskellige retter mad (og vi skal i gang med den næste snart – han skal kunne mindst 12 retter inden han flytter hjemmefra, som er sunde og nemme at lave) og snart skal han lære at vaske tøj. De penge han får som gaver bruger han meget omhyggeligt og eftertænksomt, da han ved at penge… det er ikke sådan noget der bare er der. Han ved hvordan en hammer ser ud og har både slået græs og passet en have. Han har sin egen lille konto, som mor styre og altid fortæller ham hvad står på. Han har tre hobbyer, som han selv har valgt med meget overvejelse; Gaming, rollespil og dans. Mor hjælper ham, men han skal selv vælge det, men jeg er også meget opmærksom på, at det vigtigste ved en hobby er; at det er sjovt. Så han “SKAL” ikke afsted hver gang eller hele tiden, men har “ret til” at vælge det fra i perioder… det har jeg “indført” fordi det lige netop tit virker som om mange mener og tror, at det at have en hobby skal tages lige så seriøst som et job eller et studie. Det skal det ikke – det er lige netop ens hobby, som skal kunne lægges til side når andre ting i livet lige fylder lidt mere.

Jeg vil gerne lige understrege, at hans far selvfølgelig har en lige så stor betydning og indflydelse på den unge mand – og at han kan det jeg ikke kan og er en utroligt dedikeret og fantastisk god far.

Der er kommet mange spændende samtaler med det lille menneske igennem årene og jeg ser det som et tegn på at jeg, på trods af den manglende erfaring inden jeg blev mor, har gjort et eller andet rigtigt. Vi – også jeg – kan sige undskyld til hinanden, når vi dummer os. Vi er milde ved hinanden og vi snakker om tingene med hinanden. Der er plads til fejl i vores hjem, men der er også krav og pligter og der er utroligt meget kærlighed. Vi kan lide hinanden som den vi er.

Jeg glæder mig til at se ham vokse op, men om jeg har gjort det rigtige ved jeg faktisk ikke. Jeg kan håbe, vente og se… de første tegn skulle gerne dukke op her om et års tid når han bliver teenager…

Mit engle barn

Han vil altid være min største kærlighed og min lille engel. Uanset hvor stor han bliver.

Mit ønske for ham med min … famlende opdragelse af ham er at han først og fremmest bliver et godt menneske, som er rar ved andre men heller ikke lader sig trumle ned af andre.

Jeg håber, at han tilgiver mig alle mine fejl undervejs – og husker mine kys og kram mere end mine fejl.