Ham, den virkeligt høflige

Jeg kontaktede Henrik S. Harkesen over mail. Jeg manglede en case til mit speciale. Henrik var helt perfekt. Henrik virkede mørk og dyster. Alvorlig, professionel og seriøs. Der gik to år før jeg mødte ham IRL og jeg fik en fantastisk overraskelse.

Første gang jeg mødte ham lyste hele hans ansigt op i et strålende smil, og selvom det var lang tid siden vi havde mailet, så huskede han hver en detalje. Så begyndte jeg at læse, ikke kun det han har udgivet, men også det han selv har skrevet.

Det er mørkt. Det er dystert og skævt… og præcist som jeg elsker min litteratur: forbandet velskrevet. Lad jer endelig ikke narre af hans mørke blog. Bag den gemmer sig et intelligent, høfligt og særdeles rart menneske.

Ham, den virkeligt rare

Torben Jensen har DET mest almindelige navn i danmark. Det kan faktisk ikke blive mere mainstream end det. Det navn er temmeligt misvisende. Han rejser jorden rundt, går i kilt, løber (dog ikke i kilt… tror jeg) og er bare rigtig rar altid. Det kunne så virke som om, det var det eneste der var. Men igen blev jeg snydt.

En dag skrev han en lille novelle, som jeg fik lov til at læse. Han tog en korinthisk hjelm på, mens jeg læste. Det var sci-fi. Der var ting, der slog andre ting ihjel… også gik det op for mig, at denne her rare og meget pjattede mand kunne skrive… Han kunne skrive helt fantastisk.

Så alle der elsker smukke ord burde tage et seriøst kik på hans blog (også denne her)og falde lidt i staver over noget så enkelt som en formulering. Det kunne være, at han så tog sig sammen og skrev noget mere…

Ham, den virkeligt kloge

Andreas Lieberoth slog temmeligt hårdt på mig første gang vi mødtes. Han havde et stort sværd i hænderne. Han grinede, mens jeg faldt om på gulvet. Senere på aftene drak vi små shots og øl. Jeg havde blå mærker over det hele og var helt pjattet med ham.

Det viste sig nemlig, at lige så vild og frådende som han var ingame, lige så mild og intelligent var han offgame. Hans hjem var altid proppet med bøger og det virkede somom han slugte alt. Religion, filosofi, psykologi.

I dag er han i gang med en Ph.d. i psykologi. Hans stærkeste side er faktisk, at han kan forklare det mest utroligt komplekse, så det giver mening for helt almindeligt dødelige…. af Race: homo sapiens (og ja – det var en low comedy rollespilsjoke).

Han har sin egen blog, men skriver også på videnskab.dk

Me, Myself and I

Jeg har to andre blogs hvor jeg også skriver lidt engang imellem …

Kunsten at snakke Facebook

Det er mig, der fagnørder lidt …

og

The Bechdel Bitches

Hvor jeg skriver sammen med en meget, meget klog Bitch…

 

Der vil komme en del flere på – men jeg venter pænt på godkendelser/afvisninger fra dem jeg er vilde med, inden jeg smider dem ud i min egen lille online del af verden. Man spørger først pænt også linker man…

Jeg henviser kun til blogs på mennesker jeg har mødt IRL og som jeg har kendt i længere tid. Alt andet bliver alt for rodet og uoverskueligt.

Der er ingen tvivl om, at der er nogen der vil blive stødt over, at jeg henviser til mine venners blogs. Well… bad luck. Take it elsewhere. I really, really, really dont give a fuck  – i care more for them, then i do about you.