Kvinder i IT, gaming og digitalisering…

 

“Makes me that much stronger
Makes me work a little bit harder
It makes me that much wiser
So thanks for making me a fighter
Made me learn a little bit faster
Made my skin a little bit thicker
Makes me that much smarter
So thanks for making me a fighter”

Det er så hyggeligt her i Danmark. Vi er ligestillede næsten ud i fingerspidserne, men underligt nok, så er der stort set ingen kvinder i IT, gaming eller i forhold til digitalisering… faktisk har jeg et tydeligt indtryk af, at der er færre kvinder nu end da jeg i sin tid læste IT/Engelsk på CBS og i det hele taget begyndte at interessere mig for IT for over 20 år siden.

Vidste du f.eks. at der stort set ikke findes et eneste IT projekt her i landet, som er blevet lavet af en kvinde, som bliver støttet?

Og det er faktisk et alvorligt problem af gigantiske proportioner… og det er det fordi vi;

Alle (med fem minutters rotation på øverste etage vel og mærket) ved, at mono-miljøer er en forbandet dårlig ide – uanset om det er indenfor religion, uddannelse eller brancher. Det er mentalt fordummende indavl… og vi ved jo godt alle sammen hvad der sker, hvis man har lidt for mange fætter-kusine brylluper… – Det er præcist det samme med hovedet, som med kroppen. Hvis man aldrig får lidt friske “gener” ind, så ender man med …

inbreeding

Mangfoldighed styrker og forbedre konkurrenceevnen fordi det sikre, at “man” får afdækket mange forskellige vinkler på en gang. Det findes der SÅ mange undersøgelser der bekræfter på alle måder.

Vi tænker forskelligt som mænd og kvinder fordi vi er opdraget forskelligt og det er en styrke… og det gælder ikke kun mænd og kvinder – det gælder også kultur, religion, nationalitet… men det er så ikke det vi ser indenfor IT vel? …

Hvad er resultatet af det?

Det betyder konkret, at vores små piger her i landet ikke har nogen tydelige, stærke rollemodeller som inspirere dem… og ja, så holder de sig væk, når de bliver større.

Hvad det betyder? 

Konkurrencen, produkterne, bliver dårligere. Elendige. Indavlet.

Mine personlige erfaringer indenfor IT? 

Der er forskellige typer for mænd indenfor IT –

A. Forkælede drengerøve, der tuder løs det meste af tiden over de mest idiotiske ting.

B. Gulddrengene, der er overbeviste om at de er Guds gave til menneskeheden.

C. De tavse, der nikker bekymret, men aldrig røre en finger for at gøre noget som helst.

Hvad har jeg oplevet? 

At mænd stjæler æren for mit hårde arbejde, uden nogensinde at give mig den mindste form for anerkendelse for det.

At når jeg kommer med en ide til forbedring – så er jeg en bitch, der brokker mig, men når manden ved siden af siger noget der er snotdumt, så er han et lille geni eller bare lidt sjov og pjattet.

At en eller anden idiot forelsker sig i mig, er ekstremt uprofessionel , også er det altid “min skyld” på en eller anden magisk måde – og mig, der skal betale prisen for at han ikke kan styre sin pik.

At jeg skal være 10 gange dygtigere end den bedste mand i lokalet og det er jeg så også.

At forskelsbehandling er sådan noget der kun findes når en af drengene gider snakke om det – og de gider såmænd godt snakke om det, men de har bare aldrig rigtigt tid til at gøre noget virkeligt ved det.

At uanset hvad fanden jeg gør – så er det altid min skyld og jeg gør tingene forkert, hvorimod drengene kan være nogle sexistiske, narcissistiske, racistiske røvhuller på den værst tænkelige måde… og det bliver “overset”.

At yngre, dummere, dårligere uddannet mænd sgu altid får “jobbet” over mig, selvom jeg er dygtigere (kan dokumentere det), mere talentfuld og bedre uddannet. Han har en pik… mere har han sgu ikke rigtigt brug for.

At mænd kan få lov til at være alt fra; Drengerøve, mappedyr, hipstere til “rigtige” mænd, hvorimod jeg skal være en pæn lille pige ellers er jeg “bare for meget”.

At jeg i en alder af 41… er pisseligeglad med det og bare er mig selv. Jeg skal sgu nok klare mig – jeg er blevet gramset på, talt ned til, ignoreret, talt hen over, mobbet, chikaneret… Og ja, “lille skat”, når man har oplevet det jeg har… så får man ikke en lille “nuttet” skolepige ud af det. Man får en kvinde, som kan sparke solidt røv uanset hvad fanden der sker… og som virkeligt bare ikke ligger søvnløs over om hvorvidt hun lige har såret dine sarte små følelser ved at sige tingene lidt for direkte… men jeg kan godt puste lidt på det, hvis du har brug for det 😉

Er jeg en bitter lille nisse? 

Jeg kan godt blive rigtigt ked af det – den dag i dag – for det sker stadig. Faktisk er det knap nok et halvt år siden, at en til lille nar af en mand kostede mig en god stilling fordi HAN forelskede sig i mig, JEG afviste ham (fordi jeg er professionel og jeg kunne aldrig finde på at blande arbejde på den måde) også var det mig der røg… fordi hans sarte små følelser var blevet såret… tsh tsh da… Og ja, der kan man sige en del om “ledelsen” i det firma, ikke sandt… Og jeg ville gerne sige, at det var første gang det var sket – men nej… det er faktisk sket en del gange efterhånden. Længe leve den fornærmede pik…

Men nej, jeg er ikke bitter – det er jeg ikke. Jeg er/var udmærket klar over præmisset – og jeg ved, at jeg bliver stærkere og stærkere af det, hvorimod de bliver mere og mere… indavlede i deres små hoveder… og det bliver bare mere og mere pinligt at se på. Dem om det.

Jeg blir bare ved… og ved… og ved… For jeg har noget de aldrig får – udviklet evnen til at klare mig uanset hvad  – og rent faktisk have det ret så underholdende imens.

Så mens de små puslinger går ned med stress fordi tingene bare ikke er som de vil ha det for de kan bare ikke kan holde til særligt meget – så er jeg allerede danset tre skridt foran og er i gang med tre andre projekter.

Jeg gør det ikke for pengene. Jeg gør det fordi jeg elsker det og derfor bliver jeg ved og kan hele tiden finde på noget nyt.

PS; Jeg er stadig ikke feminist. Jeg er bare heller ikke en fucking hykler.

da436c2743bb189f56faa83580808227

Opvarmning til forår. Work it, Baby…

Alle virker så trætte, slidte og sure. Ja ja – Trump blev præsident, krigen i Syrien raser, børnene er syge, arbejdet er for hårdt og krævende. Der er masser af grunde til ikke at gide så meget lige nu… SÅ nu smider jeg selvfølgelig mere i hovedet på dig… for det er virkeligt det du har brug for. Ja, det er det faktisk.

Vidste du, at sex en gang om ugen gør alt muligt lækkert for din krop; immunforsvaret, din hjerne og muskler? Faktisk er sex en fantastisk måde at forebygge stress på… 😉

Har du mærket og følt de begyndende tegn på forår i luften… kan du mærke det syde og boble i kroppen?  Kom nu… mærk ordentligt efter. Det ligger der og bobler. Mærk godt efter.

Det er lige meget om du er mand, kvinde, transkønnet, hetro/homo, gift eller single. Det handler om at mærke foråret i kroppen. Sanse det og nyde det fuldt ud, på den måde som det giver dig mest glæde og… nydelse…

Hvad skal “man” gøre?

Jeg ved ikke hvad “man” skal gøre, men jeg kan fortælle dig hvad jeg gør for at blive “forårsklar” – det betyder ikke, at det samme virker for dig. Det handler det heller ikke om. Det handler om, at du husker hvad der virker for dig – og gør det.

Det er også lige meget om du er i forhold eller ej. Bare kom i sving fætter lagkage. Foråret kalder, lokker og hiver dig op af den røvsyge stol foran fjernsynet.

For mig er en stor del af det selve forberedelsen… alle de små detaljer. Jeg har f.eks. behov for at der er en vis balance mellem det maskuline og feminine. Jeg har med årene fundet ud af, at der er “bestemte” former, der virker væsentligt bedre for mig end andre;

  1. En mands stemme – en helt særlig dybde i tonefaldet, og de små hår rejser sig…
  2. En mands måde at bevæge sig på, og jeg mister fokus i et øjeblik…
  3. En mands hænder, der sætter fantasien i gang…

Det jeg reagere på er altid en form for underspillet maskulinitet. Den slags, hvor man kan mærke at der er så meget mere under overfladen, som sidder og smiler frækt af en.

Det vil sige, jeg begynder f.eks. at øve Tangotrin i stuen og finder de høje hæle frem. Jeg sukker irriteret mens jeg kigger mit tøj igennem, for der er helt klart for mange jeans og for få kjoler, nederdele og alt for få silke BH´er.

Så har vi hele krops ritualet; Blød, ren hud, opstramning af kroppen – jeg enten svømmer eller laver de fem tibetanere – gerne begge dele. Masser af frugt og grønt. Det giver overskud og væske. Mindre kød – kød ligger for tungt i kroppen… og forår er til lethed – Vinter er til de tunge, kødfulde retter.

winkwink

Det kan sagtens tage en måneds tid eller to før jeg selv synes, at jeg er helt klar… visse ting tager nu engang bare den tid den tager og jeg nyder processen i det lige så meget som et muligt resultat af det… og det handler lige så meget om krop såvel som mentalt overskud for mit vedkommende; at være noget andet end “mor”, “veninde”, “datter”… men bare; Kvinde.

man-and-woman-sex

Det er ikke et spørgsmål om, at gøre det for “ham”… det handler om, at gøre det for en selv – for ens kropsfornemmelse, sanselighed og nydelse. Der er heller ikke nogen entydig sandhed eller EN perfekt måde at gøre det på. Det handler virkeligt kun om en selv. At give sig selv lov til at sanse ens, i mit tilfælde, kvindelige energi og det der for mig definere det at være kvinde; Kjoler, høje hæle, dans, musik og sund kost.

… men jeg har i forvejen et absurd forhold til frugt og grønt… jeg vil hellere have en lækker frugtkurv end en buket roser… og helt ærligt – hvorfor fanden er det altid kun alkohol, blomster og chokolade “man” giver til hinanden – det er sgu okay, at bryde lidt med normerne, kammerater.

Nå, men jeg ønsker jer et dejligt forår, lad kroppen syde – og forfør din hustru igennem 30 år fjollet, find dig en skøn elsker eller bare lad det sive igennem kroppen på dig.

Vær nu lidt svedige. Nyd nu livet, folkens. I har kun det ene… og vinteren er SLUT!

Dating side fra en kvinde til kvinder

For godt 14 år siden fandt jeg ham der blev far til mit barn på dating.dk. Det startede faktisk med en joke, som udviklede sig til et kys og vupti, så var der et barn.

Så blev jeg single og har været det nærmest uafbrudt i 10 år nu, på nær to … ekstremt elendige forhold… og det har så sandelig “kølnet” interessen for det med forhold, men en kvinde har jo behov her i livet og… nogle mænd har en virkeligt god røv og et par søde øjne. Men det er svært som enlig mor og single… bare det at finde tiden til det kan være en nærmest umulig opgave.

Og det VAR lettere før i tiden, for der mødte man “manden” via venner, studie, arbejde eller i byen. Jeg er 41 – de venner jeg har – har jeg kendt i årevis … så ja, der er mulighederne udtømte. Jeg gider ikke gå i byen og finde en eller anden tilfældig fuld fætter og blander ikke arbejde med pjatterier. De hobbyer jeg har er solo-hobbyer; Jeg hækler, svømmer, går lange ture. For når jeg dyrker min hobby – så vil jeg gerne vil være selv og ha ro til at fordybe mig i tanker over et eller andet.

Så – hvad gør man som kvinde i det 21. århundrede når man virkeligt bare savner at ligge i armene på en sød mand, men ikke nødvendigvis har så pisse travlt med at lege lille familie og få sig et forhold?

Well – jeg blev trukket nærmest skrigende og hylende med ind på Scor.dk for 3 år siden. Udfordret af en veninde, som himlede løs om alle de lækre mandfolk hun fandt derinde også var hun for øvrigt dødtræt af at høre på mit brokkeri over at jeg bare ALDRIG fik mig noget mand.

Og jeg fandt da også nogle ret lækre mænd og det var da meget hyggeligt og dejligt, men… jeg blev meget hurtigt irriteret over, at for at finde EN mand på scor.dk der IKKE virkede somom han ikke kun var blevet tabt på hovedet gentagne gange som barn, men virkeligt havde taget hele turen ned af trappen på hovedet…Så skulle jeg stå model til klamme uønskede pikbilleder i uendelig mængder, mænd der tydeligvis ikke kan stave og knap nok formulere en hel sætning… den ene mere idiotiske stodder efter den anden og det mest underholdende var så at Scor.dk så også ville have mig til at betale for det… Øh… nej?

Det kom der så også et blog indlæg ud af…

Nå, men nu har jeg så også en baggrund i IT og arbejder med Sociale medier, så mens jeg sad og blev irriteret over al den tid jeg skulle bruge på tøsefornærmede, ego maniacs der bare ikke kan tåle et “nej tak” eller en konstant strøm af fremmed mænd, der har brug for at få deres skolepenge igen – bare for at få mig et nogenlunde fornuftigt knald uden alt for meget bøvl og ballade… så begyndte min hjerne at pille dating-siderne fra hinanden rent teknisk og sætte det sammen med den adfærd som hele strukturen fremprovokerede.

… og jo mere jeg pillede rundt i systemerne – jo mindre interesseret blev jeg faktisk i at date nogen af de her mænd og jo mere gik det op for mig, at de her sider faktisk gør det nærmest umuligt, at finde det man leder efter – fordi de er for primitivt opbyggede rent teknisk og på ingen måder rent faktisk stimulere eller motivere en aktiv positiv oplevelse for brugerne og da mindst af alt noget der minder om en bare nogenlunde normal dating-oplevelse. Heller ikke til dem, der sender pik billeder ud til alle. Faktisk så fremmer de i høj grad negativ adfærd hos brugerne, ikke positiv og det er nærmest umuligt at fremstille sig selv bare nogenlunde almindeligt og uden en gigantisk overfladisk attitude.

… og før jeg havde set mig om – så havde jeg fået mig et nyt lille fritidsprojekt. Jeg begyndte at undersøge alt omkring online dating, fik fat i ansatte hos dating-sider, læste forskning om det, lavede facebook grupper i 7 lande hvor jeg indsamlede erfaringer fra andre kvinder, fik mig et hav af falske profiler på alle mulige dating sider, hvor jeg pillede rundt i maskinen og undersøgte på livet løs… Jeg skrev løs på min facebook side om det jeg kunne (uden at oute mine kilder eller afslører for meget af det jeg fandt) – også meldte en ven sig som programmør til projektet som programmør – for det kan jeg ikke selv mere. Jeg kan lave undersøgelserne, analyserne – men ikke programmere og slet ikke på det niveau, som det kræver. Det kan han 😀

Så jeg var en af dem, der f.eks. ikke blev chorkeret da det viste at der er ansatte på dating-sider, der laver falske kvindeprofiler… faktisk har jeg snakket med ansatte fra to danske dating-sider der fortalte mig, at det var helt normalt hos dem.

Nå, men mens jeg indsamlede data fra alle mulige steder i over halvandet år – så havde jeg så også været ved adskillige mulige investorer og blev konstant mødt af den samme attitude; “Dating sider er der nok af, så nej tak” – og ja, det var mænd hver gang – og ja, mænd som normalt investere i IT-projekter…  for der er en “underlig” mangel på kvindelige investorer til IT… det er meget mystisk, hvordan det mon kan hænge sammen…

Det er så nu jeg siger at, ca. 90% af alle dating sider online – er lavet af mænd, tænkt af mænd, styret af mænd og… til mænd… og de formår tydeligvist ikke at se ud over egen lille pik.

omg-really

Nu er der gået snart 4 år og alt er faktisk så klart som det kan være – på nær det med pengene og en designer, som kan få det hele til at se super lækkert og indbydende ud.

I mellemtiden har jeg været på dates og knaldet et par lækre mænd… og jeg kan sige med sikkerhed, at jeg meget, meget gerne snart vil være færdig med den dating side! Virkeligt… som i; NU… og ja… om ikke andet, så virkeligt bare for min egen skyld.

Jesus, hvor gider jeg ikke spilde tiden på at kysse flere tudser, der sidder og kvækker løs, mens de knap nok kan værdsætte den kvinde, der sidder lige over for dem – find dig en psykolog, kammerat… Jeg er virkeligt bare blevet for gammel til det shit.

Og hvis man ikke kan finde det man vil have… ja, så må man da for helvede selv bygge det… og det har jeg så sandelig også tænkt mig at gøre – uanset hvor lang tid eller bøvlet det måtte være… og jeg har haft det mere sjovt med det end at date eller prøve at finde en eller anden mand, som virker bare nogenlunde normal i hovedet.

Så ja, hvis du har nogle penge liggende – så smid dem efter mig. For jeg kan garantere dig for, at det jeg har designet er 1000 gange bedre end noget andet der findes online og det vigtigeste af alt?

Det er designet af en kvinde til kvinder… og der hvor kvinderne er… kommer mændene…

Fædre, Sønner og Krigens arv

I Danmark diskuteres det konstant hvad vi skal gøre i forhold til situationen i Syrien. Vi snakker, skændes og diskutere om menneskerettigheder. Vi ser krigsfilm som aldrig før og spilindustriens største mest indbringende spil handler alle sammen om krig. Vi har stadig tvungen værnepligt for vores drengebørn. Det er vores mænd og drenge der dræber mest, ender i fængslerne og udsættes mest for vold. Når man ser på vores mest voldelige miljøer; Rockerbander, religiøse fanatikere, politiske ekstremister – er der hovedsageligt kun mænd.

Teorierne flyder overalt med hvorfor; Mænd er mere aggressive. En ægte mand er en kriger. Mænd græder ikke… “Mand dig op“. Det er i de fleste tilfælde mænd, der skriver om sig selv og andre mænd på den måde. Mand er Mands egen værste fjende.

ptsd

Stop det. Smid de lorte teorier ud og tænk. Forstå historien og dens grusomme virkning på vores mænd, vores drenge, vores elskende. Der er intet ordentligt videnskabeligt belæg for, at mænd skulle være mere biologisk disponeret for at være voldelige. Deres hjerner er ikke udstyret med en særlig volds-funktion på nogen som helst måde. Forstå den nådesløse arv vores drenge bærer på deres skuldre. For hvis du ikke forstår det, så kan det ikke ændres.

1 og 2 Verdenskrig er de mest brutale og mest omfattende krige vi har haft i Europa. Alle blev ramt af det, men især vores oldefædre, bedstefædre og fædre betalte prisen for det. I dag ved vi f.eks. at der med al sandsynlighed døde flere mænd under 1 Verdenskrig på grund af forholdene i skyttegravene end af en fjendtlig kugle. Vi ved, at soldater blev henrettet for at være “kujoner” og at de fysiske og psykologiske skader efter krige er så omfattende at de færreste nogensinde virkeligt kommer sig over det igen.

Vi ved alt det her i dag. Det gjorde vi ikke under 1 eller 2 Verdenskrig og selv den dag snakker vi knap nok om hvad det har betydet for vores samfund og vores mænd, at de blev ødelagte under de krige eller hvilken indflydelse det har haft på familierne.

Og det har efterladt nogle dybe ar og en negativ kulturarv, som vi skal have gjort op med. Vi skal have lagt de krige i graven og i fortiden, med alt hvad de bar med sig af rædsler og vi skal forstå, at der er en meget stor sandsynlighed for, at grunden til at vi stadig har så mange krigsfilm, så mange sange og spil om det er – fordi det 6479d49702ae5c87d12c7a79b35f7a8ckreative outlet – projekteringen af krigens rædsler var et af de få muligheder mænd havde for at udtrykke den forfærdelige kulturel arv af krig, som de har båret ensomt på i flere generation og aldrig kunne eller måtte tale om.

Mænd græder ikke… for hvis vores mænd var begyndt at græde under og efter 1 og 2 Verdenskrig… så var de aldrig stoppet igen, for intet menneske kan gennemgå det de gjorde uberørt. Det er et levn fra fortiden, som stadig spøger hos vores mænd i dag og dræner sjælen ud af dem. For ja, så voldsom en effekt har en krig. Så omfattende er konsekvensen. Det ødelægger ikke kun kroppen, men også sindet.

Mænd er ikke mere krigeriske eller aggressive end kvinder, men det er der mange der stadig tror på og bliver bildt ind – for så skal vi aldrig virkeligt se i øjnene hvad vi har gjort og stadig gør ved vores mænd. Så skal vi aldrig stå til ansvar overfor den sorg og den smerte. Vi kan ignorer det og vende blikket bort.

“Think of me, I’ll never break your heart.
Think of me, you’re always in the dark.
I am your light, your light, your light.
Think of me, you’re never in the dark.”

Fortidens krige og rædsler ER flere generationer dybt og der er stadig så mange mænd, der lider på grund af den kulturelle arv som krigene bragte med sig. Vi er nød til at favne rædselen og anerkende konsekvensen. Hvis vi ikke gør det, så vil vores drenge blive ved med at betale prisen for den blindhed.

Det er på tide, at vores mænd ser de rædsler, som deres fædre og bedstefædre bragte med hjem fra krigene, i øjnene.

Det er på tide, at vi passer på vores mænd.

Det er på tide, at vores mænd græder og at vi holder om dem.

hhb449c

De stakkels små piger…

Det lader ikke til, at fordummelseskulturen omkring kvinder nogensinde vil ende.

Danske kvinder drukner i tåbelige kvindemagasiner  og en helt særlig form for idiotisk feminisme, som intet menneske med to minutters omdrejning på øverste etage kan holde ud af være i samme rum med… men som om det ikke var nok, så bliver særligt unge piger på sociale medier også kvalt i en helt særlig form for omvendt, indirekte seksuel sexisme.

Unge piger, der viser sig selv frem på sociale medier på en seksuel eller sensuel måde bliver vedvarende omtalt som “små ofre” eller billige. Det er “særligt” problematisk at pigerne gør det og at de gør det for likes. Det er helt konkret det der hedder; “Madonna-Luder” fænomenet. Enten er hun en uskyldig lille “Madonna”, som ikke aner hvad hun laver eller også er hun en “Luder”… og uh, ha da… FY!

At mange unge mænd gør præcist det samme på sociale medier (altså fremstiller sig selv seksuelt og/eller sensuelt)- melder historien ikke særligt meget om. Nej, det er pigerne som har et “problem” på en eller anden måde. Det er pigerne, der sender det forkerte billede og budskab. De må ikke være tydeligt seksuelle eller sensuelle online, for så er det pornoficering og de er faktisk skyld i – på en eller anden måde – at andre piger så f.eks. får mindreværdsfølelse eller endnu bedre; det er et problem, at mænd “objektiviserer dem”.

Særligt unge, smukke og meget lækre piger “må” ikke vise deres kroppe frem på en sexet og provokerende måde – uden at det tydeligvis betyder at de;

1) enten medvirker til den onde objektivering af kvindekroppen, som dybest set er baseret på en (i dag) feministisk teori om “the male gaze”-princippet.

Eller

2) De er usolidariske på en eller anden måde med deres medsøstrer, som af en eller anden grund har personlige komplekser med deres egne kroppe. Hvis de ikke er usolidariske, så er de “uvidende” – altså indirekte; smådumme, fordi de ikke forstår alvoren og konsekvenserne af deres handlinger.

The male gaze-teorien, kort fortalt;

Altså at manden der kigger på en kvinde, i sig selv, skulle objektiviserer kvinder og derved undertrykke dem. Ligesom hvis vi sagde, at fordi folk KIGGER på mad, så bliver de sultne og vil derfor ikke kunne styre sig selv… underligt, at vi kan have så mange bagere rundt omkring i landet, som ikke hærges hver nat af mennesker, der kom til at kigge på et lækkert stykke kanelsnegl tidligere på dagen og hvor er det underligt, at folk ikke bare bryder ud i spontan sang på gaden, fordi de aftenen inden SÅ X-factor…

Usolidariske eller uvidende og ansvarsløse;

De unge piger får simpelthen ansvaret for alle andre piger i landet. De er med til at fremme den “usunde” kropskultur og det “forkerte” billed af kvinder. De fremmer simpelthen en negativ porno-kultur (hvilket jo er meget, meget ondt) udelukkende fordi de tydeligt og synligt opfører sig seksuelt eller sensuelt. Det gør de unge drenge selvfølgelig ikke med deres tydelig seksuelle eller sensuelle adfærd online…. for den unge mand har jo ret til det seksuelle udtryk – og det helt uden, at han får “ansvaret” for alle andre mænd her i landet, mens den unge kvinde klart skal være solidarisk og ansvarsbevidst…. behøver jeg virkeligt komme med eksempler på, hvor fucked up en indstilling det er til kvindens seksuelle og sensuelle ret?

Hvis man ser bort fra alle de … “fine” forklaringer som, når man piller dem efter i sømmene, ikke holder særligt længe… så kan hele debatten rykkes ned til at de piger omtales som enten; Billige (de vil gøre alt for et like!) eller også er de særlige små ofre, som ikke forstår de virkelige konsekvenser af deres handlinger.

Billig eller bimbo – det er valget og  det er den virkelige krænkelse af kvinders ret til eget seksuelle eller sensuelle udtryk (også online), også selvom det er pakket ind i akademiske fremmedord og diverse “omsorgs”analyser.

Kvinder chikaneres online i meget høj grad – ja. Hævnporno er et konkret fænomen og et alvorligt problem, men det er INGEN undskyldning for så på nogen som helst måde, at “fratale” unge kvinder deres ret til at udtrykke sig online – OGSÅ på den seksuelle og sensuelle måde. Seksualitet og sensualitet er et udtryk både mænd og kvinder har. Seksualitet er en dybt forankret del af det menneskelige væsen og nej, unge kvinder har ikke mindre “ret” til deres seksualitet eller sensualitet eller et “særligt” ansvar overfor andre unge kvinder end unge mænd.

At unge kvinder udtrykker sig visuelt seksuelt og sensuelt online er IKKE et særligt problem. Det er deres ret – for det ER deres krop.

News flash; Unge kvinder er OGSÅ liderlige. De har OGSÅ “perverse” lyster…. og ja, der er kvinder – tilmed unge kvinder, der godt kan lide porno. … virkeligt; Get the fuck over it.

Kvinders hemmelige superhelte kræfter…

Vidste du, at kvinder har hemmelige superhelte kræfter, som INGEN egentligt kan dokumentere at de har – men mange er enige om at de har?

Jeg mener det. Kvinder har hemmelige superhelte kræfter! Det er helt vildt. dcnu-wonder-woman97 Kvinders hemmelige superhelte kraft hedder; Bryster.

Vi kan bare vise lidt kavalergang og VUPTI så styrer vi mænds hjerner på magisk vis. De er totalt viljeløse og kan enten kun reagerer ved at stivne fuldstændigt i situationen eller modreagerer aggressivt ved at forgribe sig på os.

Faktisk er det et så hemmeligt nemmeligt superhelte trick, at kavalergangen er frygtet i mange lande verden over og kvinder får besked på, at de skal dække dem til.

Jeg har med god vejledning og vis rådgivning fået bevidst hvordan brysternes hemmelige superkræfter faktisk virker… nu da ingen nogenlunde, bare vagt fornuftig videnskabsmand vil hjælpe mig med det.

Jeg var dog nød til at låne en empirisk tilgangsmodel et andet sted fra, for at kunne tilpasse og vise den forkromede sandhed om brysternes magiske kræfter til den virkelige verden.

Den hemmelige superkraft hedder og kan følgende;

Boobnosis;

Ved brugen af kavalergang medfølger hos manden; 10 psykisk i skade, Stumble samt dominated till end of encounter.

– forklaret; Mandens hjerne bliver totalt domineret ved det blotte åsyn af et bryst eller en kavalergang, hvilket medfører at han tager skade psykisk, snubler/vælter på en eller anden måde og efterfølgende er totalt underlagt brysternes magt.

Ud over det, så har vi Boobnosis Envy, som er lidt sværere at kaste på kvinder og mænd, men den giver + 15 psykisk skade (Angst og selvtvivl) samt Freeze till end of encounter. Hvis det lykkes at kaste en Boobnosis Envy på andre, så stivner de simpelthen fuldstændigt, grønne af jalousi.

Og ikke mindst; Boobnoisis lactation, som giver + 5 fysisk skade plus Blinding – den er så lidt sværere at håndtere fordi det trods alt er nogle forholdsvist små dråber, som man til tider skal ramme ret præcist med – for virkeligt at skade andre. Forbigående mennesker til ammende kvinder skal dog passe særligt godt på. De er ladte. Jeg siger det bare. 11078251_10206761411780091_7764975777860555816_n Følg endelig med næste gang – når jeg forklarer de magiske evner mænd har – herunder;

The Great dick of confusion

og ikke mindst

The magic Cup-piece of Great surprise

Og Ja – den er til alle de idioter som tror, at bare fordi de kan se noget så har de “ret” til et eller andet… tro om, din ged! Du har fandme heller ikke “ret” til at gramse løs på naboens bil – bare fordi du kan se den og den ser lækker ud. Og NEJ – bryster har INGEN specielle magiske evner som gør at mænd lige pludseligt IKKE kan styre sig selv… Hold dit forkvaklende syn på kvinders bryster for dig selv! Faktisk grav det ned i den hule du åbenbart bor i.

(og tak for fed og sjov inspiration fra dejlige mænd og kvinder, som tydeligvis IKKE har et weird fucking forhold til bryster – især Linnea Zille Hammergren som fandt på det fede udtryk; Boobnosis)

Myten om de undertrykte kvindelige forskere…

Ydun er et statsfinansieret program til 70 millioner, som skal støtte kvindelige forskere, som blev etableret med et primært argument med, at der kun findes 16% forskere, som er kvinder. Hele retorikken og debatten kørte på, at vi mistede talentmasse og at kvindelige forskere var underrepræsenteret, fordi der skulle herske en negativ indstilling overfor kvinder. 

Lad mig præsenterer mig selv; kvinde og akademiker med en drøm om en ph.d. Jeg fik tilbudt muligheden for en ph.d af en af mine lektorer i slutningen af mit andet sidste semester på min kandidat. Han inviterede mig med til en konference i udlandet – det tilbud gav han også to andre kvinder fra mit hold, som han mente, at der var forsker potentiale i. Jeg ved ikke om han også gav mændene det samme tilbud, for jeg snakkede med de to andre kvinder i forvejen, men ikke med mændene. Jeg takkede pænt nej tak. Jeg var enlig mor med en lille dreng på 4-5 år og jeg mente ikke, at min søn ville have godt af, at skulle undvære enten sin mor eller far (i så ung en alder) i det halve til hele år, hvor jeg på en ph.d skulle til udlandet. Jeg vurderede – at … det kan vente indtil min søn er stor nok til at kunne klare en så lang adskillelse fra en af sine forældre (med kun meget få muligheder for at se enten far eller mor). Den ph.d løber ingen steder og der findes  mange veje hen til en. Min søn var vigtigere – det andet… mindre vigtigt sammenlignet med ham.

Jeg har aldrig opgivet drømmen om en ph.d og arbejdede tilmed på en ph.d ansøgning, da sønnike havde ramt de 10 år (en alder, hvor han også selv har medindflydelse på, om han vil med mor til udlandet eller flytte over til far) og her opdagede jeg en ting, som rystede mig fuldstændigt og fik mig til at stoppe med at søge en ph.d. i Danmark. Jeg opdagede “handikap”-tillægget til kvindelige forskere.

Jeg blev dybt chokeret. Jeg kan konkurrere med en hvilken som helst mand på det akademiske og jeg har aldrig et eneste sekund overvejet, at mine bryster på nogen som helst måde betød noget som helst. Tanken om, at min forskning et eneste sekund kan anfægtes på, at jeg har fået særlig opmærksomhed udelukkende på grund af mit køn gjorde mig så vred, at jeg besluttede, at jeg på ingen måder ville have en ph.d i Danmark – også begyndte jeg at søge i udlandet. Jeg fik så et fantastisk job – det eneste job, der havde kunnet konkurrere med en ph.d – , så lige nu ligger den igen og venter.

Men de 16% nagede selvfølgelig lidt i mig. Jeg var principielt voldsomt provokeret af, at blive behandlet som om jeg havde et handikap bare fordi jeg har bryster, men sad også og følte, at jeg var illoyal overfor det fakta, at der kun er 16% kvindelige forskere i Danmark.

Så… som den forsker jeg nu er – inderst indeni – så satte jeg mig for, at undersøge hvor det tal – de 16% kom fra og jo mere jeg fandt frem til… jo mere sur blev jeg – både som akademiker såvel som kvinde.

tumblr_lekudbHJHN1qfu7o1o1_500

Lad mig vise hvorfor…

Som enhver anden fornuftig forsker ville gøre det, startede jeg med at spørge; Hvem er de 16 % og hvordan er man nået frem til det tal, baseret på hvad og hvornår.

Har man medregnet kvindelige forskere, som ikke har benyttet de tilbud?

Har man medregnet kvindelige forskere i udlandet?

Har man medregnet kvindelige forskere fra udlandet?

Har man sammenholdt tallene med de mange nedskæringer staten har indført på lige netop forskning siden 1998?

Har man sammenlignet mellem kvindelige forskere der har fået tilskud/støtte og de kvindelige forskere som ikke har? … og hvad var resultatet på den sammenligning?

Det jeg opdagede var, at der siden 1998 og til 2012 har været et hav af meget dyre tiltag til lige netop at fremme kvindelige forskere; mentorordninger, støtteordninger, særlige bonusordninger til universiteterne pr kvindelig forsker de ansætter etc. Det hele blev skudt i gang med Freja, som kom i 1998.

Det vil sige, at på 14 år, med et hav af særlige tiltag – så er det lykkes at skabe en forandring på lidt over en procent om året… Nu er jeg cand.mag – hverken økonom eller matematiker – men selv med mine manglende økonomiske evner på området, så er lidt over en procent om året… IKKE imponerende… og da mindst af alt, når man ser på hvad der er blevet brugt af skattekroner på det.

Nu – er der uden tvivl – mange fortalere, som vil “tolke” lige netop den lille procent, som et eller andet “bevis” på en konspirationsteori mod kvindelige forskere. Hvilket selvfølgelig er noget sludder – især når man ser på, hvor mange kvinder der lige netop læser på universiteterne i dag og har gjort det i stigende grad siden 1998. Kvinderne fravælger i højere grad ph.d´erne, selvom de har masser af mulighed for at få en – tilmed med ekstra hjælp og støttehjul på.

Det som det lige netop er et bevis på er; at det på ingen måder overhovedet kan betale sig, at smide penge efter særlige handikap tillæg til kvindelige forskere og det kan det IKKE – for kønnet er ikke relevant. Kun forskningen.

Jeg tror faktisk, at hvis staten havde givet universiteterne de penge kun til forsknings legater, så havde resultatet været præcist det samme – og muligvis bedre, men underligt nok… meget mystisk… kunne jeg ikke finde en eneste kritisk undersøgelse med lige netop de overvejelser.

Ydun på 70 millioner kunne i sig selv have skabt mindst 20 nye ph.d-stillinger til universiteterne til både kvinder OG mænd… (den lader vi lige hænge lidt i luften).

De her mange millioner, der bruges til at “støtte” kvinder har ingen konkret effekt og har aldrig haft det.

Men lad os se nærmere på de 16% … 

Det viser sig, at de 16% er baseret på undersøgelser fra 2012, hvor man IKKE har medregnet rekordåret 2013, hvor der var den mest massive tilvækst af lige netop kvindelige forskere… det er da vildt … belejligt, hva…

På Københavns Universitet (KU) var procentfordelingen i 2012 på 20, 6% – i 2013 ansatte KU yderligt 52 kvindelige professorer, hvilket bragte tallet op på; 50%.

Det kan tilmed undre lidt, at der blev oprettet fem helt nye MSO-professorater til kvinder indenfor hhv. Kirkehistorie, Det Gamle Testamentes eksegese, Praktisk Teologi, Etik- og Religionsfilosofi samt Dogmatik med økumenisk teolog… den lader vi også lige hænge lidt i luften…

Hvis du er i tvivl om der mangler kvindelige professore på KU – se venligst her.

Det sidste – og mest væsentlige problem med de 16% – altså ud over, at det er baseret på forældet data, hvor der ikke er nogle kritiske undersøgelser på, om der f.eks. er blevet nød-etableret stillinger kun til kvinder – altså ikke på et princip om sund og positiv forskningsudvikling… er

At de 16% på ingen måder adskiller på universiteter, deres miljø, deres praksis etc. “Små” detaljer, som gør hele forskellen. For selvfølgelig er der fag, som i højere grad tiltrækker mænd end kvinder… og det er ikke et “problem”. Det eneste det viser er, at der på nuværende tidspunkt i vores samfund, er flere mænd, som kan lide matematik og atomkernefysik end kvinder- ligesom der tydeligvis er mange flere kvinder på sproguddannelserne… og her er det fuldstændigt ligegyldigt, hvor mange tiltag universitet laver til kvinderne, for den forandring kommer et helt andet sted fra – nemlig INDEN kvinderne søger ind. Det kommer hjemmefra og helt tilbage til folkeskolerne.

Hvis du yderligt mangler konkret dokumentering på det jeg har skrevet, så læs venligst Hans Bonde´s artikel, som jeg har fået lov til at dele offentligt. Læs det. Det er en meget konkret og dokumenteret gennemgang, af de mange tiltag der har været samt en konstruktiv og præcis kritik af dem.

Hans artikel “Fra feminisme til favorisering” er udgivet i deres oktober, 2014 udgivelse hos Økonomi og Politik (et forrygende godt blad, som jeg kun kan rose og opfordre alle til at abonnerer på). Jeg vil gerne takke Økonomi og Politik, fordi jeg har fået lov til at dele artiklen online – køb nu bladet. Det er gourmetmad for hjernen 🙂

….og mit yndlings afsnit vil jeg citerer her;
Udklip

Simone de Beauvoir var min heltinde. Hendes værk “Det andet køn” – er det tætteste jeg nogensinde kommer på en “bibel”. Hendes ord sidder dybt i min identitet som kvinde.

Og jeg vil FANDME ikke umyndiggøres, som et lille barn eller have min forskning forringret af et særligt handikap tillæg og jeg fatter ikke, at en eneste kvindelig forsker, med respekt for sig selv og egen forskning vil finde sig i den slags.

Jeg kan klare enhver mand på det akademiske og jeg kan klare det på præcist de samme præmisser som ham… og jeg vil have retten til at blive “slået ud” på lige fod med mændene. UDEN et særligt handikap… bare fordi jeg har bryster!

Jeg fravalgte IKKE min ph.d fordi konkurrencen var… for hård eller fordi mændene på nogen som helst måde undertrykte mig. Jeg fravalgte det på grund af min søn – et valg jeg aldrig har fortrudt fordi jeg ved og altid har vidst – at jeg vil have en Ph.d – og den skal jeg nok få … før eller siden. For selvfølgelig er det IKKE et valg mellem familie eller karriere. Det er udelukkende KUN en kort tidsforskydelse… og en ting er sikkert – jeg bliver ikke dummere med tiden … faktisk bruger jeg kontant tiden til at forbedre mig, så jeg har endnu flere … bolde at skyde med, når jeg engang kaster mig (gladeligt) ud i den benhårde konkurrence, som forskningsmiljøet er.

Og fordi jeg IKKE må konkurrere med mændene på lige fod, så vil jeg ikke søge en ph.d i Danmark. Min talentmasse… har på ingen måder brug for en… “far”, der hjælper stakkels lille mig.

Til de der… “feminister”. I skulle tage og læse jeres Simone de Beauvoir en gang til… og huske hvem hun var og hvad hun gjorde for kvinderne.

Og som hende, mit idol, vil jeg sige;

Jeg er enhver mand ligeværdig på ALLE måder og i bedes holde op med at patronisere mig, som et lille barn.

Til mine medsøstre på universitet… mærk nu godt efter, tænk dig nu om… er du helt sikker på, at du vil risikere, at din forskning kan anfægtes på grund af særlige støtteordninger? Hvad kommer først? Hvad er du? Er du først forsker også kvinde – eller er du kvinde også forsker? Jeg er forsker og det er jeg ikke det mindste i tvivl om. Hvorfor er du?

Og til de der mænd, som åbenbart skulle undertrykke mig på en eller anden mystisk måde –  jeg glæder mig til den dag, hvor jeg nok skal give dig… kamp til stregen på din boldgade.

Just bring it on, sweetheart 😉

Ungdommens ulidelige evighed og curlingkvinder; Hverdagssexisme

Dansk Kvindesamfund har været i gang med at “indsamle” data på det de har defineret som værende hverdagssexisme – et lille projekt de selv har startet. De tal de selv kommer med er baseret på særligt 1000 udtalelser, som de blandt andet har indsamlet via facebook; to forskellige grupper – hvoraf den ene er en lukket facebook gruppe.

Min indre akademiker, som rent faktisk har arbejdet med emperisk data og dataindsamling – samt har en IT-grad i ryggen og arbejdet med formidling – sidder lige og ryster sukkende på hovedet og laver den ene palmface efter den anden på HVOR ligegyldig den undersøgelse er og hvor ubrugelig den er på alle måder.

Jeg vil derfor starte med at rive den “undersøgelse” fuldstændigt fra hinanden… med lukkende øjne og den ene hånd… for SÅ amatøragtig og pinlig er den.

Det eneste man kan bruge den undersøgelse til – er det her;


Lad mig forklare hvorfor?

Når man laver nogen som helst form for undersøgelse, så er det essentielt, at den data man behandler er igennem en ekstremt stram objektiv vurdering på alle måder. Det vil sige; Man har altid en kontra testgruppe. Man dobbelt tjekker udsagn og hvem der kommer med de udsagn – for at være sikker på, at de ikke snyder eller overreagere af forskellige grunde. På den måde sikre man konkret et ordentligt gennemsnit, som man kan diskuterer ud fra.

Det er ikke muligt på facebook, at sikre et objektivt grundlag – for bare det faktum, at det er helt ekstremt nemt, at lave de første 50 falske profiler gør det helt konkret for utroværdigt og fuldstændigt ubrugeligt, medmindre man virkeligt meget, meget aktivt har gennemtjekket hver enkelte profil, deres ip-adresser og dokumenteret, at hver eneste person rent faktisk er den de siger de er. Sidst jeg så efter var det kun PET der faktisk, med en nogenlunde sikkerhed og indenfor en acceptabel usikkerheds variabel, rent faktisk kan den slags…. og jeg tvivler meget stærkt på, at de har samarbejdet med Dansk Kvindesamfund på deres lille “pet”-project.

Dertil kommer, at man – som minimum – med en undersøgelse SKAL sikre et objektivt grundlag – forstået på den måde; at man ikke må manipulere deltageren følelsesmæssigt inden eller under forløbet. Alene ordet; hverdagssexisme er en direkte følelsesmanipulering af deltageren også sætter man dem sammen i en lukket facebook gruppe, hvor de “bekræfter” hinanden i et væk under temaet. Det er IKKE objektivt. Man holder ALTID udspurgte deltagere adskilt og langt væk fra hinanden – fordi man lige netop VED, at der sker en gensidig påvirkning, som farver en undersøgelse negativt… og gør den fuldstændigt invalid på alle måder.

Søde venner… det er elementær BASAL viden indenfor indsamling af data og enten er det et aktivt forsøg på konkret at manipulere … eller også er ophavs personerne bag den undersøgelse bare virkeligt, virkeligt dumme og aner overhovedet ikke noget som helst om videnskabelig simpel praksis.

Hverdagssexisme – problemet?

Dansk Kvindesamfund mener helt konkret, at deres egen tåbelige og latterligt banale undersøgelse kan “bevise”, at der er et alvorligt problem som de kræver, at der skal gøres noget ved. Hvad det “noget” er melder historien ikke helt klart noget om – de “snakker” lidt om, at det er for at “oplyse” befolkningen, så de kan blive bedre til at beskytte særligt de unge kvinder, som går i byen, som – ifølge dem selv – krænkes af mænd i et alvorligt omfang.

Skal vi lige tage den igen?

Dansk Kvindesamfund laver en “undersøgelse” – som på ingen måder er valid eller bare minimalt holdbart indenfor basal empiri og videnskab, som de selv mener, er et tydeligt bevis for, at kvinder krænkes af mænd.

… også går de ud og “kræver” at der skal handles på en eller anden måde imod de her krænkelser.

Det er ikke oplysning på nogen som helst måde, når den “oplysning” er baseret på en undersøgelse, som ville blive dumpet af alle undervisere hos en 1 semester studerende på universitet… hell – tilmed i gymnasiet.

Det er konkret manipulering for at fremme egen politisk agenda. Det har de selvfølgelig ret til. Selvfølgelig. Hvis de vil spilde deres tid på at forvandle vindmøller til drager, som en anden Don Quixote – dem om det. Det skader dem selv mere end det gavner dem i længden, for det vil gå op for flere og flere at de lige netop ikke har noget konkret at have deres “ideer” i – at det er et manipuleret udgangspunkt.

Men jeg har også min ret; Nemlig retten til at rive den slags sludder fuldstændigt fra hinanden og helt konkret udstille dem og den undersøgelse for det det er; pinligt.

Til de piger, som oplever at blive gramset på eller krænket – særligt når de går i byen.

– til f.eks. den pige, der føler sig “krænket” af at en mand ikke… ser på hende på den “rigtige” måde eller bliver forskrækket over en idiot, der fløjter eller råber noget efter hende og bliver dybt chokeret over at en fuld idiot gramser på hendes bryster.

(og JA – been there, done that og nej – jeg sad ikke og tudede over, hvor krænket jeg blev. Jeg klappede ham en på bærret og fik idioten smidt ud af baren).

Hold op med at tude og klynke – og bilde dig selv ind, at du er et særligt “offer” for et eller andet. Svar igen. Reager.

Kort sagt? Grow the fuck up – og velkommen til de voksnes verden, hvor din mor og far ikke længere har curlet dig svag og hjælpeløs. Hvis du er gammel nok til at gå i byen og drikke dig fuld – så er du også gammel nok til at sige fra overfor en fuld idiot. Og nu kommer chokket, som du tydeligvis ikke har tænkt på et eneste sekund; Der findes idioter alle steder. Der er altid 10% NAR. Det har ikke noget med MÆND at gøre og du har ingen grund til at “frygte” mænd i nattelivet. Bare brug hovedet i fem minutter, tak.

Og siden dine forældre ikke har lært dig det – så er her et par små tips fra en kvindelig bartender med 10 års erfaring med fulde mennesker;

– hvis du er bekymret for om du kan forsvare dig selv, hvis du føler dig krænket; så sørg altid for at have veninder med, som du har aftalt kan hjælpe i ubehagelige situationer. Lad nu bare være med at opfører dig som en idiot eller et lille barn. Garder dig. Tag forholdsregler – for idioter findes alle steder og fulde folk, har det med at opfører sig ved siden af.

– hvis du er et sted, hvor du bliver krænket – så sig det til dørmanden eller bartenderen. Sig det til hvem som helst – og sig det højt. Det er IKKE velanset nogen steder, at krænke andre og der er altid nogen, som reagerer når de ser det. Jeg har set nok vrede mænd, der vil tæske en “gramser” til at være helt sikker på det.  Hvis du er SÅ uheldig at møde jordens dummeste dørmand eller et fjols af en bartender – så gå din vej og fest et andet sted – der er ved gud nok af steder, hvor man kan drikke sig fuld. Hvis det er vildt vigtigt for dig – så klag … når du er ædru igen – dagen efter.

En af de mere underholdende episoder, jeg kan huske, var da vores to store dørmænd var nød til at beskytte en “gramser” fra en mindre mob af meget vrede mænd, hvoraf en af dem meget tydeligt råbte; “Hva din NAR. Jeg skal fandme lære dig at rage på unge piger og ødelægge festen for alle!”. Faktisk var han så vred, at dørmanden var nød til at lægge ham i benlås… 😉 Og da gramse-fjolset var blevet fragtet sikkert væk, så blev der givet en omgang på huset.

– hold op med at falde for at andre kan misbruge dine oplevelser og dyrker dine såkaldte oplevelser i deres egen politiske agenda. Ikke nok med, at du offergør dig selv fuldstændigt uden at være et konkret offer, så tillader og støtter du, at andre mennesker rent faktisk bliver konkret diskrimineret (her; mænd). Det er ikke “mænd”. Vi har ikke et “alvorligt” problem med krænkelser af kvinder i nattelivet. Du er en voksen kvinde, der er gammel nok til at drikke dig fuld. Fint – så er du også voksen nok til at lære at passe på dig selv på en fornuftig måde – og det helt uden at shame alle mænd i Danmark.

Som den kære Katy Perry synger; “ROAR!” og en del af livet er lige netop at man får nogle knubs, så man lærer at være selvstændig – forsvarer sig selv. Ikke længere er et lille barn, der skal beskyttes – men fandme godt kan selv! Lad ikke Dansk Kvindesamfund gøre dig til noget – som du IKKE er. Du er IKKE et offer. Du er en fucking tiger. Roar for fuck´s sake – ROAR. Du er en kvinde – IKKE et lille barn.

“I got the eye of the tiger, a fighter
Dancing through the fire

Cause I am a champion, and you’re gonna hear me roar

Louder, louder than a lion
‘Cause I am a champion, and you’re gonna hear me roar!”

 

 

Krisecenter for mænd – næsten kun et rygte…

For fire år siden besluttede jeg mig for, at jeg igen havde overskud og tid til at arbejde mere på krisecenter. Jeg har gjort det før og blandt andet lært hvad jeg er god til og hvad jeg er dårlig til. Jeg er f.eks. ret god til at tjekke “gæster” til et krisecenter, at gøre rent, fundraiser, planlægge og organisere – hvad jeg aldrig var så god til var, at snakke med ofrene – forstået på den måde, at jeg sagtens kunne coache, rådgive og snakke med dem, men når jeg kom hjem, så græd jeg mig selv i søvne… hvis jeg overhovedet kunne sove. Jeg kunne simpelthen ikke distraherer migselv nok fra deres oplevelser følelsesmæssigt, så det lærte jeg, var en af de områder, jeg ikke skulle arbejde alt for meget med.

Jeg har været på kvindekrisecenter, så jeg tænkte, at jeg denne gang måske skulle prøve noget andet – nemlig et mandekrisecenter. Ikke fordi jeg på nogen måder favoriserende mænd, men udelukkende for at være et andet sted. Jeg forventede på ingen måder, at jeg nogensinde ville komme til at tale, snakke eller coache et offer – for på et krisecenter er det ikke en god ide, at møde eller få en rådgiver, med samme køn, som krænkeren. Der er ikke mange kvindekrisecentre i Danmark, hvor et offer bliver mødt af en mand, fordi man lige netop ved, at det kan få mange kvinder til at gå i ren og skær panik, især lige efter et voldeligt overgreb eller en voldtægt. Første kontakt er altid en kvinde på et kvindekrisecenter – aldrig en mand. Det er ikke kønsdiskriminerende – det er elementært hensyn til ofret.

Nå, så kontaktede jeg Odense Mandekrisecenter og spurte, om de manglede lidt frivilligt hjælp til at søge fonde eller få små ting sponsoreret, tage telefoner, gøre rent og den slags – for det kan jeg finde ud af også kunne vi altid se, om det var en god ide, at jeg skulle snakke med nogle af ofrene.  Det var de rigtigt glade for og jeg fik meget hurtigt bygget et virkeligt godt samarbejde op med centrets leder, en fantastisk dygtig terapeut, som havde arbejdet med særligt sårbare i årevis. Problemet var så, at de lige netop manglede penge – faktisk så mange, at de slet ikke havde råd til, at betale huslejen og det gik op for os, at det faktisk var så slemt, at de snart ville være nød til at lukke helt ned.

Det var aldrig et spørgsmål om, at vi ikke havde “nok” ofre. Det var udelukkende et spørgsmål om penge.

Jeg samarbejdede meget intenst med Mandekrisecenteret i næsten et år for at søge penge alle steder, så de kunne overleve. Vi lavede en projektbeskrivelse, hvor vi fokuserede på konkret forebyggelse, på de gode resultater der allerede havde været på Mandekrisecentret og hvor alvorlig situationen var på Fyn, som havde haft mange tunge og store virksomhedslukninger, på kort tid, som særligt havde ramt mange af de traditionelle mandefag.

Her er projektbeskrivelsen.

Vi søgte om lidt over 6,5 millioner til en periode på tre år. Det lyder måske af “meget”, men dem som har arbejdet med herberg eller krisecentre, vil hurtigt kunne se, at det faktisk er et meget lavt sat budget, især når der er tale om konkret overnatning og soverum med plads til f.eks. børn. Lidt over 2 millioner om året.

Jeg har arbejdet som fundraiser før, med gode resultater, så jeg gik i gang og var ved godt mod. Jeg regnede ikke med, at vi nødvendigvis ville finde alle 6,5 millioner, men hvis vi bare kunne få til et eller to år, så ville vi altid kunne søge mere. Krisecentre og andre lignende initiativer har aldrig kunnet “forsørge” sig selv økonomisk, man kan få det begrænset en del, men helt selvstændigt og økonomisk uafhængigt bliver det aldrig – for man kan ikke producerer noget på et krisecenter. Der er ikke noget produkt man kan “tjene” på, på nogen som helst måde. Lokalsamfundet og samfundet får “goderne” i form af hele mennesker, som ikke er dybt traumatiseret ergo er det samfundet og lokalsamfundet, der støtter op.

Men alle steder ramte jeg en mur. I starten tænkte jeg ikke så meget over det, for som fundraiser, så er der altid en vis risiko, en vis fejlmarken, som man regner med ind, men efter tre måneder, så begyndte jeg at blive forundret, urolig og til sidst chokeret – for stort set ingen reagerede, ikke engang med afslag. Der var en total mur af tavshed alle steder.

Jeg søgte mere bredt, flere og flere. Jeg aktiverede mit netværk og det samme gjorde lederen af Mandecentret – ALT blev kontaktet; lokalpolitikere, landspolitikere, fonde, potentielle samarbejdspartnere, legater… alt – og det var overhovedet ingen reaktion. Vi var med til et enkelt møde, politisk, i lokalområdet, men det var vist mere for “syns skyld”.

Tik-tak og tiden gik… og lige pludseligt var tiden løbet ud, efter 8 måneders intens jagt på penge, uden nogen som helst reaktion andet end afvisninger eller henvisninger til andre, som så også afviste os… så måtte vi se sandheden i øjnene.

Der var intet mere at gøre. Det var for sent. Så vi måtte lukke mandecentret ned og sammen med en lille “hård” kerne af frivillige kæmpede vi i et halvt år, udelukkende på frivilligt plan og mærkelige små steder rundt omkring i Odense, for at samle resterne af vores mænd op, så de ikke faldt fuldstændigt sammen, efter at krisecenteret var blevet lukket helt ned. Jeg tror faktisk slet ikke, at vores mandecenterleder sov i den periode.

Jeg ved ikke hvad der var værst – chokket over, at ingen overhovedet reagerede eller at se vores mænds ansigtsudtryk, da Mandecentrets leder fortalte, at de lukkede.

Sidste år fik  alle Mandekrise centrene i Danmark det der er tilsvarende til 40% af hvad Odense kvindekrisecenter fik. Og NEJ – selvfølgelig tager man aldrig nogensinde fra kvindekrisecentrene. Det er ikke derfor jeg skriver det. Aldrig. Kvindekrisecentrene kæmper selv hårdt for at klare den og de skal have al den støtte de får. Hver en krone og gerne mere til.

Jeg skriver det for at vise, at der er noget virkeligt alvorligt galt i den måde man tænker mænd… eller overhovedet ikke tænker på mænd, når det kommer til dybe og meget seriøse livskriser og konkrete traumaer.

Mænd bliver OGSÅ voldtaget, krænket, sexchikaneret, slået og misbrugt. De har frygtelige skilsmisser, de mister deres arbejde, de mister deres eksistensgrundlag og de har stort set ingen steder, hvor de kan søge hjælp, når det virkeligt går galt. De skal have den samme hjælp, som kvinder – selvfølgelig skal de det – og hvem kan da nogensinde finde på at anfægte det eller overse den slags.  Det har aldrig nogensinde været et spørgsmål om, at nogen skulle have mindre, så de kunne få. Det er udelukkende et spørgsmål om, at de har ret til det samme, men det får de ikke…. ikke engang tilnærmelsesvis og det er ikke okay.

De mænd er;

En eller andens søn

En eller andens far

En eller andens bror

En eller andens  mand

Og de skal hjælpes.