Sociale medier; Synlighedens TidsAlder og den pris det har…

De fleste der arbejder med Sociale Medier snakker konstans om likes, delinger, enragement – hvor nødvendigt det er for virksomheder, at være på sociale medier, hvilket også er rigtigt nok, men de snakker stort set aldrig om den personlige pris det har haft med personlige sociale medier. En enkelt gang eller to finder medierne en eller anden “ekspert”, som udtaler sig om alle “problemerne”, men de har knap nok den tekniske forståelse om internettet, som den slags faktisk kræver.

Det er fænomenet der bedst kan beskrives som; “Ikke at kunne se skoven for bare træer”.

Sociale medier hedder Sociale medier fordi det altid først og fremmest er socialt. Fordi det altid først og fremmest handler om mennesker før noget andet. Smarte reklamer er ikke socialt, det er allerhøjest en smule underholdende i tre minutter – lige indtil vi finder noget andet online.

Med sociale medier kom bruddet mellem det sociale og det offentlige på en måde, som vi aldrig har set det før og det har sat en social bevægelse i gang, som er af gigantiske proportioner og har en massiv indvirkning på os som mennesker samt vores personlige relationer… og vi er stadig kun i starten af det og har knap nok set dets fulde omfang eller påvirkning, men vi ved allerede nu, at nogen har været væsentligt bedre til at håndtere det end andre 😉

En af de indirekte, men nok mest markante påvirkninger det har haft er; Den personlige og individuelle frihed, som er kommet med Sociale medier. Med den personlige og individuelle frihed mener jeg alt fra individuelle udtryk og personlig branding online samt det at vi alle har opdaget, at der vitterligt eksisterer millioner af mennesker, som vi kan finde sammen med på forskellige måder.

Det er en frihed som vi aldrig har haft før – og den rykker ved det mest basale fundament ved enhver form for magt, som vores samfund indtil videre har været bygget op på. Det har rystet verden, som vi kender den helt i grus.

Ingen af os er længere “bundet” af noget – vi kan finde nye venner, nye kærester, nye sexpartnere, nye familier, nye partier, nye virksomheder som vi har lyst til det, når vi vil det; vi kan skræddersy vores eget personlige liv, som vi vil det og det temmeligt hurtigt med en Facebook profil. Vi er ikke længere bundet af geografi, religion, etnicitet, nationalitet eller køn. Vi kan virkeligt være den vi altid har drømt om og har brug for at være som menneske.

Og ja, fordi vi er mennesker og mennesket er underligt, nuanceret og weird – så er der dem, der har udnyttet det og dem, der er blevet udnyttet – men det ændrer stadig ikke på den massive frihed vi alle har fået og det lille irriterende faktum, som puster alle idioter ned i nakken, nemlig at alt kan data traces og at det derfor vil blive meget synligt meget hurtigt, hvem der udnytter og hvem der bliver udnyttet.

Det betyder også, at mange har fået eller vil få seriøse problemer online f.eks. politiske partier, fordi de ikke har forstået eller vil acceptere konsekvenserne af udviklingen med Sociale Medier. Dem, der ikke vil tilpasse sig, lære eller forstå – de vil blive udskiftet og det lynhurtigt, fordi de vil ikke forstå eller acceptere menneskelig natur og aktivt nægter at tilpasse til det.

Mennesket bliver altid træt af tyranner. Mennesket kæmper altid imod ondskabsfuldhed og egoisme. Mennesket tiltrækkes altid mest af ærlighed, troværdighed og omsorg.

Det kan godt tage lidt tid – ja, men det ændre ikke på den ubestridelige fakta, at mennesket aldrig nogensinde finder sig i mishandling, overgreb eller manipulerede løgne i længden; Hitler tabte krigen, søde venner. Rom blev brændt ned. Hovederne rullede i Frankrig… og perioden efter 2 Verdenskrig kaldes; “Den lange fred” fordi der aldrig tidligere i menneskets historie har været så FÅ krige på verdensplan. Som art vil vi overleve mere end noget andet og vi dræber eller kæmper imod dem der prøver at hindre den overlevelse… før eller siden.

Før Sociale Medier kæmpede vi imod det som en samlet flok, i dag gør vi det individuelt og som altid så har det en pris; de personlige relationer, men vi er ikke længere underlagt “truslen” om isolation eller ensomhed ved at fravælge fællesskabet, hvilket har holdt mange “loyale” over for en sag, en familie, en vennekreds, en livspartner, en fagforening, en virksomhed eller et parti.

Mange skriver tit, at man bliver “ensom” på sociale medier. Ja, der kan være en periode af ensomhed, når man forlader sin “flok” på den ene eller anden måde, men det er en meget kortvarig ensomhed og vi finder hurtigt en ny “flok” og ofte en flok, som i meget højere grad støtter os og gavner os personligt.

Med sociale medier er den personlige frihed kommet ud til alle på en måde som aldrig før… og det vil ændre hvordan vi tænker og handler som mennesker samtidigt med at fårene bliver skilt fra bukkene med en effektivitet og hastighed, som ingen voldelig revolution nogensinde før har kunnet gøre det i menneskets historie.

Velkommen til det 21. århundrede; Alt er synligt og intet kan undertrykkes eller skjules mere. 

girl with raised hands and broken chains

Facebook Romantik – “Overvågning” på den søde måde

“Overvågning”, “Big Brother”, “Big Data”, “Online stalking” – ord, de fleste har hørt og efterhånden forbinder i større eller mindre grad med Sociale Medier.

Jeg blir faktisk lidt træt af alt det paranoia, weltsmertz og angst hele tiden, så her er et bud på hvordan du kan “overvåge” hende du kan lide, hende du elsker… eller hende du gerne vil imponere lidt… om det er din kone, kæreste eller hende du lige har været på date med.

Og ja, kvinder, tøser og piger… alle andre – i skal da ikke føle jer snydt og skal da være meget velkomne til at lade jer inspirere 😀

Alt sammen i kærlighedens navn.

cupid368

Mænd brokker sig jo traditionelt over, at de ikke helt fatter de der kvinder (ja, well – jeg fatter så heller ikke altid jer, kære mænd) – så læs nu med her, kære mænd. I har, på grund af især Facebook, fået jeres helt egen Cupido, som giver jer direkte adgang til hvordan i kan få den der helt særlige kvinde i jeres liv til at smile helt forfjamsket.

For ser i… kvinder og mænd opføre sig lidt anderledes online og på sociale medier – så her har du en liste over “What to do” med damerne… Du skal ikke gøre det hele på en gang, men øv dig lidt og se hende smile glad. Det skal ikke være perfekt. Du skal ikke gøre det hele – men gør nu bare et eller andet…

  1. Like det hun skriver og gør – bare en gang imellem. Like det du værdsætter at hun skriver, det billede du synes er bedst… for ja, tro mig… hun lægger mærke til det ;-). Og ja, prøv at bruge mere end bare “like” – prøv en “griner” eller … for at være helt vild her; et “hjerte”. Lad være med at ignorer hende totalt – det er IKKE cool og hun bliver ked af det, hvis hun føler at du ignorere hende totalt, MEN lad være med at sidde og vold-like ALT – så virker du som en klam stalker eller en umoden lille dreng, der sidder og skriger på opmærksomhed… især hvis i kun har kendt hinanden kort.
  2. Ja… kvinder chatter virkeligt meget. Det gør de. Om alt muligt… Lev med det… du behøver IKKE reagere på alt hvad hun skriver (det forventer hun faktisk heller ikke), men sørg for at du som et minimum giver hende fornemmelsen af, at du lytter, rent faktisk læser og husker bare noget af det hun skriver. Og hvis du ikke har tid; Så skriv det på den søde måde. Spørg ind til ting, send hende en smiley på det rigtige tidspunkt… og prøv nu for gud skyld også selv bare engang imellem at tage initiativet til at skrive til hende, så hun ikke føler, at hun sidder og kører en lang monolog. Hun skriver til dig fordi hun tænker på dig – og det kan du faktisk rigtigt godt lide; Godt… vis at du værdsætter det. Hun forventer ikke en lang afhandling. Det eneste hun håber lidt på – er at du lytter efter, svare en gang imellem og skriver noget sødt til hende. Alle kan lide at man siger søde ting til dem (bare engang imellem) at de er smukke, søde, dejlige og at man savner dem.
  3. Følg nu bare lidt med i hvad hun laver online; Hvad hun liker, hvilke konkurrencer hun er med i (for ja, kvinder ELSKER konkurrencer online… og ja, det er en hentydning med en vognstang, kammerat!)… og ja, mange kvinder er mere impulsive, så de liker tøj, chokolade, wellness på livet løs… Og JA, hun ville elske det, hvis du faktisk så at hun lige havde været med i en konkurrence om en bluse… og hun så kom hjem en dag og så at … sørme så, om du ikke har købt den til hende. Tro mig – du ville blive ÅRETS mand… Vis hende, at du faktisk interessere dig for det – som hun interessere dig for og gerne vil glæde hende. Det vil også give lidt sommerfugle i maven – for det kan jo være, at hun så en dag liker noget særligt sexet undertøj… bare for at se om du nu også følger godt med og fatter den hentydning 😉
  4. Grupper, bøger og musik; Se hvilke grupper hun er med i – og ja, husk at nogen stadig bliver meldt ind i grupper imod deres vilje, men tjek det alligevel ud; Hvis hun går vildt meget op i økologisk alt muligt = jamen, så lav en lækker økologisk middag til hende, sørg for at købe den økologisk vin. Tjek ud hvad for noget musik hun lytter til og ja, lav en spilleliste til hende. Har hun lige læst den sidste nye Jussi Adler-Olsen, så køb en ny krimi til hende…. behøver jeg forklare det mere detaljeret?
  5. Det her råd gælder KUN, hvis i kender hinanden ret godt – og i er et par; Behandl hende som din dame online, men styr dig. Medmindre du virkeligt er en førstegangsforelsket 16 årig, så er det IKKE sexet at opføre sig som en. Læg en sang op på hendes facebook side, et billede, eller en sød besked, men ikke for tit og kun noget du ved, at hun vil værdsætte – det kan meget hurtigt blive for meget… og virke som om du “praler” af din “præmie” eller er ekstremt besidderisk og dominerende, men du kender din dame… Et billede af en rose kan altså gøre underværker for humøret, især hvis du gør det en dag, hvor du ved at hun er lidt trist i forvejen eller måske har lidt stress – og ja, veninderne vil sidde og sige; “Ejjjj— ihhhhh… altså….”, mens de sender deres mand; “Blikket”… ja, mænd – i ved godt hvad det er for et blik jeg snakker om; Det er det der blik, der siger – at NU må du sgu godt liiige tage dig lidt mere sammen, tak.
  6. Ja, det er faktisk okay, at skrive en kærlighedserklæring til kvinden i dit liv offentligt. Det er også helt okay, at tagge hende eller pinge hende, mens du fortæller hvad du føler for hende eller tydeligt viser, at du værdsætter hende for det hun gør. Du SKAL ikke gøre det – og nu er vi Nordfolk jo lidt “kolde” anlagte, så du skal selvfølgelig kun gøre det, hvis du er helt sikker på, at din dame kan lide den slags og på en måde, som du ved hun kan lide. Nogle kvinder er til humor, andre er til store romantiske armbevægelser. Nogle vil have et digt, andre vil elske et småfrækt billede, med en saftig kommentar om weekenden. Og ja, selv efter 14 års ægteskab, så vil hun stadig værdsætte at du gør en indsats. Ikke for tit – det er trælst for andre at se på og kan blive lidt pinligt (især hvis man er kommet op over en vis alder)… men ja… gør det nu bare engang imellem.
  7. Kommenter – ja… søde ven… du er hendes mand/kæreste/date. Kommentar på noget af det hun skriver. Selvfølgelig kun det du vil, men gør det nu bare. Vær tilstede i hendes liv – også online. Igen – styr det – ikke på den der stalker-agtige, dominante måde – men kommenter lidt mere end hos kammeraterne, tak. Hun er kvinden i dit liv. Det er okay, at hun også kan mærke det (medmindre hun selvfølgelig har bedt dig om at lade være – du kan jo altid starte med at spørge hende pænt, om det er okay og hvordan hun vil have det med det).
  8. Ja, en smule jalousi er faktisk okay… Hvis der er en mand, som interagere virkeligt meget med din udkårne online – så ja, er det faktisk okay, at skrive en lille sjov kommentar eller lige spørge hende om hvad han er for en fisk. Ikke til ham, men i forhold til situationen og med hende. Det er okay lige at “minde” andre om, at hun er din… uden at det skal eskalere ud i det vilde jalousi drama. Ja, hun vil lægge mærke til det… og ja, det er der rigtigt mange kvinder, som godt kan lide – selvom det ikke er så pænt at sige højt. Altså ikke “slagsmålet” som i; MIN!, men det “galante”; læg armen omkring hende og kys hende diskret på kinden.

Børneopdragelse?! WTF!

For næsten 13 år siden fik jeg mig en lille baby. En lille bitte dreng. Der var han bare… og mit liv blev ændret på en måde som aldrig før. Jeg kan stadig huske min mors ansigtsudtryk, da jeg sagde at jeg var gravid. Hun kunne ikke skjule sit chok eller bekymring – noget hun i forvejen aldrig har været specielt god til … haha, men lige på det her område kunne jeg forstå hende. Jeg levede på ingen måder et liv, som var specielt… børnevenligt og havde aldrig gjort det. Det hang sammen med, at jeg som 17 årig havde fået at vide, at jeg var blevet steril efter en voldtægt. Det var jeg så tydeligvis alligevel ikke 😀

Nå, men der stod jeg med den der lille klump og jeg ændrede mit liv – uden tvivl eller problemer – så det lille nye menneske skulle føle sig så velkommen som muligt her i livet. Jeg anede virkeligt ingenting om babyer, for jeg skulle jo aldrig have haft en, så jeg havde aldrig nogensinde interesseret mig det mindste for noget som helst der var bare det mindste relateret til babyer. Farmand til trolden lærte mig at skifte ble og bade ham.

Problemet var så bare, at den lille trold blev større og større – og med det kom overvejelserne om opdragelse. Der findes ingen bøger eller kursuser på området. Der findes alt muligt om deres kroppe – man kan tilmed komme på et føde-kursus mens man er gravid, men det sekund ungen er kommet ud… så er man totalt overladt til sig selv. Det er ligesom at få et plaster revet af. Der er ingen; “Hvordan opdrager du dit barn til at blive et rart menneske”-kursuser eller “Hvordan sørger du for at han lærer det han skal for at klare sig godt når han bliver voksen”-bøger.

Jeg var da godt klar over de mest basale ting; Ikke slå, ikke råbe af, sig nej men på en ordentlig måde, kys og kram og interesser dig for det lille menneske…. men detaljerne er der ingen der hjælper en med og ens partner famler omtrent lige så meget rundt i mørket som en selv (i mit tilfælde dog lidt mindre end mig).

 

wtf_is_this_shit_Very_Disturbing_Childrens_Book_RE_We_dont_say_ampquotGermanampquot_in_America-s400x297-59009

 

Jeg var altså på herrens mark og det er jeg ikke god til. Jeg hader usikkerheder og ting jeg ikke forstår – og her stod jeg med det vigtigste i mit liv – min lille trold, som kastede al sin betingelsesløse kærlighed lige i roen på mig hele tiden og stirrede på mig som om jeg var Guds gave til menneskeheden…

Så da han var ca. 3 år gammel besluttede jeg mig for at lave en… liste over det jeg mente var nødvendigt for ham at jeg som et minimum fik ham lært igennem årene, så jeg ligesom gjorde mit bedste for at han blev et godt menneske og havde det så rart som muligt med den han er og det han ønsker her i livet.

Det er min mor-opdragelsesliste; de krav jeg har til mig selv og som jeg skal sikre mig, at han har lært og kan i livet, når han engang skal stå på egne ben og flytte hjemmefra. De krav jeg satte til mig selv, at han skal have lært af sin mor.

  1. Han skal være selvstændig; det vil sige, inden han flytter hjemmefra – så skal han have lært at rydde op efter sig selv, skal kunne lave mad, skal kunne holde et budget, vide hvordan de mest basale ting bliver repareret og skal kunne passe sine pligter (skole/arbejde mv.) overfor omverden uden at det er et problem.
  2. Han skal være høflig og rar overfor andre, men også lærer at sige fra. Han skal lære at vælge det der er vigtigt for ham og ture stå ved de interesser og hobbier han har. Have selvtilliden og selvværd til at gøre og vælge det han elsker her i livet. Han må ikke frygte livet, men skal heller ikke være dumdristig og uansvarlig. Han skal lære at stole på andre, men også være i stand til at være kritisk og have modet til at sige fra.

Det vil sige; Jeg har altid opdraget ham til at sige tak, lytte efter og vise respekt for andre. Det var faktisk meget nemt – nok fordi både hans mor og far (og familierne) faktisk aktivt altid selv praktisere høflighed overfor alle… ja faktisk…  Det som det altid kneb lidt med var at han faktisk var for sød, for mild og for eftergivende. Han lod de andre slå på ham i børnehaven.. fordi de var mindre end ham selv og man må ikke slå på dem, der er mindre end en selv… Det havde vi en del små samtaler om – og vi øvede tilmed hvordan han kunne skubbe andre væk (stille og roligt uden vold), som slog ham uden at de kom til skade – men det var meget grænseoverskridende for ham og det er først efter han blev 10, at han langsomt begyndte virkeligt at sige fra andre. Det kom nogenlunde samtidigt med, at han begyndte at blive sig selv… mere og mere. Han fik andre hobbier, som de andre ikke havde i hans klasse og han lagde mere og mere mærke til, at han adskilte sig fra de andre. Det er vist meget normalt for børn i den alder.

Fra han var 5 år begyndte jeg at indføre en ting til hans fødselsdag, som hed; “En frihed, et ansvar”. Hvert år til hans fødselsdag fik han så et nyt område, som han kunne vælge at bestemme over og med det kom så også en pligt, som han skulle gøre. Da han var 5 år, bestod den pligt i at hjælpe mor med rengøringen. Han fik en klud og skulle gå rundt og tørre støv af en gang om ugen… og nej – det var ikke specielt “grundigt” eller “perfekt”. Det handlede ikke om hvor godt han gjorde det – men at han gjorde det og forstod, at med en frihed kommer en pligt. Hans “frihed” bestod så i, at han fik lov til at vælge hvad vi skulle have som aftensmad- en gang om ugen. Jeg kørte det ikke slavisk hver uge. Det skulle passe sammen med hvad der skete i virkeligheden og både mit og hans liv, men det gav ham en fornemmelse af, at hvert år – så måtte han bestemme lidt mere og fik lidt flere pligter i hjemmet… og nej, han fik og får aldrig lommepenge for det – jeg bliver heller ikke betalt for at vaske tøj eller lave mad. Det er sådan noget man bare skal i en familie og det kan ikke diskuteres :-). Det gør man bare og det er hverken urimeligt eller uretfærdigt. Jeg ville lige netop ikke have, at han voksede op med en ide om at det er lave almindelige gøremål var noget “særligt”, som man får “præmier” for på en eller anden måde.

Med årene blev han mere og mere bevidst om hvad det betød at have en frihed og en pligt – og han fik selv lov til at bestemme mere og mere – samt komme med forslag. Det var f.eks. hans eget valg af “frihed”, da han besluttede sig for, at nu ville han ikke længere have at mor skulle følge ham i skole. Han ville selv. Hans pligt blev så at gå ned med affald.

Hvad jeg også “indførte” var latter og tårer. Det at vi kan græde sammen og grine sammen… og at det er okay, at have en dårlig dag – at han ikke “skal” være super glad hver dag, men også at det er vigtigt at huske at … i morgen er der en ny dag og den kan kun blive bedre end den lorte dag vi lige har haft i dag. Det er okay, at være ked af det – og det er okay, at have en virkeligt elendig dag – og når man har det… så er det okay, at gøre de ting man har brug for – for at få det bedre. Kærlighed for mig er ikke kun ord. Det er også handling – herunder også den handling der giver plads til at livet nogengange er noget møg… for det er livet en gang imellem – og ligesom med de gode og perfekte øjeblikke, så skal man kunne stoppe op og tage sig tiden til at være tilstede … også når tingene gør ondt og er virkeligt svære. Det er ikke kun kærligheden vi skal have plads til at føle i livet. Det er også smerten… også det der er svært.

I dag er han 12 og bliver snart 13. Han støvsuger hver uge, går ned med affald, rydder op efter sig selv og er blevet rigtig god til at lave sine lektier uden brok eller diskussion. Han kan lave fire forskellige retter mad (og vi skal i gang med den næste snart – han skal kunne mindst 12 retter inden han flytter hjemmefra, som er sunde og nemme at lave) og snart skal han lære at vaske tøj. De penge han får som gaver bruger han meget omhyggeligt og eftertænksomt, da han ved at penge… det er ikke sådan noget der bare er der. Han ved hvordan en hammer ser ud og har både slået græs og passet en have. Han har sin egen lille konto, som mor styre og altid fortæller ham hvad står på. Han har tre hobbyer, som han selv har valgt med meget overvejelse; Gaming, rollespil og dans. Mor hjælper ham, men han skal selv vælge det, men jeg er også meget opmærksom på, at det vigtigste ved en hobby er; at det er sjovt. Så han “SKAL” ikke afsted hver gang eller hele tiden, men har “ret til” at vælge det fra i perioder… det har jeg “indført” fordi det lige netop tit virker som om mange mener og tror, at det at have en hobby skal tages lige så seriøst som et job eller et studie. Det skal det ikke – det er lige netop ens hobby, som skal kunne lægges til side når andre ting i livet lige fylder lidt mere.

Jeg vil gerne lige understrege, at hans far selvfølgelig har en lige så stor betydning og indflydelse på den unge mand – og at han kan det jeg ikke kan og er en utroligt dedikeret og fantastisk god far.

Der er kommet mange spændende samtaler med det lille menneske igennem årene og jeg ser det som et tegn på at jeg, på trods af den manglende erfaring inden jeg blev mor, har gjort et eller andet rigtigt. Vi – også jeg – kan sige undskyld til hinanden, når vi dummer os. Vi er milde ved hinanden og vi snakker om tingene med hinanden. Der er plads til fejl i vores hjem, men der er også krav og pligter og der er utroligt meget kærlighed. Vi kan lide hinanden som den vi er.

Jeg glæder mig til at se ham vokse op, men om jeg har gjort det rigtige ved jeg faktisk ikke. Jeg kan håbe, vente og se… de første tegn skulle gerne dukke op her om et års tid når han bliver teenager…

Mit engle barn

Han vil altid være min største kærlighed og min lille engel. Uanset hvor stor han bliver.

Mit ønske for ham med min … famlende opdragelse af ham er at han først og fremmest bliver et godt menneske, som er rar ved andre men heller ikke lader sig trumle ned af andre.

Jeg håber, at han tilgiver mig alle mine fejl undervejs – og husker mine kys og kram mere end mine fejl.

Voldtægten

Life is a highway
I wanna ride it all night long
If you’re going my way
I wanna drive it all night long

 

 

Voldtægten

Kvinder bliver voldtaget temmeligt tit – også i Danmark. Tallene er meget usikre – og er svære at dokumentere entydigt. Dertil kommer, at der er stor forskel på typer af voldtægt – det kan være alt fra massevoldtægt af fremmed, til voldtægter i et forhold eller af en ven. De fleste voldtægter bliver helt konkret begået af pårørende til ofret; en kæreste, en ven. De færreste voldtæger bliver begået af fremmed. Det går fremad – det går langsomt, men det bliver bedre og bedre. For 23 år siden, da jeg blev voldtaget var forholdene noget andet end de er i dag. Så ja… det går fremad – det vil hjælpe de mænd og kvinder der oplever det i dag – og det er godt 🙂

 

Jeg blev voldtaget temmeligt … brutalt af en jeg kendte. Jeg blødte, var ved at blive kvalt og fik bagefter at vide af min læge, at jeg som følge af min voldtægt og efterfølgende infektion på grund af sår var blevet steril. Det var lidt af en… hemmelighed at rende rundt med for en 17 årige – og jeg reagerede også derefter…Det vil sige… ikke specielt “konstruktivt” 😉

Nu har i fået det alle voldtægtsofre altid fortæller; rædslen, smerten, sorgen og smerten. Godt – læs så videre. Her er et voldtægtsofre er fortæller hvad der sker bagefter – 23 år efter…

De første år var styret af en blanding af vrede, had og skam… men den værste hemmelighed? Det der lå og rådnede allermest i mit indre?

Var da det gik op for mig at min voldtægt havde … lært mig noget, som jeg kunne bruge til min egen fordel… og ja, til psykopaterne derude der muligvis ville tænke; “Se… man lærer andre noget ved at skade dem”. Nej. Ham, der voldtog lærte mig intet. Jeg udviklede en overlevelsesevne af nødvendighed – og noget jeg til den dag jeg dør ville ønske at jeg ikke havde lært og ikke ønsker andre nogensinde at lære. Det er kun en psykopat, som nogensinde ville kunne forklare vold og ekstreme handlinger mod andre med at de er blevet “stærkere eller bedre” af det. Nej. De er blevet anderledes – og hvordan det udformer sig er afhængigt af, om man lader sig styre af frygt eller ej – og ærligt indrømmer alt overfor sig selv. Selv den dybeste hemmelighed. Der er ingen undskyldning for en voldtægt. At jeg har lært at leve med det og lært at bruge det til min fordel – er og bliver aldrig en “forklaring” nogen voldtægtsforbryder nogensinde kan misbruge som “undskyldning”. Det eneste det viser er, at end ikke mindet om voldtægten nogensinde igen vil sårer eller skade mig. At jeg – og ikke min voldtægtsforbryder – er i fuld kontrol og kan se mig selv i øjnene igen. At jeg har gjort det til min oplevelse – og ikke hans. Han tog min krop. Det har jeg nu taget igen – med alt hvad det indbefatter. Den bliver aldrig hans igen – hverken i mine tanker, mine drømme, min nutid eller min fremtid.

Mine instinkter … krævede af mig, at jeg brugte det til noget godt og ikke kun rædsel og smerte. At der måtte være mere i den oplevelse end kun smerte og sorg. Tvang mig til at lære af det. Det er sikkert ikke sådan for alle voldtægtsofre, men sådan var det for mig. En del indeni mig… krævede, at der skulle være mening i det og at jeg skulle få noget ud af rædslen.

Det var min mørkeste hemmelighed i mange år; at jeg fik noget ud af min voldtægt. Noget jeg kunne bruge til min egen fordel. Noget – der gav en fordel over alle andre.

Jeg lærte at… slå mine følelser fra. Fuldstændigt. Jeg fik … installeret en knap i hovedet, som gør – at til den dag i dag… kan jeg slå den til og … vupti – væk er mine følelser. I starten kunne jeg ikke kontrollere det. Mine følelser slog fra på alle mulige tidspunkter. Jeg brugte meditation og visualisations teknikker til at lære min “knap” at kende. Så kom næste hårde … erkendelsesproces – at lære at lade være med at bruge knappen til min egen fordel. Forestil dig det; en 21 årig, der opdager at hun kan slå sine følelserne fra når hun vil – og derigennem aktivt manipulere andres følelser uden selv at blive påvirket af det. Jeg kunne trykke på alle andres knapper som jeg havde lyst til – uden at det nogensinde påvirkede mig det mindste. Det er en meget magtfuld situation.

Jeg kan tydeligt huske den dag, hvor jeg besluttede mig for at føle – og ikke slå knappen til – det resulterede i en smadret lejlighed og en ekskæreste som fik en lussing så det sang fordi han havde været utro.

Det var utroligt fristende i mange år – ikke at slå knappen til… når livet blev hårdt og gjorde ondt. Det er fristende for en med mit temperament. Det tog tid at lære at genkende hvornår jeg skulle trykke på knappen eller lade være. Jeg fandt gudskelov også ud af, at den “knap” havde svagheder og ikke altid virkede … Well – et sted; børn. Uanset hvad jeg prøvede, så kan jeg ikke kontrollere mine følelser når børn bliver mishandlede eller lider… gudskelov for det.

I dag har jeg lært at bruge knappen … rigtigt. Lært at tillade mig selv at føle smerte – og at det er… sundt at føle smerte og reagere i forhold til det. I dag bruger jeg knappen på mit arbejde, hvor jeg lige netop meget tit har brug for at være fuldstændig objektiv og følelseskold. Det har gjort mig meget dygtig til det jeg gør – for jeg “slår” fra – er en … blank tavle, når det er nødvendigt i et professionelt perspektiv.

I dag oversvømmes vi alle altid af rædslerne omkring voldtægten. Well… nu har i hørt fra en der blev voldtaget, hvad der også er – på den anden side af det slør.

Man er ikke sin voldtægt til evig tid og man kan – ligesom jeg gjorde det – lære at leve med det, komme sig over det og tilmed bruge det man har lært af det.

Man ligger ikke altid og til evig tid sammenrullet i en lille knude af smerte, sorg, vrede og skam. Det gør over – og de fleste af os der har oplevet det; lever videre – og vi har både gode, lykkelige og også seksuelt tilfredsstillende liv. Jeg kender ikke den “magiske” opskrift på hvordan man gør det – det er individuelt for alle; One size does not fit all – og ja – nogle ofre bliver så ødelagte, at de aldrig kommer videre fra skammen eller vreden eller smerten… men det er ikke alle. Nogen af os… kommer os helt igen og tager det med os, som det har lært os. Nogen af os… holder op med at være ofre. Jeg ved ikke hvad der gør det – andet end måske… aldrig giv op. Aldrig giv efter. Aldrig hold op med at prøve på at ændre. Lad ikke en oplevelse i dit liv… definerer dig som menneske resten af dit liv… for – du har højst sandsynligvis et ret langt liv foran dig.

Heal den skade en anden gjorde på dig. Brug det til din fordel. Vær dig selv – med alt hvad det indbefatter i din fortid. Det er mit råd til dig på hvordan du vinder og ikke din voldtægtsforbryder overtage dit liv. Du må ikke lade frygten eller uvidenheden vinde. Nogensinde… for så er du fanget i et fængsel, som kun du og ingen anden har bygget. Det er et ensomt, koldt og hadefuldt sted.

Til de små trolls…

Give me a sign
Hit me, baby, one more time

I dag fik jeg en yndlig lille kommentar på min blog fra en anonym email – hvilket jeg selvfølgeligt tager meget seriøst og alvorligt…

Udklip

Ej… den fik mig til at grine, da det er en af de mere idiotiske… især hvis man rent faktisk har læst mine blog indslag om lige netop prostitution…

Så spurte jeg på min Facebook om jeg skulle offentliggøre den eller ej… og efter velmenende råd fra andre og overvejelser besluttede mig for at lave en form for offentliggørelse af den. Det vil sige; jeg godkender den ikke som kommentar på selve bloggen, men skriver et lille blog indlæg om det og har lavet et screenshot.

Det her er min boldgade, din lille idiot – og her er det mine regler der bestemmer… synd for dig …

tudekiks

…  og ja selvfølgelig har jeg sat en “blokering” på, så folk ikke bare kan kommentere løs på min blog uden at jeg først har tjekket det… Folk kan jo finde på at skrive hvad som helst online og f.eks. dele billeder af både babyer og små kattekillinger til man bliver helt rundtosset 😉

Husk; der findes mange idioter online – og de kan også finde ud af at oprette falske emails samt skrive alt muligt crap. Det er deres problem – ikke dit.

 

“They say I’m crazy
I really don’t care
That’s my prerogative
They say I’m nasty
But I don’t give a damn”

Stress; Den oversete dræber

I Danmark dør  1400 mennesker om året af stress. Det er dog ikke helt entydigt klarlagt endnu, da flere undersøgelser viser, at det er meget mere omfattende og f.eks. tit “overses” som årsag grundet de forskellige måder stress kan manifestere sig; hjerneblødning, blodprop, selvmord eller ulykker grundet pludseligt tab af hukommelse eller koncentrations besvær.

Undersøgelser viser, at 1 ud af 4 danskere hele tiden lider af stress. De fleste undersøgelser er lavet i forbindelse med arbejdsrelateret stress og meget få over personligt relateret stress.

Kravene til os som mennesker i dag, i Danmark, har nærmet sig et fuldstændigt vanvittigt og sindsygt niveau, som aktivt dræber mennesker og skader så mange andre i processen på mange forskellige måder – samtidigt med at oplysningen omkring stress – dets symptomer og effekt er forholdsvis sporatisk og ofte kommer alt for sent; altså når skaden er sket.

Hvad er stress? 

Stress er den konkrete effekt af at leve et liv med for meget i; for meget aktivitet, for meget press, for mange forventninger.

Der findes enkelte der snakker om den “gode” stress som i korte perioder kan være “fordelagtig” på en eller anden måde.

Personligt synes jeg det er idiotisk at omtale stress som noget godt overhovedet. Det er ligesom at sige, at der findes kræft – også den “gode kræft”. Stress er stress – det er aldrig godt – heller ikke i korte perioder, da det på ingen måder er godt for ens hjerne at være i stressede perioder – også selvom det kun er i en kort periode. Og hvis man har perioder i ens liv med et højere “tempo”, så er det vigtigt, at man helt konkret fremadrettet og bevidst “skære” ned og “skære” fra, så man ikke bliver stresset overhovedet.

Stress er en fysisk tilstand i hjernen, som konkret gør at der overproduceres for meget adrenalin og kortisol i hjernen hele tiden. Adrenalin og kortisol er godt – i meget små intervaller; hvis du skal løbe meget hurtigt eller i en akut situation skal reagere meget hurtigt – vi kender alle historien om moderen, der kan løfte en bil væk fra sit barn – det ER helt konkret det som Adrenalin og kortisol kan, gør og er et biologisk fantastisk redskab til, MEN hvis det fortsætter over længere perioder og ikke “kun” er i små meget akutte situationer, så er resultatet at binyrerne ikke længere kan bearbejde det og helt stopper til sidst, hvilket kan have meget alvorlige og farlige konsekvenser. Det der endvidere sker er at pandelappen/frontallappen/, altså det område i hjernen, som sidder lige under din pande ;-), ikke længere fungere optimalt.

Pandelappen er det område i hjernen, der styrer vores evner til selvkritisk og nuanceret kompleks tænkning, overblik, impulskontrol, situationsfornemmelse, evnen til problemløsning og f.eks. initiativ.

Det har den konkrete effekt, at mennesker med stress ændre adfærd og meget ofte får permanente hjerneskader, hvis det ikke behandles. I værste tilfælde kan det medføre hjerneblødninger og/eller en blodprop. Ved især meget alvorlig stress, så kræver det aktivt medicinsk behandling for at få hjernen til at “stoppe” med det den har gang i samt efterfølgende konkret rådgivning for at kunne forebygge fremover på både at genkende “signalerne” samt konkret forhindre, at situationen opstår igen ved at lærer at sige; “Nej, tak” og helt konkret lære at… kede sig igen.

De fleste stress artikler fokuserer primært kun på arbejdsrelateret stress og meget sjældent på personlig relateret stress.

Mange undersøgelser viser endvidere, at kvinder faktisk er meget bedre til at “fange” de alvorlige fysiske signaler forbundet med kroppens “faresignaler” ved stress end mænd. Undersøgelser vurdere, at det konkret har noget praktisk at gøre med, at kvinder – grundet deres periode – meget oftere, meget tidligt lære at være meget mere opmærksomme på de “signaler” deres krop sender. Dertil kommer, at det meget oftere bliver opdaget hos kvinder tidligere end hos mænd… simpelthen fordi kvinder oftere går til læge end mænd.

Det skal altså nævnes meget tydeligt; Det er IKKE stress eller tegn på stress overhovedet, at “man” reagere konkret på akutte og virkelige situationer; man er alvorligt syg = angst. En bil kommer susende imod en = fight or flight (man stivner eller prøver at undvige). Det er den “rigtige” reaktion, som vores kroppe er designet til at have for aktivt at kunne reagere på fare på forskellige måder. 

Stress ødelægger og dræber

En stressramt ændre konkret adfærd grundet den ændrede kemi i hjernen, hvilket i høj grad påvirker især det nære miljø omkring vedkommende. Det har tilmed en vis “smittende” effekt. Den med stress har det konkret med at smitte andre med “milde” versioner af stress, som hos et “sundt” sind vil medføre, at man instinktivt trækker sig væk fra “smittekilden” mere og mere, hvis det er muligt. Det er lige netop forskellen; en hjerne som ikke er “sløvet” af stress vil lige netop reagere på en “fare” ved at trække sig væk fra det før eller siden.

I Danmark dør vores mænd uden biologisk grund før kvinderne. Deres gennemsnitlige levealder er meget tydeligt væsentligt lavere. Vi ved allerede nu, at vores mænd spiser mere usundt, ikke motionere nok og alt for sjældent går til lægen.

Jeg tror – jeg ved det ikke – at lige netop en sygdom, som stress har et meget stort ansvar for, at så mange af vores mænd dør før tid og at der i alvorlig grad burde være lige så mange kampagner alle steder om stress som der er om kræft – i forhold til symptomer såvel som forebyggelse af det.

Så nu prøver jeg at gøre mit for at beskrive symptomer og hvordan det kan forebygges. Del meget gerne og informer så mange du kan om det. Jo hurtigere vi får spredt informationer om det – jo mere kan vi forebygge sammen om stress hos så mange som muligt.

Symptomer; 

  1. Søvnløshed over lange perioder – følelsen af at være træt hele tiden, sove men aldrig helt føle sig rigtigt udhvilet; det sker fordi man rent faktisk aldrig bliver helt udhvilet, heller ikke selvom man sover, da ens hjerne hele tiden ER aktiv grundet for høj adrenalin og kortisol produktion. Hjernen mister simpelthen sin “evne” til at “koble” fra mere og mere – selv i passiv søvn tilstand.
  2. Rastløshed/uro i kroppen over lange perioder – man har en konstans fornemmelse af, at man skal “nå” et eller andet eller har glemt et eller andet som er vigtigt og man begynder derfor aktivt hele tiden at “sætte” tempoet op, for at få en fornemmelse af, at man nu også “når” det hele. Problemet er bare, at man faktisk når mindre og mindre hele tiden fordi man hele tiden faktisk prøver at “nå” for mange ting og det efterlader en konstans fornemmelse af; “I feel thin, sort of stretched, like butter scraped over too much bread”.
  3. Hukommelsestab og koncentrationsbesvær. Det er helt normalt at glemme “småting”, som f.eks. nøgler, en mobil eller at købe en liter mælk når man handler. Det er korttidshukommelsen der laver et lille “glitch” og det kan der være mange almindelige grunde til. Men hvis der opstår konkrete “sorte” huller i hukommelsen, så er det tegn på et alvorligt problem. Det samme hvis man har sværere og sværere ved at koncentrere sig i længere perioder.
  4. Tilbagevendende rygsmerter, mavebesvær, hovedpine, en voldsomt forhøjet/faldene sexlyst, åndedrætsbesvær, svimmelhed og “fumlerier” forbindes meget, meget ofte med fysiske konkrete kropslige tegn på alvorlig stress. Det er her kroppen helt konkret begynder at “skrige” på hjælp mere og mere.
  5. Voksende angst og frygt samt paranoid adfærd som følge af det. Hjernens amygdala “vokser” helt konkret samtidigt med at pandelappen bliver sat mere og mere ud af kraft. Det betyder helt konkret, at en stressramt begynder at se “fare” signaler alle steder uden længere at kunne adskille mellem virkelig fare og indbildt fare.
  6. Voldsom, “uforklarlig” ændring i personlighed overfor andre. En stressramt begynder i stigende grad at udvikle det de fleste nok ville definere som psykopatisk adfærd overfor andre. Deres empatiske indlevelsesevne overfor andres følelser, situation og behov forsvinder mere og mere, fordi deres hjerne ikke længere kan håndtere mere komplekse nuancer. Det gør dem helt konkret meget “afstumpede” i deres opførsel overfor andre og det går især ud over det nære miljø og den nære og tætte sociale relationer til andre. #Personlig kommentar; da jeg læste lige netop det (de psykopatiske træk) om stress kunne jeg ikke lade være med at overveje hvor mange af vores politikere der rent faktisk lider af stress uden at være klar over det… det ville kunne forklare lidt af hvert… synes du ikke?

Det største problem ved alvorlig kritisk stress er lige netop at frontallappen rent faktisk er begyndt at “lukke” ned – det vil sige, at den stressramtes evne til selvkritisk refleksion, overblik og intiativ – altså evnen til at genkende f.eks. kroppens fysiske faresignaler (rygsmerter, hovedpine, mavebesvær), evnen til at reagere på dem og løse problemet forsvinder fuldstændigt som dug for solen og tit giver vedkommende en meget farlig “overbevisning” om, at det er alle de andre det er galt med (voksende frygt, angst og paranoia).

Forebyggelse;

  1. Gå til lægen… seriøst! Kom så ud af den DØR! Bliv tjekket nogenlunde jævnligt.
  2. Vær opmærksom på tidlige tegn som f.eks. rygsmerter, søvnløshed og eller voksende koncentrationsbesvær – test dig selv. Læs en bog helt konkret. Hvis du har vedvarende “problemer” med at holde fokus på en skrevet tekst, som du ved at du normalt ville have nemt ved at læse, så er det helt konkret fordi din hjerne sender dig et tegn med en vognstang.
  3. Lad VÆRE med at proppe din kalender med alt for meget. Husk at du SKAL have aktiv hvile. Det betyder at du simpelthen som et “princip” SKAL indføre mindst en weekend om måneden… hvor du INGENTING laver og hvor der ikke er nogen “forpligtelser” overhovedet. Du skal vitterligt “lege syg”. Gå rundt i din morgenkåbe hele dagen og lav … ingenting. Hvis du ikke kan finde en hel weekend om måneden hvor du helt konkret laver ingenting – så er det faktisk allerede et tegn på, at du er i gang med at overbelaste dig selv allerede. Så start NU. Stop helt konkret op og begynd aktivt at planlægge en fast “kede” weekend, hvor du på alle måder søger for at slappe helt af.

Min personlige oplevelse med stress

Jeg oplevede i høj grad hvordan stress ændrede adfærden hos en jeg elsker. Jeg forstod ikke hvad der skete, mens det stod på, da jeg på ingen måder vidste specielt meget om stress og derfor på ingen måder kunne genkende faresignalerne tidligt nok.

Og hvis du, ligesom mig, er et af de mennesker som har oplevet det her… så… sender jeg dig et varmt, langt kram. Jeg ved hvordan du har det… det er fuldstændigt sønderrivende. Kram.

Sad-hug-couple-on-beach-sand-alone-lonely_thumb

Now I see fire
Inside the mountain
I see fire
Burning the trees
I see fire
Hollowing souls
I see fire
Blood in the breeze
And I hope that you remember me

Varulve, Vampyrer – fortidens forklaringer på menneskelig adfærd

Psykologi som vi kender det i dag er en meget ny forståelse i den menneskelige historie. Faktisk er det kun lidt over 100 år siden at Freud udgav sit første værk, som kom i 1891. Det er faktisk ikke andet end et meget kort øjeblik og vi ved faktisk ikke helt endnu, hvor den rejse ind i det menneskelige sind vil bringe os hen.

Før Freud havde vi sindsyganstalter til de “besatte”, de “pinte” eller de “fordømte” – kært barn har mange navne. Der er mange frygtelige beretninger om, hvordan vi har behandlet vores sårbare; badet i is, givet dem det hvide snit, udstillet dem, eksperimenteret på dem, kylet dem ned i små sorte huller for så at smide nøglen væk og glemme dem.

Men en ting ved vi med sikkerhed – og det er, at de altid har været en del af ethvert samfund. De har været frygtet. De har været æret. De har været elsket og de har været hadet…. og mest af alt – har det altid været dem… vi ikke forstå. Dem, hvis opførsel og adfærd ikke gav mening.

Hvorfra ved vi at de altid har eksisteret?

Fordi vi finder beretninger om dem alle steder i verden. Beretninger, som gemmer sig i fortidens myter, der genfortælles på ny til hver generation. Advarsler. Der er næsten kun små suk tilbage fra de originale beretninger og de er oftest voldelige, makabre og grusomme. For uvidenhed og manglen for forståelse det der sker… er en ulidelig smerte, for det så nysgerrige og vidensbegærlige menneske.

Vi føler så meget for dem; “Had. Kærlighed. Angst. Glæde.” – følelser. De får alle former for følelser frem i os… de “normale”. Os, de ikke “pinte”. Vi føler så meget, at vi altid har talt om dem. Snakket om dem. Tænkt på dem. Det er ikke dem, der fortæller deres historie – nej – det kom først med psykologien . Freud var – i ordets bedste forstand – den første, der satte sig ned – og lod dem fortælle… deres historie.

Deres historie, som vi indtil da har fået fortalt mange gange og hvor de grusomme fortællinger egentligt først begynder, at ændre deres karakter fra grusom til mere fascinerende beskrivelser sker i midten af 1700-tallet, da Europa opdager en hel ny form for litteratur; Den gotiske roman, som udvikler sig mere og mere indtil vi får de store værker af Bram Stoker, Edgar Allen Poe og Mary Shelly. Jo mere videnskaben trænger sig på, jo mere romantiseres de og forklares de logisk og narrativt af forfattere. De uskadeliggøres og går fra at være farlige fortællinger, som fungerede som advarsel til at blive til skønlitteratur.

Nogle af de ældste fortællinger vi finder om de “pinte” er myterne om varulve, spøgelser, vampyrer og dæmonbesættelse. I næsten alle kulturer finder man disse beretninger; Forskellige former for formskiftere, spøgelser – både onde og gode. Blodsugere og de besatte. De gale… eller de guddommelige.

Der er mange forskellige måder at beskrive dem på og det er værd at huske, at beskrivelserne kom inden de psykologiske kategoriseringer – det vil sige, at selvom man godt kan se visse ligheder mellem datidens “monstre” og nutidens diagnoser, så skal de tolkes med en vis plads til bevægelse, for man kan ikke helt putte noget fra fortiden ned i en form, når den form… først blev skabt mange år senere 😉

I dag er vores viden vokset og dermed bliver disse advarsler fra fortiden mere og mere fantasifulde, mere “fleksible” i deres beskrivelser og deres oprindelige betydning falmer, men engang tjente de et konstruktivt formål. Ligesom med det vi i dag kalder eventyr. Da brødrene Grimm drog rundt og indsamlede folkelige fortællinger, så tjente de her fortællinger et klart formål; det var advarsler, opdragelse og dannelse; Gå ikke ned til åen, for så bliver du taget af Å-konen. Hvis din far eller mor dør, så forvent, at de den nye kone/mand intet godt vil dig. Hvis du er en gammel kone eller mand, der bor isoleret – så forvent, at du vil blive betragtet som en trussel. Folkeeventyr var livslektioner, som skulle lære børn, voksne, unge at klare sig bedre og vide hvad de kunne forvente. Forskellen på folkeeventyrene og f.eks. beretningerne om varulve og spøgelser, var at der lige netop blev fortalt om forskelle. Folkeeventyr var almen råd, som alle kunne bruge og tage ved lære af. Vampyren og den besatte var direkte advarsler overfor enkelt individer, som i høj grad adskilte sig fra alle andre og det “almene”.

 

 

Vampyren, blodsugeren. 

I de fleste ældre beretninger kommer han altid om natten. Han er magtfuld og forførende. Han er på en og samme tid; rædsel og hypnotiserende. Han kan komme ind alle steder, udvælger sig bytte nøje og hans foretrukne ofre er ynglinge. De uskyldige. De naive og jomfruelige. Han kan være gammel og ækel eller smuk og ung. Det der kendetegner vampyren er at suge sine ofres blod; deres sjæl og sind. Han fortryller sine ofre fuldstændigt og styre dem. Han kan tilmed smitte dem og forvandle dem til vampyrer.

Den klassiske forståelse for vampyren, i dag, er på mange måder ækvivalent med det vi ville kalde sociopaten/psykopaten. Det eneste der tæller for ham, er at drikke andre. Feede på deres energi og dermed styre dem. Vampyren forvandler dem til kopier af sig selv. Dem, han ikke elsker eller kan styre destruere han og der er ingen moral eller skrupler. Han er fikseret fuldstændigt, med et iskoldt og kontrolleret raseri, hvis han ikke får det han ønsker. I Bram Stoker´s historie er den fiksering på en eneste kvinde, som kun han kan og må elske. Han slår alt ihjel der står ham i vejen. Han misbruger hendes bedste veninde. Voldtager hende og forvandler hende til en vampyr, for at kunne komme tættere på sit egentlige mål; Mina.

Vampyren, især i moderne tid, forbindet i høj grad med en særlig form for sensuel og seksuel magt over andre – at forføre og manipulere. Det kan ses både meget direkte; den seksuelle akt i sig selv, men også indirekte; evnen til at blive intim med sit offer udelukkende til egen fordel.

Varulven, dyret.

Varulvene er blandt nogle af de ældste beretninger vi har og kan sporet helt tilbage til oldtiden og i mange forskellige lande. Beretningerne er altid de samme. En mand, der forvandler sig til et vildt dyr som dræber alt i et bestialsk raseri. Hvad der også normalt er ved de gamle fortællinger om varulven er, at den har en form for cyklus. Forvandlingen og raseriet er tidsbestemt og bliver kun udløst i helt særlige situationer. Det der er vigtigt at bemærke, at det altid er udefrakommende afløsere, som starter forvandlingen.

Varulven er meget ofte blevet sidestillet symbolsk med det dyriske og det bestialske i mennesket. Varulven forbindes med ekstrem vold og raseri, der rammer alle som befinder sig i dets nærhed, men kun i bestemte tidsrum. Det er den tilfældige og tit meget ekstreme vold. Derfor associeres varulven særligt tit med partnervold. Den elskede der pludseligt, ved en særlig “udløser”, forvandler sig til at frådende monster, som gennembanker sin partner i en næsten sanseløs tilstand for derefter at blive sig selv igen. Varulven beskrives tit, i sin menneskeform, som meget stærke og med en primitiv form for charme. De er ikke udpræget sociale eller gode til egentligt at begå sig socialt, men meget tæt knyttet til deres familier.

Varulven er ikke ligesom vampyren fortalt særligt seksuelt eller sensuelt og der er en uvilkårlighed over hvem det rammer – både den der bliver til varulv såvel som varulvens ofre. Det er ikke målrettede angreb, som hos vampyren, for at fremme sig selv og egne ønsker, men en bestialitet som overtager fuldstændigt og som varulven ikke selv kan styre eller kontrollere.

Spøgelset, ånden.

Det er ikke alle kulture der har fortællinger om vampyrer eller varulve, men beretninger om ånder og spøgelser findes alle steder – og forstålsen af dem variere fra ondt til godt. Det der dog kendetegner fortællinger alle steder er at de kun opsøger enkelte mennesker. Det er ikke alle der ser spøgelser eller kan kommunikere med dem. Det er i høj grad meget individuelt baseret. Der er kun få “særligt udvalgte”, som kan opfatte spøgelsernes tilstedeværelse – uanset om spøgelset er ondt eller godt.

Spøgelser og ånder manifesterer sig kun hos meget få individer, men når de gør det har det en meget kraftfuld effekt for det enkelte individ. De forbindes ofte, i moderne kultur, til bestemte steder; huse f.eks., men de har også været forbundet til enkelt individers evner til at tale med guder; Oraklet i Delfi f.eks. Det at høre stemmer, se “ting” andre kan ikke se, kommunikerer med det usynlige er det vi i dag forbinder med skizofreni. De individer der kan tale med spøgelser og ånder beskrives ofte som sarte og skrøbelige – mere modtagelige. De besidder en særlig form for følsomhed og sårbarhed, som gør dem i stand til at se spøgelser. Der er ikke mange beretninger om, at individer det kan tale med spøgelser skulle være særligt voldelige eller have ønsker om at manipulere andre.

Både vampyren og varulven er kendetegnet ved deres angreb på andre, samt klare fordele ved at være “forbandet”; evigt liv, styrke etc. Men hos de individer, som er modtagelige overfor at kunne kommunikere med ånder og spøgelser, er der ingen umiddelbare fordele andet end at de måske kan viderebringe et budskab fra en verden til en anden.

 

 Den besatte, kroppen. 

Der findes mange beretninger i alle lande om forskellige former for “besættelse”. I den vestlige verden, var det tilmed så udpræget, at den katolske kirke udviklede et særligt system med udlærte præster, som kunne uddrive “dæmonen” fra den besattes krop; eksorcisme. Den besatte er fange i egen krop og bliver overtaget uden sygdomstegn på selve kroppen. Kendetegnet ved det er, at den besatte ændre sin adfærd radikalt fra et øjeblik til det næste, men uden varulvens udløsere eller udløsere i det hele taget.

Det er normalt (dog ikke altid) kun den besatte selv, som dør eller bliver skadet af forløbet og de kan sjældent huske hvad der er sket mens de har været besatte. De ritualer den katolske kirke udviklede, exorcismen, uddrev den onde ånd i kroppen; Slog den anden identitet der tog over ihjel, hvilket til tider kan medføre døden for den besatte selv. I dag kan det forbindes med både meget svære anfald af epilepsi, men kan også tilskrives fænomenet; personlighedsspaltning.  En af de mest kendte fortællinger om særligt personlighedsspaltningen er historien om Dr. jekyll and Mr. Hyde. Forvandlingen/overtagelsen af den besattes krop medfører kun minimale forandringer af kroppen, hvilket tilføjer et ekstra skræk scenarie til oplevelsen; Det kendte/den elskede, som ligner sig selv, men pludseligt opfører sig som en totalt fremmed.

Den besatte er ikke ligesom spøgelset, vampyren eller varulven – hvor vampyren og varulven bides/smittes før forvandlingen er mulig eller ligesom spøgelse, der kun viser sig for særligt udvalgte. Det kan ramme alle, men forbindes normalt med synd, hvor en dæmon “lokkes” til eller sårbarhed, den uskyldige jomfru der pludseligt besættes. Den besatte opfattes altså normalt, som havende et vist medansvar, for at det sker, hvilket lige netop kan skyldes den manglende fysiske forandring hos den besatte.

Ud over de nævnte, så kan man yderligt tale om heksen, Frankenstein og zombien – de udøde. Jeg har dog valgt dem lidt fra. Zombien – de udøde, er repræsenteret i mange kulturer og der er meget varierede tolkninger, men de er dog primært mest forbundet med Voodoo og enkelte steder også med et gammelt jødisk ritual; Golem (evnen til at genoplive det døde). Forskellen er at zombier, i sin oprindelse er tilknyttet religioner i meget høj grad. Det var præster af forskellig slags, der med magiske evner kunne genoplive de døde. Ligesom Dr. Frankestein gør det med sit Frankenstein monster. Han benytter sig dog af “videnskab” i stedet for religion. Der er altså ikke så meget fokus på hvad zombien egentlig er (ligesom med vampyren, varulven, den besatte eller spøgelser), men udelukkende at den udøde skal tjene et formål for andre. I moderne tid er zombier normalt tilknyttet forskning eller sygdom, men deres oprindelse var til religiøse parametre.

Der er ingen tvivl om, at hvor varulven og vampyren i meget høj grad forbindes med manden og det maskuline, så er heksen repræsentant for det kvindelige. Der kan være både mandlige vampyrer og varulve. Ligesom der kan være mandelige hekse – men der er meget få af dem. Grunden til at jeg ikke helt medtager heksen i det her blogindlæg er fordi beretningerne om heksen varierer utroligt meget fra kultur til kultur og den eneste fællesnævner er, at hun normalt er kvinde, men en særlig form for magi. En heks kan være alt fra en ypperstepræstinde til en ond, gammel kone i skoven. Det kan være den milde healer, der ydmygt hjælper landsbyen til den seksuelt forførende, der kun handler i egen interesse. Heksen er simpelthen for omfangsrig i sine beskrivelser til at der kan tilknyttes en form for psykologisk forståelse af hendes rolle i samfundet. Hun kan ikke entydigt kategoriseres, fordi forklaringerne variere for meget.

 

Jeg er ikke stærk… Jeg er hård

Jeg ser så meget online. Så meget menneskelig glæde, sorg og smerte. Jeg ser mange forskellige holdninger, meninger og ideer – og nogen af dem er underholdende og nogen er skræmmende.

En af de ting jeg møder … oftest er mottoet; “what doesn’t kill you makes you stronger“.

Og det motto har jeg et personligt behov for at gøre op med. For det passer ikke og det er, for mig, en indirekte undskyldning for at tillade at andre lider.

I årevis var det en del af den bevidsthed, som medvirkede til, at mobning blev accepteret. Faktisk var/er der deciderede mennesker, som mente, at de nærmest gjorde andre en “tjeneste” ved at gøre dem “hårdere”.

Jeg har tit fået at vide, at jeg må være stærk når folk hører om alt det pis jeg har oplevet. Fem år i system Idiot uden at få stress eller en depression. En hård skilsmisse. Arbejdsløshed og samfundets forhånelse af arbejdsløse.

 

Jeg er ikke stærk.

Jeg er en af dem, der er blevet hård.

Jeg har en kerne indeni mig, som er iskold. Hård. Urokkelig.

Den er kommet af… mobning – både som barn, med også i mit voksenliv. Særligt som ledig.

Den er kommet af… vold fra kærester.

Den er kommet af … at jeg blev voldtaget som 17 årig.

Der er et sted indeni mig… som er så hårdt, at intet og ingen kan røre det. Jeg er ikke død indeni – jeg er bare hård.

 

Jeg har oplevet en masse lort i mit liv og jeg har rejst mig mange gange efter at være blevet knust helt indeni. Fået min sjæl revet i stykker.

Jeg rejser mig IKKE – fordi jeg har en eller anden form for magisk, indre unik styrke og jeg er IKKE blevet stærkere af alt det lort jeg har oplevet.

Jeg rejser mig, fordi jeg er stædig. Stædighed er ikke en styrke eller udtryk for styrke. Jeg rejser mig… fordi jeg NÆGTER at blive liggende der hvor livet sparkede mig hen. Jeg bliver ved af stædighed – ikke af styrke.

Jeg rejser mig ikke – for at få en eller anden fucking præmie eller fordi jeg “tror”, at om lidt… om lidt vinder eller finder jeg lykken.

Jeg rejser mig – fordi jeg er stædig. Fordi jeg fandme IKKE vil finde mig i det. Fordi jeg ikke VIL accepterer at blive behandlet på den måde…

At være hård er ikke ensbetydende med at jeg er afstumpet følelsesmæssigt på en eller anden måde. Det betyder faktisk bare, at jeg lige netop er meget bevidst om hvornår jeg “føler” et eller andet og at jeg ved, at jeg ikke har specielt mange skrupler, når det kommer til stykket.

Min hårdhed gør, at jeg skal minde mig selv om mildhed – sødme – blidhed. Min søn får den side frem i mig. Fra det sekund jeg fødte ham. Den dybe kærlighed jeg føler for ham holder min hårdhed i skak.

Jeg vil altid have den hårdhed i mig, men virkelig, dyb kærlighed i mit liv afholder mig fra at lade den hårdhed tage for meget over. For det er en side i mig, som altid vil være der og det er den nemme side. Det er nemt at være hård, for jeg har øvet mig i mange år. Jeg er ikke ond eller modbydelig ved andre. Jeg har bare denne her kerne indeni mig… hvor jeg er ligeglad og kold.

Jeg kæmper ikke for menneskerettigheder, fordi jeg er et “blødende hjerte”. Jeg kæmper for menneskerettigheder fordi… det ER det rigtige at gøre, så andre mennesker ikke bliver hårde, som jeg er det. Jeg kæmper for, at vi skal vise hensyn og være rare ved hinanden, fordi jeg VED, at det gavner mere end noget andet. Vi skal passe på hinanden… så der ikke kommer flere som mig – for jeg er ikke et eneste sekund i tvivl om, hvad den hårdhed i mig er i stand til at gøre. Jeg er ikke skrupelløs, afstumpet, ond eller modbydelig mod andre, men jeg har hårdheden i mig til det… og den viden om hvad jeg ved at jeg kan gøre – den form for viden ønsker jeg ikke at andre har eller får. Jeg vælger meget bevidst ikke at være led ved andre… for jeg ved at jeg, uden problemer, kan gå længere end de fleste og at jeg ikke har den der “samvittighed” til at stoppe mig. Den der samvittighed, som afholder de fleste fra at handle “forkert” blev pillet godt og grundigt ud af mig… ved andres onde handlinger mod mig. Jeg prøver konstans at bruge min hårdhed til noget positivt og konstruktivt. Til at forebygge så der ikke kommer flere som mig. Det er mit egoistiske ønske og mål her i livet – at der ikke bliver skabt flere som mig.

Hårdhed er ikke en styrke eller en form for særlig velsignelse, der gør mig mere modstandsdygtig.

Jeg er for hensyn, omsorg, venlighed, høflighed… fordi verden ikke har brug for den hårdhed, jeg har og den bliver ikke et bedre sted af den grund.

 

“Du må være stærk

sker det

at mennesker siger

til mig

 

Og jeg tænker

på alt det der er sket

– måske

er jeg stærk

 

Ja, sådan er det vel

Jeg er vel stærk

 

Stærke mennesker bøjes ikke

De brydes ned

og brister”

Århundredets Kærlighedseventyr, Märta Tikkanen, 1987

 

Jeg havde et skænderi med min kæreste. En mand jeg elsker dybt, men mens vi skændes… kunne jeg mærke hvordan min hårdhed blev aktiveret. En mur der rammes og ikke rykkes. Bam – så er den der. Jeg var for hård ved ham – og jeg… blev ved… og jeg føler ingen dårlig samvittighed over det, men jeg VED, at det er forkert. Jeg VED, at jeg skal ændre dialogen mellem os – så det ikke kan ske igen. For min hårdhed er ikke hans skyld, det er andre der har skadet mig, og det må ikke gå ud over ham eller vores kærlighed. Ikke fordi jeg har dårlig samvittighed over det og føler at det er forkert – men fordi det ER forkert… og det VED jeg…. også selvom jeg ikke føler det.

De forgyldte spiseforstyrrelser…

Now I know I’m being used
That’s okay, man, ’cause I like the abuse
I know she’s playing with me
That’s okay ’cause I got no self esteem

 Vi bor i samfund med store opgør i øjeblikket – og det kommer til udtryk på mange forskellige måder. En af de meget brugte værktøjer er Shaming – indirekte såvel som direkte. Shaming betyder meget enkelt, at man forsøger at “skamme” folk så meget, så de ændre deres adfærd.

Personligt fatter jeg ikke, hvordan shaming kan virke på nogen som helst i Danmark i det 21. århundrede… og da mindst af alt hos voksne mennesker. Den der teknik med “shaming” opgav min mor at bruge på mig, da jeg var teenager. Jeg spiser ikke mine grønsager af “pligt” for ellers sulter de små børn i Afrika. Jeg sidder heller ikke pænt ved bordet for “tænk nu hvis dronningen så dig”. Jeg holder heller ikke op med at ryge “fordi det er synd for de andre”.

Jeg er virkeligt pisse ligeglad. Hvad jeg gør er; At spise grønsager og MASSER af dem – fordi de smager godt. Jeg spiser pænt – fordi jeg selv godt kan lide, at jeg ser ordentlig ud. Jeg vil holde op med at ryge – fordi jeg selv hader lugten af røj i mit tøj. Jeg vælger min samvittighed, TAK – og da jeg rent faktisk betragter mig selv som et voksent modent menneske, så preller Shaming af på mig som koldt vand på en skoldhed pande. Jeg er IKKE et 5-årigt barn og det pisser mig i den grad af, når andre voksne mennesker tror at de kan tillade sig, at opfører sig sådan overfor mig eller andre.

Jeg kan godt selv finde ud af hvad der er rigtigt og forkert… og hvis jeg er i tvivl om noget – så ved jeg også godt selv, hvor jeg skal finde svar… og finder det.

Det der gør mig vred er ikke den shaming andre smider på mig… i værste tilfælde får de fingeren, i bedste tilfælde får de et stift smil og et; “Jaja”… Men det der gør mig vred er, at se hvor såret og usikre andre bliver når det sker… og det bliver de. For de her mennesker der sidder og “shamer” løs på andre – er mobbere. Intet andet. De er psykiske rovdyr, som misbruger andres usikkerhed til at hæve sig selv.

Pretty, pretty please, don’t you ever, ever feel
Like you’re less than fuckin’ perfect
Pretty, pretty please, if you ever, ever feel like you’re nothing
You’re fuckin’ perfect to me

Den forherligede spiseforstyrrelse

Nogle af de specialiserede “Shamere” vi har i Danmark – sidder indenfor “sundhed og kost”. En af de tidligere forherligede og så tilbedte mobbere er Lene Hansson, som har solgt den ene vanvittige ide efter den anden til danskerne – godt støttet af medierne – omkring kost og sundhed.

Læs det her gode blog indlæg, skrevet omkring hendes såkaldte “gode” råd… en kvinde, som ikke har nogen som helst relevant uddannelse på området. INGEN!… men alligevel har hun været den ukronede dronning i årevis indenfor “sundhed” og har levet fedt af, at fylde danskerenes hoveder med mentalt candyfloss… i en sådan grad, at folk decideret har fået huller i hovedet af alt det sludder hun har fyret af.

Og hun er ikke den eneste… der findes et HAV af kostvejleder, sundheds”eksperter” og selverklærede “specialister” og at medierne ikke selv kan finde ud af, at sortere bare vagt kritisk imellem dem – og kalder alle for “eksperter” hjælper IKKE på sagen.

De fleste “kost”-eksperter jeg ser… minder mig mest af alt om de mennesker jeg har mødt med alvorlige spise forstyrrelser. Det er simpelthen skræmmende hvor fikseret de er på, hvad de lige putter i munden og hvad der kommer ud i den anden ende… og deres forkvaklede forhold til mad smitter andre. Det har en konkret kædeeffekt – både direkte og indirekte – men det er faktisk den indirekte effekt der er den værste – for det er den der når ud til helt almindelige, sunde mennesker, som så render rundt og begynder at små-angste løs på helt almindelig kost… og det er simpelthen noget PJAT.

Danskerne er enormt sunde – og ja, vi har nogle mindre områder med fedme og overvægt – men vi har OGSÅ mindre områder med spiseforstyrrelser OG overtræning. Der er altid ekstremer i hver ende af skalaen. Men der er et tydeligt overfokus på overvægt og fedme end der er på farlige diæter, skadelig overtræning og mad-fanatisme.

Take a fucking Chill pill!

Vi er IKKE ved at “drukne” i fedme – vi er til gengæld ved at “drukne” i “kosteksperter”, diæter og overtræning.

Det er sundt at dyrke motion – JA.

Det er sundt at spise varieret – JA.

… men det er fandme IKKE sundt, at fikserer så meget på “sundhed og kost”, at man knap nok kan begå sig socialt med andre mennesker – uden at shame løs på dem.

Og det er lige netop der man kan genkende en fusker fra en ægte ekspert. En fusker har nemlig ikke noget konkret, at have sin viden i – ergo er de NØD til at forfalde til et så luset mobbetrick som køre på folks usikkerhed, uvidenhed og basal lyst til at forbedre eget helbred. En rigtig ekspert… der ser du meget, meget lidt “shaming”, men mest fakta.

Og ja – selvfølgelig er der ingen regel uden undtagelser – og selvfølgelig kan du finde ægte eksperter, som forfalder til at shame løs på andre, såvel som du kan finde entusiastiske kostvejledere, som totalt undlader at shame løs på andre – men det er en meget god huskeregel at have i baghovedet og lægge mærke til, når man f.eks. vil have råd til et sundere liv. Hold dig væk fra dem, som forfalder alt for meget til “shaming”. De mobber andre – drop dem.