En kvindes Ord – en Valkyries sexbekendelser

Rødblond hår, et frækt smil i mundvigen og krystal blå øjne. En passioneret valkyrie, der opfylder mænds hede, farlige drømme. 

Jeg begyndte at onanere da jeg var tre. Jeg har vel haft et sted mellem 70 og 100 elskere. Jeg var en mands villige og nysgerrige sexdukke i to år – det blev sgu lidt mærkeligt“. Hun er hverken sky, genert og temmeligt seksuelt erfaren. Valkyrien siger direkte og passioneret “I dag, med to børn og en vidunderlig mand, er der kun sex et par gange om ugen, men det er godt.” Jeg startede samtalen med at spørge, hvad hun gerne ville snakke om og svaret kommer prompte: “Jeg brugte engang 5000 kr. på et orgasme kursus… og denne orgasme ekspert var både flov og ubehagelig. Hun blev ved med at snakke om at hvis jeg ikke kom, så var det fordi jeg ikke så ham som min seksuelle gud” sagt med tydelig irritation over lyden af 5000 kr. der lige var blevet smidt ud af vinduet “Jeg har aldrig fået en orgasme og ville vide hvad alt det der handlede om. Nu de alle sammen siger, at det er så fantastisk“.

Min første reaktion var øhhhh… en kvinde, der hviler så meget i sin seksualitet. En temmelig lækker og smuk kvinde, som har eksperimenteret, leget, kneppet og knaldet. Hun er så passioneret og glad… og hun har aldrig fået en orgasme?! Jeg spørger  “har du prøvet …“, “ja“, “har du prøvet…“, “ja“. Hvert svar hun giver mig er fyldt med smukke, sanselige og saftige beskrivelser, som jeg dog har valgt at bortcensurere af hensyn til de mere generte (tihi – synd for jer). Hun beskriver tilmed nogle seksuelle… skal vi kalde det øvelser, som jeg aldrig har hørt om før… og jeg har hørt en del…

Min anden reaktion var fornøjelse…hun definerer tydeligt ikke sig selv, sin seksuelle oplevelser eller appetit med en orgasme. Hun er, som hun selv siger det, “meget seksuelt interesseret” og at hun aldrig er kommet betyder ikke så meget. I perioder har hun prøvet at finde ud af hvorfor og er gået temmeligt videnskabeligt til værks, men det har hverken frataget hende lysten, passionen eller interessen.

Eftertanken der bliver hængende

Hvorfor var det lige det var så vigtigt med den der orgasme? Personligt har det aldrig været … svært at opnå for mit vedkommende – hverken med eller uden mand ;-). Så når man har oplevet det sådan ca. en trillion millioner gange, så er det ikke så vigtigt mere. Det er en fysisk reaktion på en konkret stimulering. Det er ham der tæller, ikke orgasmen. Det er hans person, væsen og erfaringer man deler, ikke kun en fysisk reaktion (indsæt gerne selv andet køn i den oplevelse). Hvorfor er det så vigtigt med de der orgasmer? Han/hun bliver ikke et bedre eller dårligere menneske af IKKE at give dig en orgasme. Du elsker han/hende ikke mere eller mindre af den grund. Sex bliver ikke bedre eller … magisk… bare fordi man får en orgasme. Det kan de fleste lære hinanden (og have det ret sjovt imens) og hvis ikke, så går det nok. Jorden går næppe under af den grund… eller det burde den i hvert fald ikke. Jeg har i hvert fald ikke set, læst eller hørt om en dommedags prædiken der proklamerer, at jorden går under hvis mennesker ikke får mindst ti orgasmer inden de dør.

Det var rart og bekræftende at opleve, at jeg er helt enig med en kvinde, der aldrig har fået en orgasme – så i stereo fra hende, der har fået mange og hende, der aldrig har fået nogen – med en Valkyries ord: “Det er vigtigere at have respekt for hinanden – vi er alle mennesker.

Så hvem er idioten? Ham/hende der sætter en fysisk reaktion på en konkret stimulering, en orgasme, lig med god sex, passion og lyst – og i værste tilfælde endda kærlighed… eller en smuk valkyrie, der kan tilfredse enhver drøm og gør det lystigt, sensuelt og lykkeligt – velvidende at hun aldrig kommer… men nøj, hvor hun er der…

Advertisements

En mands Ord – Scheherazade inkognito

Hans øjne funkler som diamanter en varm sommernat. Eventyret og kærligheden venter, også selv om der er monstre overalt. 

Han er lidt varsom og forsigtig. Vil gerne snakke og fortælle, men er tøvende, hvilket undrer mig lidt, ” Jeg har været meget religiøs engang, men det kan ikke lade sig gøre med den jeg er“. Vi snakker om det han er tryg ved. Jeg kan mærke, at der er væsentligt mere under overfladen, end det man ser: En sød, blid og sjov mand. Vi snakker om hvordan øvelse gør mester… han har øvet sig en del, at han stort set kun har pigeveninder og at han helt klart er den største luder af dem alle (sagt, med et fantastisk dejligt glimt i øjet). Vi begynder at snakke lidt om hans baggrund og familie. Han har ingen kontakt med sin familie mere. Ikke rigtigt. Pludseligt dukker der et ord op, som jeg slet ikke var forberedt på. “Jeg har jo selv været uvidende – jeg har jo selv set verden på den måde en gang, men har fået en dansk tankegang – et kæmpe kulturchok, som satte tingene i gang og gør tingene mere nuanceret. Jeg kan forstå tanken bag æresdrab, selvom jeg er imod det – for det var en del af min opvækst. Men jeg skal stadig passe på og ikke være alt for tydelig.

Min første reaktion var vrede… det boblende og syede i mig, så jeg ikke kunne skrive i dagevis. Hvordan kan nogen et sekund overveje at slå et andet menneske ihjel fordi han/hun er homoseksuel?!  Hvor er det primitivt. Latterligt… hvordan FANDEN er det muligt i det 21. århundrede! Min smukke Scheherazade kunne vist fornemme min vrede i samtalen og siger, stille og roligt: “Min mor havde aldrig hørt om lebber før. Det er kun en generation væk – seksuel uvidenhed. Mindre viden, mere uvidenhed.”

Min anden reaktion var tristhed… Jeg har lyst til at kramme ham. Jeg kender mange med mellemøstlig baggrund og de er utroligt knyttede til deres familier, på en måde som de færreste danskere forstår. Det er ingen kritik af hverken det ene eller andet. Sådan er det bare. De fleste danskere bliver opdraget til en vis selvstændighed – også i forhold til deres familier – det gør man ikke i mellemøsten. Der er familien et og alt.

Eftertanken der bliver hængende

Personligt havde jeg lyst til at slå en masse mennesker i hovedet med et eller andet tungt, hvilket jeg aldrig ville gøre og heller ikke på nogen måder ville bakke op om. Det er uvidenhed – både hos mig og hos dem. Uvidenhed kan kun bekæmpes med viden og intet andet… men derfor har jeg nu alligevel lyst til det.

 “Det er ikke religion. Det er tradition… Hvis jeg havde boet derhjemme, havde jeg holdt min seksualitet hemmelig og var blevet gift og haft børn, men jeg ville stadig være sammen med mænd. Jeg ville være et æresdrab, hvis det blev opdaget.” Han siger det næsten henslængt. Han har accepteret fuldstændigt, at sådan ville det bare være.

Det handler ikke om sex. Det handler om retten til at være sig selv, elske dem man vil og ikke blive straffet og dømt for at være den man er. Det er ikke en kriminel skadende eller moralsk fordærvende handling at kysse, knalde og elske en af samme køn. Det er dog en af de mest modbydelige handlinger overhovedet at dræbe et andet menneske udelukkende fordi han/hun er homoseksuel. Længere er den ikke.

For mig er Scheherazade et utroligt modigt menneske. Et af de modigste jeg længe har mødt. Det er mod, uden had eller angst, men med erkendelse og… ja… viden. Han respekterer familiens reaktion, selvom det må være det hårdeste at opleve for så sød og blid en mand. Han er beskyttende og loyal overfor dem. Siger intet ondt om dem, sin kultur, religion eller baggrund. Han VED, at uvidenhed tager tid og tålmodighed at nedbryde… Et dejligt kys af gangen…muligvis endda 1000 og en…

Så hvem er idioten? … det er vi vist alle sammen lidt engang imellem. For ingen kan vide alt og det er nok ret vigtigt at huske hele tiden.

Jeg har så spurt Scheherazade om jeg må adoptere ham – et bedre forbillede kan min søn næsten ikke få… udover hans far selvfølgelig og  jeg har altid ønsket mig en bror 🙂

En kvindes Ord – en rigtig Disney prinsesse

Hun kommer næsten dansende ind i et rum. En sylfide. En petit disney prinsesse. Et smittende smil spreder sig overalt.

Hun siger hun er genert, inden vi starter sex snakken… stopper sig selv, tænker og siger; “Nej… jeg er nok ikke genert. Jeg er bare ikke vant til at snakke om sex, for ingen spørger mig om det“. Jeg vil selvfølgelig gerne vide, hvorfor ingen snakker sex med dette bedårende, dejlige væsen. “Nok fordi jeg er så lille og ser så sart ud… også går jeg i kirke. Folk tror vist, at fordi man går i kirke, så laver man ikke den slags“. Hun er ikke den mest seksuelt erfarne, men på ingen måder jomfru. Hun adskiller ikke sex fra kærlighed og har aldrig gjort det. Hun er ikke til overgejlet tøseerotik. Det skal være naturligt og med en hun er forelsket i, men hun overlader ikke alt til ham. Hvis hun skal kunne forklare ham, hvad hun kan lide, så må hun jo vide hvad det er… Så hun købte sig en dildo og begyndte at øve sig “Det er ikke kun mandens ansvar. Det skal man selv finde ud“.

Min første reaktion var glæde… Seksuel ansvar for egen tilfredsstillelse og frisind har ikke noget at gøre med, hvor mange man har knaldet eller hvordan man ser ud… eller om man går i kirke for den sags skyld, men der er ingen tvivl om, at mange bliver påvirket af de forventninger der er til udseende, tro og praktisk erfaring. Den holder bare ikke hos hende her. Hun har så at sige, virkeligt taget sagen i egen hånd.

Min anden reaktion var tøven… Jeg har mødt de “pæne” piger med den samme fordom. Hvis man er jomfru eller går i kirke, så er man enten et vildt frådende sexmonster under den rolige, pæne overflade eller totalt snerpet og kedelig. Der er ikke så mange gråzoner. Så det var rart at få pillet den indre fordom lidt fra hinanden. Det er ikke ren Walt Disney og prinsessen skal ikke kun reddes, men kan faktisk selv finde ud af hvad hun vil og hvorfor – så hele ansvaret ikke kun hænger på HAM.

Eftertanken der bliver hængende

Personligt: mindende den samtale mig om alt hvad jeg synes er bedst i Danmark – et naturligt og afslappet forhold til sex og det seksuelle. Der er så mange, der prædiker løs i medierne om sex… hvordan, hvorfor, hvornår. Der findes detaljerede manualer i stort set alle blade og uendeligt mange tv-udsendelser om emnet. . . og de er måske slet ikke så nødvendige, når det kommer til stykket… i hvert fald ikke i Danmark.

Som Disney prinsessen siger: “jeg skal faktisk til dildo party og folk blev chokereret over at jeg ville med.” Det behøver i så slet ikke være. Bare tænk på alle de røde ansigter i klassen, da kondomet skulle sættes på. Det er et par år siden og selvom Disney prinsessen går i kirke om søndagen, så er hun hverken et frådende sexmonster eller en snerpe. Hun er en hel almindelig glad kvinde, som både er fræk, sjov og nysgerrig.

For de fleste af os er faktisk børnene efter den seksuelle revolution. Vi har alle sat et latterligt kondom på en agurk, banan og hvad vores sadistiske biologi lærer ellers kunne finde af såkaldt sjove dubleanter. Der var ingen, der havde lært Disney prinsessen, hvordan hun kunne forklare sin elskede hvad hun kunne lide i sengen… For det var der ingen undervisning i. Men i stedet for at klynke og vente på “prinsen på den hvide hest“, så finder hun selv ud af det… for det gør vi i Danmark. Både mænd og kvinder. Uden skam, uden pinlighed… for det blev pillet ud af os alle af biologi læreren i 6 klasse.

Så hvem er idioten? Dem der rent faktisk bliver chokeret over en dansk kvinde der tager til dildo party og går i kirke dagen efter, eller hende der lyttede efter i biologi timen og tager ansvar for egen lyst og kærlighed. Det er ikke kvantiteten eller kvaliteten. Det er hvad man selv lægger i det og gør ud af det.

En mands Ord – En rigtig Sniper

Rummet næsten smiler og småfniser af sig selv, når han er der. Der ligger altid et grin, et kram og leg i hans nærhed.

Han kan næsten ikke sidde stille. Der er altid et eller andet der bevæger sig. Men det er ikke på den der irriterende “JEG KEDER MIG!-UNDERHOLD MIG”-måde. Hans bevægelser er på den der hoppende –skal vi lege– måde, så man hele tiden får en fornemmelse af, at der venter et nyt, sjovt eventyr lige rundt om hjørnet – hvis vi bare går ud af døren. “Det dårligste jeg nogensinde oplevede var en pige, der ikke gad mere fordi hun synes, jeg kom alt for hurtigt og blev sur over det“. Sniperen kommer hurtigt og præcist. Han rammer lige i mål. Sådan har det altid været. Sådan er han nu engang bare og det har han det rigtigt godt med. Han gider ikke al det knalde-porno “Tager i tid eller hvad? To min. i himlen med en tunge er sgu da bedre end at blive slidt ned af en jackhammer!“.

Min første reaktion var eftertænksomhed… Jo – det er vist meget rigtigt, at det første rigtigt mange tænker på i sengen… er det der med at komme og få udløsning. Det er vist sådan noget de fleste mener, skal times – og jo mere samtidigt man kommer – jo bedre et knald. Enten fordi det er helt vildt romantisk eller også fordi det vist bare er sådan de altid gør i pornofilmene.

Min anden reaktion var irritation… For hvorfor pokker er det så vigtigt at sprøjte ud over det hele?! Her har vi en mand, der vil bruge timevis på at forkæle hende. Vi snakker alt, der får lige netop den unikke pige ind i den syvende himmel. En mand der synes, at det er temmeligt egoistisk kun at interessere sig for sin egen udløsning og faktisk er ret ligeglad med det, når han selv kommer. Det er ikke engang 10 % af oplevelsen for ham. Det er samværet med hende. Intimiteten, nærheden, kærtegnene og kys der er vigtigt. Men Hey – han knalder ikke som de andre, så det er da i hvert fald et problem og noget der skal fikses på den ene eller anden måde.

Eftertanken der bliver hængende

Er det ikke alt mange kvinder faktisk sukker efter? En mand der tager sig tid? En mand der er mere interesseret i at finde den helt specielle og unikke kemi, der er mellem ham og den udvalgte og ikke om der bliver talt på orgasmebarometret.

Vi lever i en tid, hvor det at dyrke sex alt, alt for ofte er sidestillet med orgasmer og udløsninger. Hvis vi ikke kommer, så var det ikke god sex og når vi kommer/får udløsning skal vi helst falde rystende og skrigende omkuld – ellers var det bare ikke godt nok!

Personligt… først: *tøsehviiiiiin* – hvor er det dog dejligt, med en mand, som kan og elsker at bruge andet end sin pik og ikke er på den almægtige orgasmejagt. Hvis det er den mentalitet mænd udvikler, når de kommer for hurtigt, så stemmer jeg helt klart for at der skal oprettes VUC-kursuser, hvor mændene kan lære at komme på under to min. Sniperen mener, at mange mænd er egoister, som sætter deres egne seksuelle behov først, uden at tænke på hende de deler sengen med. Det er det han har oplevet, at mange piger er vænnet til… Jeg ved ikke om de er egoister, men der er ingen tvivl om, at der er rigtigt mænd og kvinder som automatisk sætter lighedstegn mellem udløsning, orgasme og god sex. Det gør ham her ikke… og jeg ved hvor han bor 😉

Så hvem er idioten? Dem, der kun knalder for at komme og få udløsning, eller ham der har så meget mere at tilbyde end en stiv pik, der bare dunker derud af i timevis…

En kvindes Ord – Fuck Karma Sutra!

Hun er sådan en, alle lægger mærke til. Man lægger mærke til hende, fordi hun ikke rigtigt passer ind nogen steder.

… og hun er godt træt af at blive proppet i en lille boks, hun ikke passer ind i. “Når jeg er sammen med en mand, er jeg hetro. Når jeg er sammen med en kvinde, er jeg lesbisk. Jeg er ikke bi-noget som helst. Det ville jo kræve, at jeg lagde mærke til om det var en mand eller kvinde. Det er fuldstændigt ligegyldigt, men selvfølgelig er der forskelle. Når det skal gå hurtigt og være intenst, så er mænd de bedste. Når der skal pusse-nusses, så er der ikke noget der slår en kvinde. Men jeg bliver sgu hurtigt utålmodig. KOM nu for helvede bare i gang! Den perfekte kombination ville være en Ladyboy, for bryster er det bedste i verden, også på en der knalder som en mand. Jeg gider ikke alt det der Sex-and-the-City-Karma-Sutra PIS. Hvis det tager mere end 20 min. så skal der være snackpauser!

Min første reaktion var forvirring… Jamen, hvis man både kysser drenge og piger – er man så ikke bare biseksuel?! Findes der endnu flere variationer på det end hetro, homo og bi?! … det er sgu da ved at blive lidt indviklet, hva?!

Min anden reaktion var nysgerrighed… Hvis man ikke reagerer på hvad køn vedkommende har, så må det jo betyde, at man udelukkende tænder på personlighed, ikke det fysiske. Er det ikke det alle vil have? Aller inderst inde. En, der elsker dem ubetinget for den de er, tænder på den de er som menneske. Ikke hvordan de ser ud og hvad de lige har mellem benene?

Eftertanken der bliver hængende

Man behøver vel ikke absolut være biseksuel, bare fordi man er fysisk sammen med en af samme køn. Personligt har jeg jo selv været ret irriteret over, at blive kaldt biseksuel, bare fordi jeg har været sammen med et par kvinder i mit liv. Det har faktisk kun været lesbiske kvinder, der ville i seng med mig, der valgte at kalde mig biseksuel. Ikke mig selv eller mænd. For det er jeg jo ikke. Jeg foretrækker kvinder rent mentalt. Rent fysisk fungerer det så bare slet ikke for mig, hvilket har ærgret mig mange gange. Ikke fordi der ikke også er problemer kvinder imellem… selvfølgelig er der det :-D… MASSER. Jeg forstår dem bare bedre. Mænd er sgu nogle mystiske væsner, der ikke altid er nogen logisk forklaring på.

Men hvorfor er der overhovedet det her behov for at putte alle ned i en eller anden seksuel boks? Vi lever ligesom i det 21. århundrede i Danmark. Ikke Pakistan, hvor man stadig henretter homoseksuelle. Man startede vel et eller andet sted på alle de der kategorier, for at gøre det nemt for folk at forstå, at der rent faktisk var en forskel… men stadig? Virkeligt? Med den ene bøsse efter den anden i alverdens reality shows, så kan det da ikke just være det største chok, at opdage at den slags eksisterer. Så mon ikke den næste “seksuelle revolution” starter lige netop her? Med en kvinde, der rent faktisk hviler så meget i sin egen seksualitet og seksuelle frihed – også den seksuelle frihed til IKKE at have lyst, til at hun kaster alle de kategorier fra sig. Dem har hun sgu ikke brug for.

Er det ikke egentligt det, de fleste gerne vil have og ville det ikke være at foretrække? Kunne det ikke være rart, at være sammen med en, der kun elskede og begærende en for den man virkeligt var. Ikke efter om man nu havde det rette køn? Men hvis man skal kunne være så fri som menneske, så kræver det måske også, at man er villig til at smide nogen af de her kategorier ud og accepterer, at vi faktisk er ret så forskellige.

Så hvem er idioten? Dem, der stædigt holder fast i alle de der seksuelle kategorier og propper andre ned i dem uanset hvad, eller hende der skider totalt hul i det og kun interesserer sig for det menneske, hun er sammen med og kun ser forskellene som et ekstra plus, med hver sin svaghed.

En mands Ord – Million dollar baby

Nogen mennesker er bare rare. Hvis man altså gider se forbi tatoveringerne og det lange hår. De er bare rigtig dejlige.

Rolige, afslappede bevægelser. Han er meget til stede og kigger opmærksomt og nysgerrigt omkring. Smilende, glad og fuldstændig ærlig. Der bliver ikke skjult eller skammet over noget. “Lavt sat har jeg vel brugt et par millioner kroner på ludere igennem årene“, men han gad ikke ludere, der ikke selv ville. Det sekund han kunne fornemme frygt, modvilje eller at de ikke havde rigtig lyst, så blev der lukket for festen. Den der “voldtægtsting” og angst, vil han ikke have noget med at gøre. Han forstår slet ikke, at nogen kan tænde på den slags. Han har prøvet et par stykker af de damer og er ret god til at genkende den gode luder fra den modvillige. Han er stor modstander af Human Trafficking, men for fri prostitution.

Min første reaktion var lettelse… JUHU – endelig en mand, der vil indrømme det! For der må da for pokker være nogen der bruger dem, ellers ville vi jo ikke have så mange af dem!

Min anden reaktion var mere lettelse… At høre, at der faktisk findes andet end stakkel små udnyttede kvinder og mænd, der tænder på vold og ydmygelse, er godt. Der var ingen tvivl om, at han vidste hvad han snakkede om. Der blev smidt mange eksempler på bordet. Han var gode venner med sine ludere, hørte deres historier og synes, at det var nogle seje, målrettede og benhårde tøser, der elskede at knalde. Dem, han havde knaldet, havde selv valgt det, de kunne lide det og havde meget klare ideer om, hvad pengene skulle bruges til. Det var ikke den slags piger, man bare lige udnyttede. Benhårde forretningskvinder, der havde fundet en smart fidus og det var ikke hårdere, end de vilkår, de var vokset op med.

Eftertanken der bliver hængende

Ville jeg personligt selv overveje at tage penge for sex? Nej, men at andre gør det behøver ikke altid, at betyde total menneskelig fordærvelse. Der findes jo en masse seje mennesker, der virkeligt kæmper hårdt imod Human Trafficking og rufferi. De skal støttes, uden tvivl, men det er ikke alle ludere, der er udsat for de ting.

Det kan sikkert være grænseoverskridende for mange at overveje, bare i et sekund, at der faktisk findes ludere, der har valgt deres branche meget bevidst og rent faktisk sætter en ære i at gøre jobbet ordentligt. Det er som om, der bare ikke kan eksisterer andre former for ludere, end de virkeligt groft udnyttede.

Når man er vokset op i et smørhul som Danmark, og ikke en papkasse i Puerto Rico, så er det nemt nok, at have en masse idealer, ideer og værdier om hvad sex mellem to mennesker er og skal være. Som Million dollar baby fik sagt, stille og roligt, så længe det er ulovligt, så følger alt det andet med og det er alt det andet, der er det virkelige problem. Problemet er ikke et gadebarn, der vælger at tage sin skæbne i hånden, bruge et par år på at tjene kassen, også kan klare sig selv resten af livet, med tag over hovedet til hende selv og hendes børn. Problemet er alt det andet.

Det kunne være, at der var flere forskellige typer for betalende kunder i butikken, og flere former for prostitution, end man altid hører om i medierne, hos politikerne og religiøse organisationer.

Så hvem er idioten? Ham, der aldrig ville knalde en modvillig luder, men gerne vil betale for et virkeligt godt knald, som ryger direkte ind på hendes opsparingskonto eller alle dem, der kun kan se en form for luder… i den hele vide verden?

Som en lille encore, så læs gerne denne lille blog 🙂

En kvindes Ord – Knaldperlen

Nogle mennesker fylder et rum med en latter så fysisk, at det kan få alt til at vibrere.

Det var det første jeg lagde virkeligt lagde mærke til hos denne dejlige kvinde. Hende latter. Så dyb, sanselig og næsten vulgært fræk. Saftigt. Det var næsten fysisk umuligt ikke at snakke sex med en kvinde, der virkede så til stede og seksuelt sanselig. Men det var ikke det første hun virkeligt sagde. Det første var en meget aggressiv udmelding om, at “Nå ja! … og Fandme nej, om jeg vil ha børn!”. Det der dog også blev nævnt var, at der sjældent blev knaldet i under fire timer ad gangen, oftest en hel weekend igennem, og gerne tre ud af fem hverdage.

Min første reaktion en smule overrasket… – for ja, da – det er ikke en menneskeret, eller et krav her i livet, at avle afkom som kaniner. Hvad har DET med hendes lyst med det at gøre?!

Min anden reaktion var glæde… for det var ikke de eneste sociale konventioner hun, men omtanke og reflektion, har valgt at smide fuldstændigt fra sig – og det temmeligt ærligt. Hun elsker nemlig sex… hvilket hendes skiftende, på nuværende tidspunkt, fem bollevenner er godt tilfredse med. Det eneste hun faktisk IKKE gider knalde er racister og gifte mænd, der ikke har en aftale med konen.

Eftertanken der bliver hængende

… nøj, hun får meget sex!!! Også ligner hun ikke engang en pornomodel – hun er helt almindelig køn, på den runde side af tingene. Hvordan POKKER får hun tid til det?! … Well, mon ikke det hjælper voldsomt på tingene, at der ikke er et par unger, der skal plejes og dyrkes, samtidigt med en karriere og en opvask.

Ville jeg personligt selv have lyst til så meget sex? Måske ikke med så mange forskellige elskere. Lysten til variation varierer jo fra menneske til menneske, men det er faktisk svært at vurdere, for som Knaldperlen siger, “Sex giver lyst til mere Sex” og det er måske ikke helt forkert… for nogen. Men det kommer vel også an på, hvad form for sex der er tale om. Knaldperlen har gode, nære og meget varme venskaber med sine elskere. De bliver alle omtalt både kærligt og omsorgsfuldt. De kender hinanden virkeligt godt. Passer på hinanden. Den lokale “Glædespige” har det måske ikke helt på samme måde, men det ville da være at foretrække. Som de fleste nok ved, har læst på et eller andet tidspunkt eller selv oplevet, så bliver der frigivet endofiner, når man f.esk. dyrker meget sport… og fire timers træning fem gange om ugen, med timede hvilepauser, ville da gøre enhver kardiolog, træner og motionselsker glad… og som de fleste nok også ved, så kan man faktisk blive lidt afhænging af endofiner – fordi endofiner er rigtigt rare. Det er kroppens måde at belønne på. Et skulderklap.

Så hvad er problemet med en meget glad kvinde, for man bliver glad af endofiner? De findes allerede i et hav af motionscenter rundt omkring i hele landet. Hendes “træningsprogram” er lige så svedigt, hårdt og diciplineret  – og hun træner uden tvivl meget varieret og derfor også flere forskellige muskler – tungen for eksemple….

Forskellen er så måske, at hun ikke kun gør det for sig selv og sin krop, for at vinde en medalje, men glæder et andet menneske samtidigt med… i det her tilfælde, fem…

Så hvem er idioten egentlig? Dem der træner på centret og sover selv om natten… eller hende, der udmattet, glad og tilfreds, næsten hver nat, falder i søvn ved tanken om en elskers hænder på sin krop eller i hans arme?

En mands Ord – En levende dildo

Nogen mennesker inspirerer mere end andre. Sætter tanker i gang. Overvejelser.

Jeg har været så heldig at møde sådan en mand. Der er blevet snakket om meget og pludseligt faldt samtalen på sex. De ord han brugte til at definerer sig selv med, seksuelt, var; En robot, en maskine. Det var det hans elskede kaldte ham.

Min første reaktion var chok… hvilken elsker kalder dog sin elsker for en robot i sengen?! Det var dog ufatteligt grusomt og modbydeligt. Intet levende menneske kan da nogensinde sammenlignes med det mekaniske. Det er så fuldstændigt ligegyldigt, at manden er usædvanligt smuk, omsorgsfuld og intelligent – men det gør kontrasten så meget mere voldsom.

Min næste reaktion var humor… så han er en legemliggjort dildo, hvor moderne. Det sparer sikkert mange batterier og gad vide hvor mange indstillinger han har. Kan man få pengene refunderet, hvis han går i stykker?

Eftertanken der bliver hængende

Han, den legemliggjorte dildo, udspecificerede senere, hvor jeg ikke længere var i en tilstand af horrificeret chok og latterkramper.

Hans interesse for sex kunne ligge et meget lille sted. Det var et behov, som han nogen gange valgte at dække. Når han altså gad, og når det skete, så skulle det bare klares. Uden alt det der kysseri, snak og bøvl bagefter. Han kunne ikke forstå hvorfor det skulle være så bøvlet eller hvorfor alle andre gik så meget op i det med sex. Han indrømmede blankt, at han tilmed tænkte på helt andre ting, mens han var “i gang”. Det kunne knap nok holde hans interesse fanget. Det skulle bare klares.

Personligt synes jeg, at det er en usædvanlig og meget forfriskende indstilling. Jeg er ikke i tvivl om, hvorfor han er blevet defineret som “robot” af de her kvinder, han har kendt. Jeg er heller ikke i tvivl om, at mange – både mænd og kvinder – ville blive voldsomt provokeret af den indstilling. For sex er jo sådan noget med kys og kærlighed eller også er det ren liderlighed. En dyrisk drift, som ikke altid kan kontrolleres. Det er altid det ene eller det andet…. eller hvad?

Ville jeg selv være interesseret i en menneskelig, walking-talking dildo? Jeg ved det ikke. Jeg har aldrig prøvet. Umiddelbart kan jeg ikke se hvad forskellen skulle være på en der er købt i en sex-shop også det han gør. Kvinder køber jo masser af sexlegetøj – så hvorfor er det et problem med en der kan trække vejret af sig selv? Forskellen ligger muligvis i at en dildo ikke kan snakke eller vise kærlig omsorg og hensyn. Seriøst – hvad er problemet? Jeg forstår det altså ikke. Hvorfor er det noget negativt, at han ikke er fuldstændigt styret af sin pik? Hvad er det for nogle underlige krav der eksistere, som ser bort fra alt andet og kun ser på det seksuelle talent.

Han er sød, sjov, køn og et virkeligt dejligt menneske. Han er det samfundet og de fleste kvinder åbenbart drømmer om (hvis man skal tage alle de her kvindeblade seriøst); han har succes, styr på tingene, er omsorgsfuld, samvittighedfuld og en rigtig mand. Men på det seksuelle område varierer han. Er anderledes. Behøver han stemples som robot, bare fordi han ikke savler som en brunstig hingst hver gang et par bryster går forbi … Hvorfor er det et problem og hvorfor skal han stemples som en følelseskold dims, bare fordi han kan multitaske, mens han knalder? Altså kan bruge mere end en del af kroppen ad gangen…

Hvem er egentligt idioten i det billede? Ham der er ærlig, men ikke ligner alle andre, men ellers er helt fantastisk – eller dem, der definerer ham, baseret på hvad de vil have og forventer af en mand i sengen?